Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

1 Indledning 8
1.2.2 FORSKNING I DEMETER-HYMNEN OG DE ELEUSINSKE MYSTERIER
GENERELT
Undersøgelsens filologiske udgangspunkt tages i Richardson (1974), dels fordi denne udgave
tekstmæssigt er at foretrække frem for Allen, Halliday & Sikes (1936), dels pga. Richardsons store
sproglige og indholdsmæssige grundighed. 21 Jeg er dog ikke altid enig med ham (jvf. f.eks. afsnit
1.5.2 og note 101 og 231). Hertil kommer Hvidtfeldt (1970), der er nyttig som modvægt til den
traditionelle forskning (jvf. afsnit 1.5.2.3).
Forskningen i de eleusinske mysterier deler sig i to grene, der kan anskues som modsat placerede
punkter på en metodisk balancegang. Nogle konkluderer, at intet kan udsiges om mysterierne på
baggrund af kilderne, fordi vi pga. tavshedspligten ikke ved nok om deres inderste kerne, mens
andre modsat tolker mere ind i kildematerialet, end det kan bære, og således fjerner sig fra det
filologiske grundlag. 22 Den fornuftigste tilgang synes at være den, som kombinerer forsigtighed
med et vist mod til at danne teori uden at have alle puslespilsbrikkerne.
Det arkæologiske udgangspunkt tages bedst i Mylonas (1961), et centralt værk, fordi
fremkomsten af det arkæologiske materiale og de afsluttende udgravninger har haft afgørende
betydning for accept eller forkastelse af de tidligere teorier (jvf. diskussionen i afsnit 3.1.2). 23 I
fremstillingen inddrages Demeter-hymnen, men Mylonas' force ligger tydeligvis snarere inden for
arkæologien end filologien.
Otto (1959) er nyttig pga. studierne af den religiøse oplevelse forbundet netop med de eleusinske
mysterier og diskussionen af deres indhold. Hans anskuelse af denne oplevelse som det centrale i
mysteriernes initiationsritual vil blive inddraget.
1.2.3 MÆRKATET "FRUGTBARHEDSKULT"
Nilsson skriver, at forståelsen af Kore–Persephones deling mellem den øvre verden og dødsriget
er nøglen til forståelsen af den eleusinske religion. 24 Det er en vigtig pointe, blot skal myten og
21
Alle senere fremstillinger henviser til Richardson. Det gælder også den nyeste kommentar Foley (1993). Meget af
kommentaren er direkte gengivelse af ham (p. 28, n. 1), hvilket gør den mindre interessant. Dog anlægger Foley, hvis
tilgang til emnet er feministisk, af og til nogle interessante synsvinkler, som Richardson ikke har med. Andre
tekstudgaver og fremstillinger skal ikke nævnes her, selv om de er blevet konsulteret.
22
Eksempelvis ser symbolforskningen, fortrinsvis drevet af jungianere som Kerényi, ofte ud til at løsrive sig meget fra
kildegrundlaget (jvf. for et eksempel note 211).
23
Mylonas erstattede selv sin første bog The Hymn to Demeter and Her Sanctuary at Eleusis (1942) med den ovenfor
nævnte, som både præsenterer nyt materiale og udbygger teorier påbegyndt i det første værk.
24
Nilsson (1940) p. 50.
printet ud fra www.chresteria.dk