Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
Transitionsriter nævner teksten ikke, i og med at brylluppets gamos-del slet ikke beskrives. Kun
nævnes de nye timai, som følger på brylluppet og er en del af inkorporationen, hvortil også hører
indtagelsen af granatæblekernen. 251 Et element som navngivningen må ligeledes ses som en del af
denne.
Calame gengiver en anvendelse af det van Gennepske skema på myten, hvor Kore–Persephones
tilbagekomst til Demeter tolkes som ritualets inkorporerende del. 252 Dette må bero på en misforstået
opfattelse af, at indholdssidens tredeling i bortførelse, ophold hos Hades og tilbagelevering svarer
til initiationens tre faser. Men hvis man ser pigens anabasis som inkorporerende, går hele meningen
med skemaet tabt, fordi det i så fald ikke er en inkorporation i en ny status, men udtryk for, at hun
vender tilbage til sit udgangspunkt (tilværelsen hos sin moder), og det er netop målet med
overgangsriter at bringe initianden sikkert fra en status til en anden ved en irreversibel overgang. At
Kore–Persephone vender delvist tilbage til sin tidligere tilværelse må derfor ses som et element i
myten, der står uden for skemaet (jvf. det følgende).
Det særlige ved gudinden Kore–Persephone i forhold til van Genneps skema er, at hun passerer
frem og tilbage gennem disse riter i sin årlige cyklus. Som nævnt (i afsnit 2.2.7) er initiationens
irreversibilitet, som i myten afspejles gennem hendes nye navn og nye status og især umuligheden i
at vende fuldstændigt tilbage til moderen, til dels ophævet, fordi gudinden som forbillede for
kultens initiander er nødsaget til at vende tilbage, så disse kan gøre turen efter. Selve fordelingen
mellem de to verdener året igennem kan derfor ikke indpasses i skemaet, men må tolkes som et
udtryk for, at hele skemaet gennemføres årligt. Den delvise ophævelse af irreversibiliteten gælder
kun Kore–Persephone, ikke de dødelige initiander.
Bremmer påpeger, at det i historisk tid udelukkende er aristokratiets unge piger, der deltager i
initiationsritualer i Grækenland. 253 Det ser således ud til, at kvindeinitiationen kun har overlevet i
denne klasse. Generelt er udviklingen ifølge Bremmer den, at det ritual, der, efter at ritualet
omkring puberteten er forsvundet, overtager hele funktionen af at omdanne en ung pige til kvinde,
er selve bryllupsritualet. 254 En kult, hvis funktion er kvindeinitiation med Kore–Persephone som
251 Van Gennep (1960) behandler p. 165 i kap. om begravelser fødeindtagelsen i dødsriget. Som inkorporationsrite
sidestiller han fænomenet med måltider som generelle inkorporationsriter, f.eks. i en familie. Den specifikke situation i
dødsriget ses ofte i form af et tabu i fortællinger om rejser til denne lokalitet.
252 Calame (1997) p. 122. Calame angiver desværre ikke, hvorfra han har denne tolkning, men lader blot dens almene
udbredelse forudsat.
253 Bremmer (1999) p. 71. Flere eksempler angives pp. 69-72. Bremmer opremser p. 69 de typiske elementer i disse
ritualer.
254 Bremmer (1999) p. 71. En græsk bystat, som også i historisk tid har bibeholdt riter omkring pubertet, er Sparta. For
en uddybning, jvf. Brelich (1961) p. 278 og Bremmer (1999) pp. 70 og 73, der også nævner bruderovets centrale
placering i det spartanske bryllupsritual (p. 73).
printet ud fra www.chresteria.dk
66