Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

More documents

Recommendations

Info

3 Katabasis i de eleusinske mysterier (piger såvel som, senere, initiander af begge køn), vil man kunne forvente en opløsning, når flere og flere optages på samme tid. 313 Det er klart, at sådanne historiske udviklingsfaktorer skal tages med i undersøgelsen, og Burkerts teori synes at passe på et kulttrin, hvor antallet af deltagere allerede er så stort, at katabasen er blevet næsten symbolsk, dvs. erstattet af en simuleret katabasis. Men selv om den historiske faktor er vigtig i diskussionen om en kultisk katabasis, betyder dét, at denne sandsynligvis med tiden overgår til at blive en simuleret rejse, ikke, at diskussionen om den oprindelige form, ikke er relevant. Det betyder ikke, at en kultisk katabasis gennem hele mysteriernes levetid, også i den mere oprindelige kult, kan gøres afhængig udelukkende af fysiske (arkitektoniske) rammer, der kan fungere som kulisser omkring en simuleret rejse. Selv om et ritual med tiden kommer længere og længere væk fra det oprindelige grundlag, hvilket er normalt i religiøse sammenhænge, har idéindholdet en tendens til at forblive det samme (selv om den oprindelige mening kan blive glemt), fordi myten antages at fastholde dette. Derfor må man antage, at katabasis-fænomenets generelle spatiale udtryk for rituel død (jvf. konklusionen i afsnit 2.3.3) har udgjort rammerne omkring initiationen i Eleusis. Hertil kommer et andet punkt i tolkningen af teksten hos Asterios. Sidestillet med katab£sion nævnes de ting (aƒ suntuc…ai), der sker mellem hierophanten og præstinden, mens de er alene i mørket, hvilket af folket, med Asterios' kristent farvede ordvalg, regnes for dets redning (t¾n swthr…an), jvf. også initiationens kosmiske betydning i Kore–Persephone-myten (pp. 56 og 69). Det er tydeligt, at katabasion og hieros gamos forbindes, men præcist hvilken indbyrdes sammenhæng, de to elementer har med hinanden, angives ikke klart, da de i sætningen blot sidestilles med ka…. Denne viden forudsættes kendt. 314 Men forskningen antager traditionelt, at hieros gamos fandt sted i katabasion, hvilket skyldes tolkningen af dette som et rum. 315 Asterios nævner blot, at præst og præstinde er sammen i mørket, efter at faklerne er blevet slukket, t¦ n tù skÒtJ par¦ tîn dÚo prattÒmena, og sidestiller hierogamiet med nedgangsstedet eller nedgangen til underverdenen. Det mest sandsynlige bud på 312 Dette er dog ikke Burkerts egen intention med teorien. 313 Richardson (1974) p. 25 giver en malende beskrivelse af, hvordan måske flere tusinde initiander farer rundt på det hellige område i deres søgen efter Kore–Persephone under det formodede kultdrama. Jvf. også Rohde (1925) pp. 226- 27. 314 Her vil kun katabasion blive behandlet, da det er dette ordvalg i kilden, som har interesse for den overordnede undersøgelse. Hvorfor et hieros gamos ikke er fremmed for kulten, vil kort blive berørt i afsnit 3.2.4 om de eleusinske mysterier som kønsmysterier, men en behandling heraf er ikke undersøgelsens hovedsigte. Richardson (1974) tager ikke stilling til spørgsmålet, og hierogamiet afvises af Nilsson (1967) bd. 1, pp. 661-62, men accepteres af Deubner (1932) pp. 84ff. 315 Jvf. allerede Foucart (1914) pp. 478-79 og 495-96. printet ud fra www.chresteria.dk 79
