Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

More documents

Recommendations

Info

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten Kvindens kraft forbindes på denne måde til årets gang og sædekornet, og hele hendes forvandling fra pige til kvinde bevæger sig inden for denne sfære, hvilket også er tydeligt i hymnen, hvor Kore–Persephones anabasis og genforening med sin moder er (indirekte) årsag til hungersnødens ophør. 247 De seksuelle egenskaber overføres således på naturen (verden) og de religiøse forhold. Vi er vant til at anvende betegnelsen "frugtbarhed" i meget begrænset forstand, f.eks. når vi siger, at et ritual sikrer markens eller kvindens frugtbarhed (jvf. også afsnit 1.2.3). Men det er vigtigt at forstå, at liv betyder hele verdens eksistens – initiandens oplevelse har som nævnt kosmisk virkning. Et nærliggende billede på kønsmysteriet inden for en agerbrugskultur er sædekornet (jvf. afsnit 3.2.3). Det kommes i jorden og dør (begraves) for at kunne spire. Det høstede korn tærskes og males, som initianden må knuses gennem initiationen, for at den gamle eksistens kan dø og vige pladsen for en ny. Også jorden, der pløjes af ploven, er en velkendt seksuel metafor. 248 Igen hentes billedet fra agerbruget. Den menneskelige seksualitet bliver på denne måde overført på resten af verden, der opfattes som værende 'den store seksualitet', mens samværet mellem mand og kvinde tilsvarende er 'den lille seksualitet'. De to ender som uadskillelige og spejler så at sige hinanden. 249 Mytens tilknytning til Eleusis antyder, at disse forhold overføres på den eleusinske kult. Kore– Persephones kvindeinitiation paralleliseres i Demeters (afbrudte) initiation af Demophoon. Initiationen appliceres m.a.o. på en såvel dødelig som mandlig initiand. Selv om dennes påbegyndte initiation sker i ild og ikke i form af en katabasis, knytter initiationen alligevel Kore–Persephones katabasis (initiation) til de dødelige initiander i de eleusinske mysterier. 2.3.2 DISKUSSION AF INITIATION OG KORE–PERSEPHONES SÆRLIGE RITE DE PASSAGE Demeter-hymnens få oplysninger om Kore–Persephones forlovelse og bryllup indeholder flere genkendelige elementer fra van Genneps skema. Den præliminale tilstand, tilværelsen som barn, vises ved pigens leg på engen. Jorden, der åbner sig, og bortførelsen (bruderovet) er en separationsrite. Demeters sorg over sin datter 250 og dennes traumatiske oplevelse af begivenhederne hører med til separationen, der, som Turner har påpeget (jvf. p. 41), er central i initiationen. 247 Lincoln (1981) p. 91 konkluderer, at kvindeinitiation generelt er mere udbredt i agerbrugskulturer. 248 Dette er en meget anvendt seksuel metaphor, jvf. f.eks. Soph. OT 1211-12, 1257, 1485, 1497 og Ant. 569. Cf. også Taillardat (1965) §§171-78. 249 For en beskrivelse af seksualitetens store rolle og kønnenes betydning, jvf. Neutzsky-Wulff (1985) p. 129-30 og (2000) nr. 2-4. Jvf. også afsnit 3.2.4, note 374. 250 Om sorg, cf. van Gennep (1960) pp. 146-47. Dette element har en tydelig parallel i begravelsesritualer, der også er at betegne som overgangsriter. printet ud fra www.chresteria.dk 65
2 Katabasis i Kore–Persephone-myten Transitionsriter nævner teksten ikke, i og med at brylluppets gamos-del slet ikke beskrives. Kun nævnes de nye timai, som følger på brylluppet og er en del af inkorporationen, hvortil også hører indtagelsen af granatæblekernen. 