Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

3 Katabasis i de eleusinske mysterier
Lada-Richards formulerer det på følgende måde: "... one has to bear in mind that life rising out
of death is the feeling lying at the core of every initiation sequence, since the function of a ritual
passage is to place the neophyte in the midst of the 'mystery of death and resurrection', 'death' being
understood as the initiand's renunciation of his previous identity and 'resurrection' as his attainment
of a new status, whether on the social or on the religious level. The initiand feels as if he / she has
acquired a new personality; in the expression of the rhetor Sopatrus, 'I came out of the mystery hall
feeling like a stranger to myself' (p' mautù xenizÒmenoj) (Walz, Rhet. Graec. viii. 114-15)." 356
Denne opfattelse af liv og død hænger sammen med det eskatologiske aspekt af myten og kulten
(jvf. også p. 98). En funktion af kulten er at holde årstidernes cyklus vedlige, m.a.o. holde verden i
gang. Hvis ikke kornet spirer frem af mulden, går, som der står i Demeter-hymnen (jvf. tolkningen
p. 51) verden under, og både mennesker og guder dør. Dette er hymnens eskatologi appliceret på
verden.
Hertil kommer, at eskatologien også gennem kulten knyttes til det enkelte menneske. Initianden i
kulten vælger selv at gå ind i denne cyklus for at være med til at holde den vedlige og indgå i en
særlig pagt med de to gudinder. Det sker ved at blive eet med den, dvs. dø og genopstå, ganske som
verden gør det (jvf. fortolkningen af Kore–Persephone-figuren i afsnit 2.2.7 og 2.3.2). På denne
måde forstærkes cyklus. Dette forklarer også kildernes brug af betegnelsen Ôlbioj, med dette ords
vægt på jordisk lykke, da det er verdens cyklus, der holdes i gang. De to former for eskatologi er
kun tilsyneladende uforenelige (jvf. også p. 98).
Spørgsmålet er, hvorfor det enkelte menneske vælger at gå ind i denne cyklus i stedet for at lade
statskulten forestå de opretholdende ritualer. Dette må skyldes et ønske om selv at deltage. Derfor
anskues mysteriekulterne ofte i forskningen som tegn på, at folk med tiden søgte væk fra en
svigtende statslig religion mod andre muligheder, hvor direkte deltagelse var mulig.
De eleusinske mysterier var en gammel kult og blev som en af de eneste mysteriekulter
indlemmet i den athenske statsreligion og dermed godkendt af denne. 357 Man må formode, at staten
på denne måde søgte at indlemme borgernes trang til personlig, religiøs oplevelse. Mysteriekulter
kan i forlængelse heraf også tolkes som en tilbagevenden til mere oprindelige (såkaldt primitive)
religionsmønstre, hvor det enkelte menneske søger en personlig oplevelse af det religiøse i stedet
for, eller som alternativ til, statskulten, hvor præsteskabet forestår ritualerne på byens vegne. 358
355
Først i senere religiøse sammenhænge, f.eks. visse træk i orphicismen, flyttes fokus til også at sigte meget på livet i
det hinsides. På trods af Demeter-hymnens eventuelle sene datering er det de mere oprindelige elementer i mysterierne,
som denne undersøgelse beskæftiger sig med.
356
Lada-Richards (1999) p. 103. Jvf. også Brelich (1969b) p. 204 og Otto (1959) p. 323. Denne oplevelse af død og
genfødsel beskriver Lada-Richards (1999) p. 104 som værende særlig karakteristisk for de eleusinske og dionysiske
mysterier.
357
Burkert (1983) p. 254: "And yet the mystical community of Eleusis was sufficiently detached from the polis that it
could be effective outside it:"
358
Jvf. f.eks. Speiser (1928) og Burkert (1983) p. 295.
printet ud fra www.chresteria.dk
91