3 Katabasis i de eleusinske mysterier en forklaring er, at dette foregår nede i underverdenen. Men, for endnu en gang at pointere dette, Asterios angiver ikke, at hierogamiet skulle foregå i et separat rum. Forbindelsen mellem katabasion og hieros gamos rejser spørgsmålet om, hvem der er aktørerne i en eventuel kultisk katabasis (på dette punkt er der ingen hjælp at hente i Demeter-hymnen). Graf vurderer, at Asterios udelukkende forbinder denne med præsten og præstinden og derfor ikke med kultens initiander, 316 men dette modsiger formålet med et kultdrama. Det er tværtimod dette dramas funktion at gøre myten nærværende for kultens medlemmer. Hvis hierogamiet er at forstå som en katabasis, deltager også initianderne i denne rejse til underverdenen. Nedstigningsstedet i telesteriet er således ikke kun beregnet til præsts og præstindes brug. Foucart, der også forbinder hieros gamos med katabasion, teoretiserer derimod samtidig en rejse for initianderne gennem underverdenen under kultdramaet. 317 Det må konkluderes, at Asterios' præcise brug af ordet katab£sion ikke kan fastslås med sikkerhed, men det er sandsynligt, at betegnelsen er for nedgangsstedet til underverdenen. Glosen knyttes endvidere til begivenheder, der indikerer et kultdrama. Om kirkefaderen brugte den neutriske form bevidst eller anvendte den, fordi det var en term, han kendte fra sin egen oldkirkelige kontekst, er heller ikke muligt at afgøre. Men man kan konkludere, at det, at han nævner et katabasion i Eleusis, desuagtet dette ords specifikke betydning, indikerer, at katabasis-fænomenet var centralt i den eleusinske kult (og i det mindste var bevaret i kulten på Asterios' tid i form af det oprindelige religiøse idé-indhold). Kilden kan derfor anvendes til at sandsynliggøre en kultisk katabasis og støtter dermed Demeter-hymnens indikation af katabasis-fænomenets centrale placering (jvf. p. 63 og 71). Hvis katabasion ikke skal tolkes som et underjordisk rum og dermed gøres afhængig af fysiske / arkitektoniske kriterier, bliver næste trin i undersøgelsen at overveje, hvilke andre rammer dette nedgangssted skal forstås inden for. Som det er blevet antydet, afhænger meget af forståelsen af den religiøse oplevelse, initianderne gennemgår under initiationen. I næste afsnit vil metodetilgangen til en sådan oplevelse blive diskuteret. 316 Graf (1974) p. 138, n. 46. 317 Foucart (1914) pp. 392-93. Han skriver p. 392: "Le voyage des mystes à travers les régions du monde inférieur, figurées dans le télestèrion, est un fait généralement admis." Hans teori om mysteriernes ægyptiske oprindelse synes dog ikke plausibel; for en kritik heraf, jvf. f.eks. Farnell (1896-1909) bd. 3 pp. 192-93. printet ud fra www.chresteria.dk 80
Page 1 and 2:
En analyse og fortolkning af kataba
Page 3 and 4:
2.2.4 Kore: Demeters datter før in
Page 5 and 6:
1 Indledning 2 mytologi, eventyret
Page 7 and 8:
1 Indledning 4 herunder, i denne fo
Page 9 and 10:
1 Indledning 6 1.2 FILOLOGI OG RELI
Page 11 and 12:
1 Indledning 8 1.2.2 FORSKNING I DE
Page 13 and 14:
1 Indledning 10 at de to størrelse
Page 15 and 16:
1 Indledning 12 Som noget nyt inden
Page 17 and 18:
1 Indledning 14 specifik kulturel k
Page 19 and 20:
1 Indledning 16 inkorporerer begge
Page 21 and 22:
1 Indledning 18 1.4.2 DEMETER-HYMNE
Page 23 and 24:
1 Indledning 20 latterliggørelsen
Page 25 and 26:
1 Indledning 22 Hvornår denne over
Page 27 and 28:
1 Indledning 24 stadig en del, til
Page 29 and 30:
1 Indledning 26 fastholder man den
Page 31 and 32: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 77 and 78: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 81: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 107 and 108: Heller ikke spørgsmålet om de for
Page 109 and 110: generelt skal tolkes som et spatial
Page 111 and 112: APPENDIKS 2: RITUALRELEVANTE VERS I
Page 113 and 114: Bremmer, J.N. (1983): The Early Gre
Page 115 and 116: Furley, W.D. (1981): Studies of the
Page 117 and 118: Lloyd, G.E.R. (1990): Demystifying
Page 119 and 120: Schjødt, J.P. (1992): "Ritualstruk
show all

Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?