Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
af vold. 139 Verbet udtrykker, at Hades griber pigen og fører hende bort med vold. bi£zesqai kan i
dette tilfælde (v. 68) oversættes med "tvinge". Ingen af verberne implicerer nødvendigvis voldtægt.
Til trods herfor er det blevet diskuteret, hvorvidt man kan udlede denne betydning, hvilket må
betyde, at verberne i så fald tolkes i en snæver betydning. 140 Man må antage, at de pågældende
dermed mener en voldtægt på vejen ned til underverdenen, da verberne enten anvendes af hymnens
fortæller til at beskrive selve bortførelsen eller af aktører, som har hørt eller set denne. Som antydet
ovenfor er dette ikke den umiddelbart mest nærliggende udlægning, men det kan på den anden side
heller ikke udelukkes.
Spørgsmålet er da umiddelbart også ganske relevant pga. bortførelsesscenens voldsomhed, men
det vil være fornuftigt som moderne læser at stille sig selv det spørgsmål, om vi reagerer som
moderne mennesker eller prøver at forstå scenen ud fra den antikke kontekst. 141 Det synes ofte at
være chokket over voldsomheden, der får disse forskere til at udlede, at Kore–Persephone dermed
også voldtages af sin bortfører undervejs.
Men Hades er jo hendes kommende ægtemand, som på natten for gamos-ritualet skal stå for
deflorationen. Scenen i underverdenen viser ham som omsorgsfuld, idet han beder hende være ham
venligt stemt. Hvorfor skulle han være interesseret i at terrorisere sin nye hustru? Hades-skikkelsen
er mørk og kan opfattes som truende, men ikke grusom. En sådan udtydning af grusomhed vil i
hvert fald være at udlede for meget af teksten (jvf. også p. 34).
På vasemalerier med bryllup som tema ses den såkaldte XEK-gestus (ce‹ra pˆ karpù), som
betegner, at brudgommen griber om brudens håndled, idet han fører hende af sted til det nye
hjem. 142 Selv om dette tydeligt viser brudens underordning under sin kommende mand, udtrykker
disse vasemalerier også stærke følelsesmæssige bånd mellem de to parter, som regel ved, at
139
Jvf. f.eks. Il. 22, 229. LSJ's angivelse af Ar. Pl. 1092 kan virke misvisende, da situationen er den, at det er en kvinde,
der udøver magten.
140
Cf. eksempelvis Passman (1993). Passman skriver (p. 55) generelt om antikkens kvinder, at de ofte døde unge som
følge af indespærring i familiens hjem, mangel på næring og for tidligt indstiftede ægteskaber: "Marriage repeatedly
was equivalent to death, and the symbol of Kore, the bride of Hades, ruler of the realm of the dead, played out in
reality." Og (p. 58): "The implication [af at erotik og ægteskab i den patriarkalske verden holdes adskilt] is that the only
proper marriage will be rape, because it must be against the desire of the woman;" En sådan tolkning virker overdrevet,
men er typisk for mange feministiske behandlinger. For en definition af det engelske "rape", hvis betydning er tvetydig,
cf. Sowa (1984) p. 121. Sowa inkluderer i termen såvel bortførelse som eventuelle seksuelle intentioner bag denne.
141
Vernant (1992) kommer i sin indledning pp. 8 og 15 ind på den relevante overvejelse, at man som forsker skal passe
på ikke at presse sit eget af den kristne kultur farvede syn ned over antikken, hvis kultur på mange punkter var helt
anderledes.
142
Cf. Jenkins (1983), Foley (1993) p. 81 og Rehm (1994) pp. 14 og 35-42. Rehm gennemgår i kap. 2 bryllups- og
begravelsesikonografi for 5. årh.'s vasemaleri. XEK-motivet findes således også i forbindelse med begravelser (jvf. note
258 i afsnit 2.3.2). Rehm nævner p. 36 en afbildning af Hermes, der med denne gestus fører Kore–Persephone tilbage til
Demeter. For en gengivelse af det arkæologiske materiale, cf. Sutton (1981) pp. 242-52. Jenkins (1983) p. 139 beskriver
også forskningen omkring bryllupsriten, hvor bruden løftes. Van Gennep (1960) pp. 185-86 beskriver en løften af
initianden over jorden som en transitionsrite. Vedkommende tilhører i løftet tilstand hverken den profane eller sakrale
verden, men befinder sig midt imellem. Dette gælder bruden, som det også ses i Demeter-hymnen, såvel som liget, der
ligger til skue (jvf. senere for yderligere inddragelse af van Genneps teorier).
printet ud fra www.chresteria.dk
38