Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

3 Katabasis i de eleusinske mysterier
(piger såvel som, senere, initiander af begge køn), vil man kunne forvente en opløsning, når flere og
flere optages på samme tid. 313
Det er klart, at sådanne historiske udviklingsfaktorer skal tages med i undersøgelsen, og Burkerts
teori synes at passe på et kulttrin, hvor antallet af deltagere allerede er så stort, at katabasen er
blevet næsten symbolsk, dvs. erstattet af en simuleret katabasis. Men selv om den historiske faktor
er vigtig i diskussionen om en kultisk katabasis, betyder dét, at denne sandsynligvis med tiden
overgår til at blive en simuleret rejse, ikke, at diskussionen om den oprindelige form, ikke er
relevant.
Det betyder ikke, at en kultisk katabasis gennem hele mysteriernes levetid, også i den mere
oprindelige kult, kan gøres afhængig udelukkende af fysiske (arkitektoniske) rammer, der kan
fungere som kulisser omkring en simuleret rejse. Selv om et ritual med tiden kommer længere og
længere væk fra det oprindelige grundlag, hvilket er normalt i religiøse sammenhænge, har idéindholdet
en tendens til at forblive det samme (selv om den oprindelige mening kan blive glemt),
fordi myten antages at fastholde dette. Derfor må man antage, at katabasis-fænomenets generelle
spatiale udtryk for rituel død (jvf. konklusionen i afsnit 2.3.3) har udgjort rammerne omkring
initiationen i Eleusis.
Hertil kommer et andet punkt i tolkningen af teksten hos Asterios. Sidestillet med katab£sion
nævnes de ting (aƒ suntuc…ai), der sker mellem hierophanten og præstinden, mens de er alene i
mørket, hvilket af folket, med Asterios' kristent farvede ordvalg, regnes for dets redning (t¾n
swthr…an), jvf. også initiationens kosmiske betydning i Kore–Persephone-myten (pp. 56 og 69).
Det er tydeligt, at katabasion og hieros gamos forbindes, men præcist hvilken indbyrdes
sammenhæng, de to elementer har med hinanden, angives ikke klart, da de i sætningen blot
sidestilles med ka…. Denne viden forudsættes kendt. 314
Men forskningen antager traditionelt, at hieros gamos fandt sted i katabasion, hvilket skyldes
tolkningen af dette som et rum. 315 Asterios nævner blot, at præst og præstinde er sammen i mørket,
efter at faklerne er blevet slukket, t¦ n tù skÒtJ par¦ tîn dÚo prattÒmena, og sidestiller
hierogamiet med nedgangsstedet eller nedgangen til underverdenen. Det mest sandsynlige bud på
312 Dette er dog ikke Burkerts egen intention med teorien.
313 Richardson (1974) p. 25 giver en malende beskrivelse af, hvordan måske flere tusinde initiander farer rundt på det
hellige område i deres søgen efter Kore–Persephone under det formodede kultdrama. Jvf. også Rohde (1925) pp. 226-
27.
314 Her vil kun katabasion blive behandlet, da det er dette ordvalg i kilden, som har interesse for den overordnede
undersøgelse. Hvorfor et hieros gamos ikke er fremmed for kulten, vil kort blive berørt i afsnit 3.2.4 om de eleusinske
mysterier som kønsmysterier, men en behandling heraf er ikke undersøgelsens hovedsigte. Richardson (1974) tager ikke
stilling til spørgsmålet, og hierogamiet afvises af Nilsson (1967) bd. 1, pp. 661-62, men accepteres af Deubner (1932)
pp. 84ff.
315 Jvf. allerede Foucart (1914) pp. 478-79 og 495-96.
printet ud fra www.chresteria.dk
79