Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

3 Katabasis i de eleusinske mysterier
Men mysterieritualet er for initianden som bemærket også en forberedelse til den biologiske død,
som vedkommende lærer at kende ved at dø rituelt. Mysteriekulternes vægt på individets aktive
deltagen i den religiøse oplevelse giver på denne måde alle ret til at få del i den udødelighed,
forstået som livet efter døden, som ellers kun har været forbeholdt halvt udødelige og andre særlige
mennesker (jvf. pp. 2f.). Statsreligionen derimod holder alle på deres plads i det religiøse system og
lader præsteskaberne foretage ritualer på folkets vegne.
Den rituelle og biologiske død anskues således i mysteriekulten som to aspekter af samme
fænomen, idet begge er initiatoriske overgange. Bindeleddet mellem den eleusinske kult anskuet
som opretholder af verden ("frugtbarhedskult") og dens bedre personlige vilkår for de initierede er
døden. Den personlige eskatologi, som skyldes et håb om en bedre lod efter døden og er en
forberedelse til denne, udspringer af samme kerne som den på verden applicerede eskatologi. Årets
/ naturens død forbindes til det enkelte menneskes, idet dette gennem initiationen selv bliver eet
med naturens cyklus og derfor, ligesom Kore–Persephone, er med til at holde den i gang.
3.2.3 KORNET SOM UDTRYK FOR LIV OG DØD
Den græske (agerbrugs-) kulturs mest nærliggende og hyppigt brugte udtryk for denne nære
sammenhæng mellem liv og død er kornet. 359 Det er vigtigt at få dette kommenteret, da mange
forskere lægger hele de eleusinske mysteriers betydning ned i dette billede og derpå karakteriserer
kulten som agrar uden at tillade andre facetter (jvf. afsnit 1.2.3).
Kornet og dets cyklus er et typisk udtryk en agerbrugskulturs måde at forstå verden på. For at
spire må kornet dø, i.e. komme i jorden, hvilket kan appliceres på såvel den rituelle som den
biologiske død. Initiandens identifikation med kornet er en måde at træde ind i cyklus på og blive
eet med denne, som Kore–Persephone. 360 Det er også af korn (byg), den kultiske drik kykeon blev
fremstillet. 361
Trods kornets ubetvivlelige tætte tilknytning til den eleusinske kult, diskuteres det meget blandt
forskerne, om Kore–Persephones årlige cyklus kan forklares som at repræsentere afgrødernes
359 Et bevis herpå er, at hvede kunne kaldes Kore og vin Dionysos, jvf. Athenaeus Deipn. 3, 108c og 10, 449c om Kore.
Cicero skriver De Leg. 2, 63 (edd. Blatt, Hastrup & Krarup p. 436): "Nam et Atheniensium in more a Cecrope ut aiunt
permansit hoc ius terra humandi, quod quom proxumi fecerant obductaque terra erat, frugibus obserebatur, ut sinus et
gremium quasi matris mortuo tribueretur, solum autem frugibus expiatum ut vivis redderetur."
360 Hippol. Ref. Omn. Haer. 5, 8, 39 (ed. Marcovich) skildrer initiationens højdepunkt og hemmelighed som
fremvisningen af et høstet kornaks (teqerismšnon st£cun). Et forsvar for kilden er dens simple indhold. Hvis
Hippolytos selv skulle have fundet på sin beskrivelse, ville han nok have valgt nogle mere sensationelle detaljer.
361 Emnet skal ikke diskuteres indgående her, for en diskussion, cf. især Delatte (1955) og Richardson (1974) p. 213 og
appendiks IV. For en behandling af drikken i andre sammenhænge end den eleusinske, cf. Hvidtfeldt (1970) pp. 47-48.
Demeter-hymnen omtaler den vv. 206-11.
printet ud fra www.chresteria.dk
92