Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

More documents

Recommendations

Info

3 Katabasis i de eleusinske mysterier 3. DISKUSSION OG UNDERSØGELSE AF KATABASIS I DEN ELEUSINSKE KULT OG DEN KULTISKE KERNE MED INDDRAGELSE OGSÅ AF ANDRE KILDER 3.1 KATABASION I DEN ELEUSINSKE HELLIGDOM OG EKSISTENSEN AF EN KATABASIS I MYSTERIERNE 3.1.1 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER OM MYTE–KULT-FORHOLDET I det foregående kapitel er det blevet vist, hvordan myten fremstillet i Demeter-hymnen skaber et univers, som mysteriernes initiander indgår i under initiationen. Overgangen fra Kore–Persephone til den eleusinske initiand kan tolkes som Demophoon-skikkelsen (jvf. p. 62) og Demeters nedstigen i de dødeliges sfære (jvf. p. 51). Initiationen kan derfor tænkes at indeholde de samme følelsesmæssige forhold (som beskrevet i afsnit 2.2.3 og 2.3.1). To problemer er til stede ved den forestående undersøgelse af den eleusinske kult og dennes forhold til myten: Dels viser udgravningerne under telesteriet, at der ikke har eksisteret en kælder, som initianderne har kunnet stige ned i under det af mange forskere formodede kultdrama. Dels forekommer hymnens kvindeinitiationstema at stå i et modsætningsforhold til det faktum, at kultens initiander var af begge køn. De to problemer er forbundne, idet begge hører ind under spørgsmålet om, hvor tæt kulten kan siges at være på myten, og om en katabasis kun hører til kvindeinitiation eller også er overført på den eleusinske kult. Disse to indvendinger, mod henholdsvis eksistensen af en kultisk katabasis og sammenhæng med mytens kvindeinitiation, er hyppige i forskningen og vil blive behandlet i dette kapitel. Debatten om, hvorvidt myten i hymnen nærmere beskriver Thesmophoria-festen, hvis centrale myte også er Kore–Persephone-myten, og hvis ritual indeholder en kultisk katabasis (jvf. afsnit 3.2.4), er relevant i denne sammenhæng. Man kan med andre ord sige: Mens den i hymnen beskrevne mytiske katabasis anses for påvist i foregående tolkning (jvf. afsnit 2.3.3), er den kultiske katabasis på dette punkt i undersøgelsen kun en antagelse. Derfor bliver undersøgelsens næste skridt at inddrage andet kildemateriale i et forsøg på at belyse denne problemstilling, da Demeter-hymnen i sig selv ikke er tilstrækkeligt vidnesbyrd. Graf opstiller med henvisning også til Burkert en række relevante problemer i forbindelse med et sådant projekt, at overføre myters indhold på de tilhørende kulter. 288 Det kan diskuteres, hvorvidt vi kan udlede initiations- eller ritualstrukturerne direkte af fortællingens strukturer (Grafs udtryk), eller 288 Graf (1993) p. 31. Graf refererer til forskningens interesse for initiationsstrukturer i myter, der ikke direkte kan henføres til tilknyttede antikke institutioner. Han nævner parentetisk, at den samme søgen inden for litterære værker har printet ud fra www.chresteria.dk 73
3 Katabasis i de eleusinske mysterier om der måske snarere er tale om grundliggende tankemønstre, der går igen såvel i myte som i ritual. I forvejen er det tilmed svært at skelne initiationsstrukturerne i fortællingens egen struktur. Konsekvensen bliver for Graf, at man enten (ad anden vej) må påvise, at den pågældende myte i antikken hang sammen med den pågældende religiøse institution, eller man må søge efter yderligere steder i selve kilden, der peger mod denne institution. Sidstnævnte opgave udføres ifølge Graf ikke altid med den påkrævede metodiske strenghed og omhu. Grafs overvejelser er relevante, også selv om det, for Demeter-hymnens vedkommende, må regnes for tilstrækkeligt påvist, at den er knyttet til Eleusis og de eleusinske mysterier og derfor afspejler denne kults initiationsstrukturer. 