251 Et element som navngivningen må ligeledes ses som en del af denne. Calame gengiver en anvendelse af det van Gennepske skema på myten, hvor Kore–Persephones tilbagekomst til Demeter tolkes som ritualets inkorporerende del. 252 Dette må bero på en misforstået opfattelse af, at indholdssidens tredeling i bortførelse, ophold hos Hades og tilbagelevering svarer til initiationens tre faser. Men hvis man ser pigens anabasis som inkorporerende, går hele meningen med skemaet tabt, fordi det i så fald ikke er en inkorporation i en ny status, men udtryk for, at hun vender tilbage til sit udgangspunkt (tilværelsen hos sin moder), og det er netop målet med overgangsriter at bringe initianden sikkert fra en status til en anden ved en irreversibel overgang. At Kore–Persephone vender delvist tilbage til sin tidligere tilværelse må derfor ses som et element i myten, der står uden for skemaet (jvf. det følgende). Det særlige ved gudinden Kore–Persephone i forhold til van Genneps skema er, at hun passerer frem og tilbage gennem disse riter i sin årlige cyklus. Som nævnt (i afsnit 2.2.7) er initiationens irreversibilitet, som i myten afspejles gennem hendes nye navn og nye status og især umuligheden i at vende fuldstændigt tilbage til moderen, til dels ophævet, fordi gudinden som forbillede for kultens initiander er nødsaget til at vende tilbage, så disse kan gøre turen efter. Selve fordelingen mellem de to verdener året igennem kan derfor ikke indpasses i skemaet, men må tolkes som et udtryk for, at hele skemaet gennemføres årligt. Den delvise ophævelse af irreversibiliteten gælder kun Kore–Persephone, ikke de dødelige initiander. Bremmer påpeger, at det i historisk tid udelukkende er aristokratiets unge piger, der deltager i initiationsritualer i Grækenland. 253 Det ser således ud til, at kvindeinitiationen kun har overlevet i denne klasse. Generelt er udviklingen ifølge Bremmer den, at det ritual, der, efter at ritualet omkring puberteten er forsvundet, overtager hele funktionen af at omdanne en ung pige til kvinde, er selve bryllupsritualet. 254 En kult, hvis funktion er kvindeinitiation med Kore–Persephone som 251 Van Gennep (1960) behandler p. 165 i kap. om begravelser fødeindtagelsen i dødsriget. Som inkorporationsrite sidestiller han fænomenet med måltider som generelle inkorporationsriter, f.eks. i en familie. Den specifikke situation i dødsriget ses ofte i form af et tabu i fortællinger om rejser til denne lokalitet. 252 Calame (1997) p. 122. Calame angiver desværre ikke, hvorfra han har denne tolkning, men lader blot dens almene udbredelse forudsat. 253 Bremmer (1999) p. 71. Flere eksempler angives pp. 69-72. Bremmer opremser p. 69 de typiske elementer i disse ritualer. 254 Bremmer (1999) p. 71. En græsk bystat, som også i historisk tid har bibeholdt riter omkring pubertet, er Sparta. For en uddybning, jvf. Brelich (1961) p. 278 og Bremmer (1999) pp. 70 og 73, der også nævner bruderovets centrale placering i det spartanske bryllupsritual (p. 73). printet ud fra www.chresteria.dk 66
Page 1 and 2:
En analyse og fortolkning af kataba
Page 3 and 4:
2.2.4 Kore: Demeters datter før in
Page 5 and 6:
1 Indledning 2 mytologi, eventyret
Page 7 and 8:
1 Indledning 4 herunder, i denne fo
Page 9 and 10:
1 Indledning 6 1.2 FILOLOGI OG RELI
Page 11 and 12:
1 Indledning 8 1.2.2 FORSKNING I DE
Page 13 and 14:
1 Indledning 10 at de to størrelse
Page 15 and 16:
1 Indledning 12 Som noget nyt inden
Page 17 and 18: 1 Indledning 14 specifik kulturel k
Page 19 and 20: 1 Indledning 16 inkorporerer begge
Page 21 and 22: 1 Indledning 18 1.4.2 DEMETER-HYMNE
Page 23 and 24: 1 Indledning 20 latterliggørelsen
Page 25 and 26: 1 Indledning 22 Hvornår denne over
Page 27 and 28: 1 Indledning 24 stadig en del, til
Page 29 and 30: 1 Indledning 26 fastholder man den
Page 31 and 32: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 67: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 77 and 78: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 107 and 108: Heller ikke spørgsmålet om de for
Page 109 and 110: generelt skal tolkes som et spatial
Page 111 and 112: APPENDIKS 2: RITUALRELEVANTE VERS I
Page 113 and 114: Bremmer, J.N. (1983): The Early Gre
Page 115 and 116: Furley, W.D. (1981): Studies of the
Page 117 and 118: Lloyd, G.E.R. (1990): Demystifying
Page 119 and 120:
Schjødt, J.P. (1992): "Ritualstruk
show all

Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?