Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
vv. 30 og 344 i dativ). Hun jamrer under bortførelsen (Ñlofuromšnhn v. 20) og skriger højt på
hjælp („£chse v. 20). 149 Mere specifikt kalder hun på Zeus (keklomšnh patšra Kron…dhn Ûpaton
kaˆ ¥riston v. 21), hvilket gentages v. 27 og derfor får emfase.
Det er bemærkelsesværdigt, at hun kalder på Zeus og ikke på Demeter, moder og datters tætte
forhold taget i betragtning. Men da pigen ikke ved, at han er iværksætteren af hele planen, er det
ham, sin fader, hun kalder på som sin beskytter og familiens overhoved, hvilket virker ironisk og
giver en spænding i handlingen. Det beskrives dog vv. 35-36, at hun håber på at få sin moder at se
igen. 150
Ingen reagerer på Kore–Persephones fortvivlede råb (vv. 22-29). Kun Hekate og Helios nævnes
som vidner, men Hekate sidder i sin grotte og kan derfor intet se, kun høre råbene, og Helios
befinder sig langt væk for at modtage ofre. Han ser til gengæld alt, 151 men siger intet til Demeter,
før hun selv henvender sig. Generelt er hans rolle hos Homer, at den informationssøgende selv er
ansvarlig for at opsøge ham, og i dette tilfælde billiger han desuden Zeus' handling. Demeter hører
dog genlyden af sin datters stemme (v. 39), men ved ikke, hvad der er sket.
Vv. 33-35 beskrives Kore–Persephone som seende hele verden, før hun føres ned under jorden.
Selve turen gennem jorden ned til underverdenen nævnes slet ikke. 152 Vi ved ikke, om Hades i den
eleusinske version benytter den åbning, jorden frembragte ved siden af Narcissen, eller en helt
anden indgang (jvf. pp. 30f. for yderligere diskussion af nedgangsstedet til underverdenen).
Det kan synes underligt, at scenariet beskrives, som om Kore–Persephone ser verden oppefra i
og med, at den forestående rejses retning er nedad. Richardson foreslår, at jord, himmel, hav og sol i
148
Van Gennep (1960) pp. 123-129 (særlig 123-24).
149
For en nærorientalsk parallel i den mesopotamiske Geshtinannas skrig ("cosmic scream"), cf. Penglase (1994) p.
141.
150
Helt præcist sin moder og de andre guder, hvilket indikerer, at hun håber at se sin 'gamle verden' igen. Og dette håb
trøster hende i sorgen (¢cnumšnhj v. 37). At ordet, der anvendes, er et ord for sorg (ofte over afdøde) indeholder en
pointe. I og med at hun føler sorg på dette tidlige tidspunkt i forløbet og ikke udelukkende chok, indikeres det, at hun
godt ved, hvad det hele drejer sig om, for sorg er en følelse, man har, når noget eller nogen er væk. Hvis Kore–
Persephone på dette tidspunkt, trods håbet om det modsatte, har indset, at hendes gamle verden er væk, må hun også
have en anelse om, hvad der skal ske. Som ung pige er hun klar over, at hun på et tidspunkt skal have en mand (jvf.
også p. 55 for en behandling af aktørernes forudviden i hymnen). Dog, for v. 37's mulige senere tilkomst i forsøget på at
lappe en lakuna, cf. Richardson (1974) ad v. 37. For yderligere diskussion af v. 37, jvf. også senere note 152.
151
Helios' rolle er hos Homer generelt den altseendes (eksempelvis Il. 3, 277, Od. 11, 109 og 12, 323). Senere i hymnen
beskrives han også som værende en skÒpoj (v. 62), og vv. 69-70 får vi at vide, at han ser med sine stråler, som når
allevegne hen.
152
Richardson (1974) ad vv. 33ff. nævner, at man pga. den store betydning af Kore–Persephones katabasis i den
eleusinske kult skulle forvente, at denne blev nævnt i hymnen efter beskrivelsen af turen op i luften. En sådan kunne
oprindelig være omtalt efter v. 36, hvis vi med Hermann og Richardson accepterer en lakuna på dette sted (efter v. 37
ifølge Hermann; Richardson mener, at verset er korrupt), en forklaring, som synes fornuftig, ikke mindst fordi udtrykket
Ôfra m n oàn i v. 33 ikke følges op i den eksisterende tekst. Richardsons forslag til indholdet af denne lakuna er
følgende: "...'but when she was entering the gaping earth and realized that she was being carried down to the
underworld, then indeed she despaired and cried out still more vehemently than before.'" (ad v. 37, pp.160-61) En anden
mulig forklaring er, at selve ankomsten til underverdenen med vilje ikke nævnes, på samme måde som stedet for
bortførelsen ikke henlægges til en kendt lokalitet, men til en mytisk.
printet ud fra www.chresteria.dk
40