289 De metodiske overvejelser er af en lignende karakter, når man vil undersøge, i hvor stort omfang myten går igen i den tilknyttede kult. Derfor søger også Graf i sin disputats at klarlægge, om en kultisk katabasis har fundet sted i mysterierne (jvf. næste afsnit). 290 3.1.2 EKSISTENSEN AF ET KATABASION I ELEUSIS Den kristne kirkefader Asterios (biskop fra Amaseia i Lilleasien) fra det 4. årh. e.v.t. adresserer retorisk i sin 10. prædiken 291 det attiske folk og stiller en række spørgsmål til deres religion, hvis kerne han mener udgøres af de eleusinske mysterier: OÙ kef£laion tÁj sÁj qrhske…aj t¦ n 'Eleus‹ni must»ria ... I flere (retoriske) spørgsmål uddyber han, hvad vi må antage for mysteriernes kendetegn, og nævner her tÕ katab£sion tÕ skoteinÒn – "den mørke (hemmelige) nedgang (til underverdenen)". 292 Asterios skrev denne prædiken til sin kristne, lilleasiatiske menighed, som befandt sig langt fra Eleusis, hvorfor man ikke kan forvente en særlig stor viden om mysterierne hos den. Tidsmæssigt er der tale om en periode, hvor kristendommen har fået fodfæste og den 'hedenske' gudsdyrkelse forfølges af kirken. I modsætning til Klemens præges Asterios' skrifter ikke af indgående kendskab været knap så udbytterig, hvilket arbejder som Rehm (1994) og Lada-Richards (1999) dog er med til at modbevise. Men han har ret i, at en sådan søgen besværliggøres af de pågældende forfatteres litterære tilgang til det religiøse indhold. 289 Det er kun Clinton, som forsøger at bevise noget andet (jvf. afsnit 3.2.4). 290 Graf (1974) p. 127: "Nun soll gefragt werden, ob hinter dem ganzen Komplex der eleusinischen Eschatologie die rituelle Darstellung einer Katabase stehe, in deren Verlauf der Eingeweihte etwas erfahren hätte über das Jenseits." Det skal dog bemærkes, at han i artiklen (1999) sp. 328 sætter spørgsmålstegn ved, om katabasis som rituel erfaring har optrådt i andre mysteriekulter end Isis-mysterierne, og hvorvidt fænomenet skal tolkes som "symbolsk dødserfaring". 291 Homilia 10, 9 (324) ed. Datema (p. 140). 292 OÙk ke‹ tÕ katab£sion tÕ skoteinÕn kaˆ aƒ semnaˆ toà ƒerof£ntou prÕj t¾n ƒšreian suntuc…ai, mÒnou prÕj mÒnhn; OÙc aƒ lamp£dej sbšnnuntai, kaˆ Ð polÝj kaˆ ¢nar…qmhtoj dÁmoj t¾n swthr…an aÙtîn e nai nom…zousi t¦ n tù skÒtJ par¦ tîn dÚo prattÒmena; Adjektivet skoteinÒn's mening er nok snarere grundbetydningen "mørk" end "hemmelig", da der senere i kilden tales om de slukkede fakler. Som en del af mysterienattens hændelser er denne nedgang heller ikke hemmelig for initianderne, men sker snarere i mørke. printet ud fra www.chresteria.dk 74
Page 1 and 2:
En analyse og fortolkning af kataba
Page 3 and 4:
2.2.4 Kore: Demeters datter før in
Page 5 and 6:
1 Indledning 2 mytologi, eventyret
Page 7 and 8:
1 Indledning 4 herunder, i denne fo
Page 9 and 10:
1 Indledning 6 1.2 FILOLOGI OG RELI
Page 11 and 12:
1 Indledning 8 1.2.2 FORSKNING I DE
Page 13 and 14:
1 Indledning 10 at de to størrelse
Page 15 and 16:
1 Indledning 12 Som noget nyt inden
Page 17 and 18:
1 Indledning 14 specifik kulturel k
Page 19 and 20:
1 Indledning 16 inkorporerer begge
Page 21 and 22:
1 Indledning 18 1.4.2 DEMETER-HYMNE
Page 23 and 24:
1 Indledning 20 latterliggørelsen
Page 25 and 26: 1 Indledning 22 Hvornår denne over
Page 27 and 28: 1 Indledning 24 stadig en del, til
Page 29 and 30: 1 Indledning 26 fastholder man den
Page 31 and 32: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 75: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 79 and 80: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 107 and 108: Heller ikke spørgsmålet om de for
Page 109 and 110: generelt skal tolkes som et spatial
Page 111 and 112: APPENDIKS 2: RITUALRELEVANTE VERS I
Page 113 and 114: Bremmer, J.N. (1983): The Early Gre
Page 115 and 116: Furley, W.D. (1981): Studies of the
Page 117 and 118: Lloyd, G.E.R. (1990): Demystifying
Page 119 and 120: Schjødt, J.P. (1992): "Ritualstruk
show all

Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?