Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
2. ANALYSE OG FORTOLKNING AF DEMETER-HYMNEN MHP. KORE–
PERSEPHONES KATABASIS I MYTEN
2.1 MYTEN OM KORE–PERSEPHONES KATABASIS
2.1.1 RESUMÉ AF MYTEN, SOM DEN FREMSTILLES I HYMNEN
Følgende resumé medtager kun de væsentligste træk:
Demeters datter løber legende om på engen sammen med Okeanos' døtre, da hun pludselig får
øje på en uhyre smuk Narcissus-blomst. For hende er den et fint stykke legetøj, og hun er
fuldstændig uvidende om den aftale, hendes fader Zeus har indgået med sin broder Hades om at
gifte hende bort til ham. Hendes moder Demeter ved heller intet herom, men befinder sig langt
borte fra Nysa-sletten, hvor det hele sker. Narcissen, som er så vidunderlig, at ingen nogen sinde har
set magen, har Gaia ladet vokse frem på Zeus' bud som en del af planen.
Da Kore–Persephone rækker hænderne frem for at plukke den, gaber jorden pludselig, og Hades
kommer farende på sin gyldne vogn for at gribe pigen og føre hende ned til sit underjordiske rige.
Hun sætter sig til modværge, men kan intet gøre bortset fra at skrige højt og råbe om hjælp. Hun
kalder på sin fader Zeus, men ingen hører hende bortset fra Hekate, som sidder i sin grotte, og
Helios, der modtager ofre et sted langt borte. Også Demeter hører dog genlyden af hendes råb, som
de kastes tilbage fra bjergtoppene på turen til underverdenen, men hun ser intet. Det gør kun Helios.
Demeter gribes af en voldsom sorg og længsel efter at se sin datter igen. Ni dage søger hun
forgæves efter hende på jorden med fakler i hænderne. På den tiende går Hekate til hende for at
fortælle om råbet, hun hørte fra sin grotte. Sammen drager de til Helios, den altseende, for at høre,
hvad der er sket. Han kan fortælle, hvem der står bag bortførelsen, og prøver at berolige og trøste
Demeter med forsikringen om, hvor god en svigersøn hun får i den magtfulde Hades. Men intet kan
dulme sorgen, som nu tilmed også kombineres med vrede mod Zeus.
Demeter trækker sig væk fra de andre olympiske guder og flakker længe om i menneskenes
verden forklædt som dødelig, så ingen genkender hende. Hun hverken spiser, drikker eller vasker
sig af sorg. En dag kommer hun til Eleusis, hvor hun forklædt som en gammel kvinde møder
kongen Keleos' døtre ved en brønd. Hun fortæller, at hun er fra Kreta, hvor hun blev røvet af
pirater, hvis klør hun atter undslap, og at hun ingen kender i landet. Pigerne fortæller deres moder
Metaneira om kvinden, som hun kalder til huset.
På dørtærsklen viser gudinden et glimt af sin virkelige skikkelse, og Metaneira byder hende sin
stol, men hun bliver tavst stående med blikket i jorden, indtil Iambe henter en anden stol, som hun
dækker med et gyldent skind. Efter at have taget plads forbliver Demeter tavs og dækker sit ansigt
printet ud fra www.chresteria.dk
28