Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
2.1.2 RELEVANTE VERS I HYMNEN
En gennemlæsning af hele hymnen ligger til grund for den følgende analyse og fortolkning,
hvorfor de udvalgte, relevante ord og passager også er spredt gennem hele teksten. Dog følger her
en liste over de sammenhængende passager, som enten direkte beskriver eller har tæt forbindelse til
katabasis-problematikken. Disse kan opdeles i direkte handling og genfortælling:
DIREKTE HANDLING: 1-39 (bortførelsen), 334-85 (Hermes' tilbagehentning af Kore–
Persephone), 445-47 (Zeus' godkendelse af delingen), 463-66 (udbygget gentagelse af 445-47).
GENFORTÆLLING: 77-87 (Helios), 385-433 (Demeters udspørgen og Kore–Persephones
beretning).
Demophoon-episoden i Eleusis-afsnittet har indirekte relevans for katabasis pga. den indførte
kult og omfatter vv. 231-91. Hertil kommer vv. 480-82 og 486-89 i slutningen af hymnen.
2.1.3 MYTE-VARIANTER
Myten om Demeter og Kore–Persephone var en af de mest udbredte i det antikke Grækenland,
hvorfor den omtales og gengives i en del kilder, første gang hos Hesiod, men selv på dette tidlige
tidspunkt ser den ud til at indgå i en allerede eksisterende tradition. 104 Hos Homer findes den
derimod ikke omtalt, hvilket dog ikke nødvendigvis betyder, at myten ikke var kendt. Kore nævnes
ikke. Det gør til gengæld Persephone, i forbindelse med Hades som underverdenens herskerinde,
men hendes navn sammenkædes ikke med Demeters. 105
Den homeriske Demeter-hymne er den længste bevarede gengivelse af myten. Dens gudegalleri
er homerisk-hesiodisk. De mange versioner og deres indbyrdes forhold skal ikke diskuteres her, da
undersøgelsens fokus er på myten i Demeter-hymnen, og kun meget relevante varianter vil blive
inddraget undervejs. 106 F.eks. har Apollodoros et resumé af hymnen, men trækker også på andre
myte-varianter. 107
Vigtigt i denne sammenhæng er det derimod at påpege, at ens træk går igen på tværs af de
mange versioner. Disse varianter skyldes ofte de enkelte versioners lokale præg. Mytekomplekser er
som levende organismer, der forandrer sig og vokser (jvf. pp. 52f. og 98). Det er f.eks. meget
104 Hes. Th. 912-14. Det er sigende om mytens store udbredelse, at Nilsson følte sig nødsaget til at nævne den (og
Demeter-hymnen), som den eneste myte, i sin kultoversigt, jvf. Nilsson (1967) bd. 1, p. 469: "In die Demeterreligion
greift der Mythos ungewöhnlich tief ein."
105 I det hele taget er Demeters rolle lille i den homeriske tradition, cf. Lord (1966) pp. 242ff. for en beskrivelse.
Persephone nævnes dog Od. 11, 217 som datter af Zeus, men heller ikke her optræder Demeter.
106 For en oversigt over mytevarianterne, cf. Foerster (1874), Malten (1909), Richardson (1974) pp. 74-86 og Graf
(1974) pp. 151-81.
printet ud fra www.chresteria.dk
30