Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
2.3 OPSUMMERING, DISKUSSION OG KONKLUSION: DEMETER-HYMNENS
KATABASIS-BILLEDE I MYTEN
2.3.1 OPSUMMERING OG VURDERING: KATABASIS-FÆNOMENETS PLADS I
MYTEN
Demeter-hymnens katabasis-beskrivelse er tæt knyttet til Kore–Persephones overgang fra pige til
kvinde. Hun bortføres, rives ud af sin gamle barnetilværelse og indsættes gennem ægteskabet med
Hades i en ny. Overgangen til denne nye status anskueliggøres i form af rejsen til underverdenen,
det nye navn og de tildelte timai. Selve katabasen og den dertil hørende anabasis gennemføres
cyklisk. 244
Dermed gives katabasis-fænomenet den mest central tænkelige plads i myten og sættes på
samme tid i tæt relation til den efterfølgende anabasis. Faktisk er det denne side af cyklen,
opstigningen, der beskrives som mšga qaàma, hvilket viser den store vægt på netop genkomsten.
Hvorimod katabasen gennem myten forbindes med sorg, udløser gudindens anabasis glæde og
betagelse. Men de to rejser er nødvendigvis uadskillelige.
Katabasen er således en initiation bestående i en rituel død – Kore–Persephone bortføres til og
giftes i dødsriget. Døden er det bedste billede på, at noget slutter, og alting (i initiationen den
tidligere eksistens) går tabt. Hertil er knyttet den traumatiske oplevelse af den gamle verdens
sammenbrud. Denne angst og sorg har i hymnen fået en stærk emfase, således at accepten af den
nye tilværelse kun skinner igennem i alles accept af fordelingen mellem de to verdener.
Men ikke desto mindre består gudinden Kore–Persephones identitet netop af disse to sider. Når
først tærsklen fra barn til voksen er overskredet, kan initianden ikke gå tilbage, idet initiationen
sikrer en irreversibel overgang mellem de to stadier af tilværelsen. Kun gudinden, som inkorporerer
begge sider i sin natur formår dette, og ved at gøre det cyklisk banes vejen for alle andre initiander.
Men heller ikke hun kan gå fuldstændigt tilbage. Også hun er blevet uigenkaldeligt forvandlet og
må blive 1/3 af året i dødsriget. Hun bevæger sig således på grænsen mellem de to verdener og
bærer hele tiden, når hun befinder sig på den ene side, den anden i sig.
Kore–Persephone repræsenterer prototypen på antikkens unge piger, og hendes initiation og
katabasis kan siges at være prototypen på een form for katabasis, fordi den i sin gentagelse virker
som et forbillede. Den unge pige har hidtil leget med sine søskende i huset, og legen har givet af og
til haft seksuelle undertoner og drejet sig om tilværelsen som voksen kvinde, men en del af
hvorfor hun også skal igennem riter omkring drengens rituelle død. Disse sker i form af sorgen over ham, som var han
død. Sådanne sørgeriter er vigtige for familien og kan anskues som en del af initiationen.
printet ud fra www.chresteria.dk
63