Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

3 Katabasis i de eleusinske mysterier
Dette stemmer overens med beskrivelsen vv. 486-89, ifølge hvilken de eleusinske gudinder
sender Ploàtoj (den personificerede rigdom, velstand og bringer af ¥fenoj v. 489) til den
initieredes oikos. Denne guddom beskrives v. 488 som fšstion – hørende til arneguderne (qeoˆ
fšstioi), dvs. betragtes som en essentiel faktor i den sfære, hjemmet og familien udgør. 340 Et
argument for, at lykken først og fremmest anskues som jordisk, er, at Demeter i henhold til
Demeter-hymnens epitheta ¢glaok£rpoj (v. 4) og ¢glaÒdwroj (vv. 54, 192, 492) ikke kun er
giveren af kornet, men også af alle andre gode afgrøder. 341
Initiation i de eleusinske mysterier sikrer altså rigdom og gudindernes gunst (for sidstnævnte, cf.
vv. 486-87). Hertil kommer et håb om en bedre skæbne efter døden end de ikke-initierede, som
beskrevet vv. 481-82. Adjektivet Ôlbioj knytter således det eskatologiske håb til den jordiske
lykke. Et menneske, som har været lykkeligt og velstående livet igennem, anskues dermed også
som fortsættende denne lykke efter døden (jvf. behandlingen i næste afsnit).
En anden vigtig kilde til de eleusinske mysterier er Aristophanes' Frøerne. Her optræder i
parodos vv. 316-459 et kor traditionelt tolket som bestående af eleusinske initierede. 342 I
modsætning til de kristne kilders offentliggørelse af hemmelighederne har Aristophanes som
initieret måttet overholde påbudet om hemmeligholdelse, men kilden giver et værdifuldt indblik i
mysteriernes univers, selv om initiationsritualet i telesteriet ikke berøres direkte.
Teksten er også vigtig til belysning af katabasis-fænomenet, idet Dionysos får adgang til
underverdenen forklædt som Herakles, en skikkelse, som knyttes til de eleusinske mysterier. 343 I
underverdenen møder han eleusinske initerede (andet kor), der fører en sorgfri tilværelse. Men
komedien blander elementer fra de eleusinske og dionysiske mysterier, hvorfor katabasen ikke med
sikkerhed kan tilskrives Eleusis.
340
Ploutos er hos Hes. Th. 969ff. og Od. 5, 125ff. barn af Iason og Demeter. For yderligere detaljer om myten,
ikonografien omkring denne guddom og hans plads i det eleusinske gudebillede, cf. Richardson (1974) ad v. 489.
341
Jvf. Farnell (1896-1909) bd. 3, pp. 32 og 37-38 og Zuntz (1971) pp. 100-1. For hendes epitheta generelt, jvf. note
197 i afsnit 2.2.6.
342
Nogle forskere mener dog, at der udelukkende er tale om Dionysos-mysterier og orphisk stof, jvf. f.eks. Tierney
(1968). En meget udbytterig fremstilling om initiation i denne komedie er Lada-Richards (1999), der modsat Tierney
ser tydelige forbindelser til Eleusis i Frøerne og tolker Aristophanes' formål med anvendelsen af katabasis-fænomenet
som værende at give det indtryk, at descendanten i komedien (Dionysos) selv er initiand (p. 55). Lada-Richards tolker
hele komediens struktur som opbygget over initiationsstrukturer med Dionysos som initiand. Kores rolle spilles af
Aischylos (p. 106).
Lada-Richards (1999) skriver p. 163: "... and with the aim of re-enacting as closely as possible a pre-established
mythical pattern (the pattern of a katabasis to Hades). In this respect, Dionysus' function in the plot resembles that of a
performer in a pre-dramatic chorus, who dresses up as goat, bird, or mythical figure in order to recreate the story in
which his model was involved." Lada-Richards vurderer, at også elementer fra en bredere initiatorisk kontekst er til
stede ud over eleusinske og dionysiske (p. 50). Også Graf (1974) pp. 40ff. argumenterer for, at bl.a. træk fra den
eleusinske kult afspejles i komedien. Teksten er uomgængelig i Eleusis-forskningen og antages her for at være en
pålidelig kilde, der dog indeholder flere lag end det eleusinske, hvilket besværliggør læsningen.
343
Herakles blev ifølge myten indviet før sin mission til underverdenen efter Kerberos, for en nærmere behandling, cf.
Clark (1979) pp. 86-92. Meget tyder dog på, at han ikke oprindeligt var tilknyttet den eleusinske kult, men blev
inddraget i det 6. årh. f.v.t.
printet ud fra www.chresteria.dk
87