Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

3 Katabasis i de eleusinske mysterier
gudinde, men der er også grundlag for at tolke det som, at det agrare nedtones for muligvis at give
plads til andre aspekter.
Penglase konkluderer om punkt 2), at både den græske og de mesopotamiske myter drejer sig
om frugtbarhed, men diskuterer slet ikke årsagen til misvæksten og trækker således en parallel, som
ikke virker helt gennemarbejdet. 388 Selvfølgelig har myterne alle med 'frugtbarhed' at gøre, også i
deres kultiske udtryk, men Penglase overser ganske den græske mytes større spændvidde (end blot
dette ene aspekt), muligvis fordi han ikke beskæftiger sig med den eleusinske kult, men
udelukkende med myten i Demeter-hymnen. 389
3) Endelig foretager Demeter i hymnen ikke selv en katabasis for at hente sin datter tilbage. Der
findes dog kilder med græske mytevarianter, der lader Demeter gøre dette (jvf. p. 32), hvorfor dette
punkt ikke er helt så afgørende som 1) og 2).
Nøglen til forståelsen af den græske mytevariant ligger i dobbeltmotivet. Det tætte forhold er
lige så centralt som katabasis-problematikken, fordi det er bundet hertil. Dermed kan Kore–
Persephone-myten siges via sine figurer at lægge ekstra vægt på det initiatoriske. Det betyder ikke,
at de nærorientalske paralleller ikke kan omhandle initiation – dette tema er blot særlig tydeligt i
den græske myte. 390 Myten afspejler også de tilknyttede græske kulters fokus på det feminine. 391
En sådan teori forklarer også punkt 2) og 3). Det agrare er skudt delvist i baggrunden for at give
plads til den personlige initiation, men er stadig et vigtigt element, fordi denne personlige initiation
går ind i og bliver eet med naturens cyklus. Som nævnt tidligere (note 207) deler Demeter og Kore–
Persephone rollen som den første eleusinske initiand, men da datteren tydeligst er den, der
gennemgår initiationens faser, er det også hende, der foretager katabasen (jvf 2.2.6).
Penglase tolker i sin undersøgelse alle tre punkter som udtryk for mesopotamisk indflydelse, 392
og tolkningen af mytens initiatoriske indhold afviser han helt (jvf. note 244). 393 En sådan er ifølge
ham uden hold i såvel Demeter-hymnen som det mesopotamiske materiale, 394 idet Kore–Persephone
efter sin tilbagekomst ikke viser tegn på at være blevet initieret, tværtimod beskrives hun som den
unge pige, hun var før sin katabasis.
388 Penglase (1994) pp. 135-36.
389 Hele kap. 6 (pp. 126-58) omhandler Demeter-hymnen. Penglase skriver dog p. 139, at Demeter-hymnen ikke uddyber
Kore–Persephones bringen væksten frem, og p. 144, at Demeters forårsagelse af misvæksten er et træk forskelligt fra
det mesopotamiske forlæg. Men igen synes diskussionen at gå udenom vigtige detaljer. I hvert fald får dette anderledes
træk ingen konsekvenser for Penglases udtydning.
390 I en nærmere komparativ undersøgelse ville man også skulle overveje faktorer som kvindeinitiationers forskellige
træk i de forskellige kulturer. Den græske kvindes mindre autonome stilling end f.eks. babyloniske kvinders må
forventes at være afspejlet i selve initiationsritualet, men en sådan undersøgelse vil ikke blive foretaget i denne
kortfattede sammenligning.
391 Jvf. f.eks. Penglase (1994) p. 134 og Richardson (1974) p. 18 for en observation af dette træk.
392 Penglase (1994) især pp. 130-45. Mest vægtig for bevisførelsen er myten om Duttur og Damu.
393 Penglase (1994) pp. 155-57. Her opponerer han bl.a. mod Lincoln (1979).
394 Penglase (1994) p. 156: "... and it [en sådan fortolkning] misses the point of what is essentially a Greek religious
work which has the purpose of celebrating the deities of Eleusis and the Eleusinian Mystery cult in Attica."
printet ud fra www.chresteria.dk
101