Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
har valgt godt for sin datter. Dette svarer til det græske bryllups ggÚh (forlovelse). 128 Når aftalen er
indgået, er hans rolle officielt udspillet, hvilket kan være med til delvist at forklare hans fjernhed i
forhold til handlingen, som i hymnen først går i gang, efter at aftalen mellem Zeus og Hades er
faldet på plads. 129
V. 3's juxtaposition af ¼rpaxen og dîken viser, hvor tæt knyttet de to handlinger er, idet
verberne angiver to sider af samme proces. Et oprindeligt (voldeligt) element i bryllupsritualet var
netop bruderovet. 130 Derfor skal den voldsomme handling fra Hades' side ikke tolkes helt så
oprørende, som det umiddelbart kan se ud for den moderne læser, men er udtryk for et aspekt af det
for alle velkendte ritual (jvf. også pp. 38f., 45f. og 69ff.).
Selve udførelsen af katabasen og brylluppet (for en gennemgang, jvf. afsnit 2.2.3) og med denne
også planlægningen heraf tilføres i myten dog karakter af en snu plan i kraft af blomsten som
lokkemiddel (dÒlon v. 8). Sowa pointerer, at grænserne mellem bortførelse (tvang) og forførelse
kan være flydende: "The presence of Trickery in the theme of Rape demonstrates how difficult it is
to draw a line between Rape and Seduction." 131 Denne hemmelige planlægning er med til at
understrege såvel moders som datters overraskelse over planens udførelse, idet begge er helt
uvidende. Zeus er klar over, at Demeter ikke frivilligt vil gå med til et sådant ægteskab.
At Demeter berøves muligheden for at deltage i sin datters bryllup, fraviger dog den gængse
græske tradition, inden for hvilken moderen spiller en stor rolle i overbringelsen af datteren til det
nye hjem hos svigerfamilien. 132 Demeters vrede over at blive udelukket er således ganske forståelig
for det græske publikum, og hymnen, såvel som alle de andre myteversioner, sympatiserer da også
hele vejen igennem med hende. Dette udelukker imidlertid ikke, at Zeus gør alt med de bedste
intentioner for sin datter.
Scarpi observerer, at hymnen benytter den for manden typiske bryllupsterminologi, ¥gein (v.
20) og ¡rp£zein (vv. 3, 19, 56, 81 og 414) med kvinden som objekt, hvilket understreger brudens
passivitet. 133 De udtryk, som normalt bruges til at betegne, at en kvinde gifter sig, anvendes ikke.
128 Cf. Redfield (1982) pp. 186ff. og Rehm (1996) p. 11 (og især n. 3). Bryllupsritualet var opdelt i mange riter, jvf.
Rehm (1996) pp. 11-21 for en gennemgang af disse. Anden halvdel af et bryllup, som består i œkdosij (overførslen af
bruden til hendes nye hjem) og frem for alt deflorationen, betegnes g£moj. Cf. Også senere pp. 38, 64, 66 og 71. For et
eks. på billedet af Zeus som en omsorgsfuld fader, cf. Il. 16, 458-61, hvor han sørger over Sarpedon.
129 Men fjernheden kan også skyldes fortælletekniske årsager. Mytens (og den eleusinske kults) fokus er på Demeter og
Kore–Persephone, hvorfor Zeus-figuren automatisk på trods af sin rolle som initiativtager får mindre opmærksomhed.
130 Bruderovet og bortførelsen som udtryk for den traumatiske side af initiation diskuteres nærmere afsnit 2.2.3. For en
beskrivelse af verbet ¡rp£jein, cf. pp. 37f.
131 Sowa (1984) p. 135. Sowa gennemgår pp. 134-35 "the motif of Disguise or Trickery", som ofte optræder i
bortførelsesscener.
132 Jvf. Redfield (1982) p. 189 og Rehm (1994) pp. 7 og 22 om kvinders dominerende rolle såvel i forbindelse med
bryllups- som begravelsesritualer. Demeter udfører riten, hvor brudens moder bærer en fakkel, alene og efter, at Kore–
Persephone er forsvundet. Scarpi (1976) pp. 119ff. forstår dog det, at Zeus ignorerer Demeter under planlægningen,
som værende typisk for athenske ægteskabsprocedurer. Men dette rører ikke ved den afvigelse fra det normale mønster,
at Demeter som brudens moder ikke får lov at deltage i brylluppet.
133 Scarpi (1976) pp. 120-21.
printet ud fra www.chresteria.dk
36