Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

1 Indledning 22
Hvornår denne overtagelse fandt sted, ved man imidlertid ikke med sikkerhed, men forskerne
daterer den generelt til slutningen af 7. århundrede f.v.t. 78 Dog slår Richardson fast, at Athens
interesse for de eleusinske mysterier vokser betydeligt i det 6. århundrede f.v.t. 79 Sammen med det
faktum, at der i hymnen ingen spor er efter flere karakteristika for kulten, som kendetegnede den
under Athens kontrol, tyder det ifølge Richardson på en terminus ante quem midt i det 6.
århundrede f.v.t. 80
Den sidste fastsættelse er med andre ord et skøn ud fra et meget usikkert grundlag, hvilket også
kan ses på inddragelsen af hans argumentum e silentio. Lingvistiske og stilistiske undersøgelser
giver derimod et mere 'objektivt' og solidt grundlag at bygge videre på, men i dette tilfælde hjælper
sådanne kun Richardson til en fastsættelse af terminus post quem. 81
Gennem grundige sproglige og stilistiske analyser konkluderer han, at hymnen er forfattet senere
end, og indeholdende en bevidsthed om, Theogonien og muligvis også Iliaden og Odysseen. 82 Hertil
kommer et antal ord og vendinger, som ikke ellers ses i tidlig epik, et træk, denne tekst deler med
Den homeriske Aphrodite-hymne. 83 Sidstnævnte sprogelementer angives pp. 43-46 i to lister. 84
78
Der er dog megen indbyrdes uenighed. Cf. eksempelvis Richardson (1974) pp. 6-7 kontra Mylonas (1961) pp. 63-64.
79
Richardson (1974) p. 7.
80
Richardson (1974) p. 10. Richardson modificerer dog (pp. 10-11): "It is of course possible that this interest or control
dates from the Solonian period, the time of the struggle for Salamis, and perhaps also of the building of the Archaic
Telesterion. If this were the case, one would feel justified on these grounds in raising the date to c. 600. But there is no
positive evidence." Disse 'manglende' karakteristika er følgende: Eumolpos nævnes i hymnen (vv. 154 og 475), men
ikke forfaderen til præsteslægten kerykerne. Heller ikke processionen ad den hellige vej fra Athen til Eleusis omtales.
Triptolemos har ingen fremtrædende plads, men nævnes blot i rækken af eleusinske adelsmænd, hvilket fuldstændig
modsvarer hans betydelige stilling i attisk litteratur og kunst. Dette gælder også magtforholdet mellem Keleos og
Eumolpos.
81
Afsluttende indvender han imod sin terminus post quem-fastsættelse, at det kan synes usandsynligt, at hymnen, som
har de fleste karakteristika for traditionel epik, skal dateres så sent som 6. århundrede f.v.t. (p. 11, n.1, med henvisning
til Stiewe (1954), som af stilistiske grunde i modsætning til Richardson fastholder en datering til tidligt i det 6. årh
f.v.t.). Men Richardson modsætter sig dette argument i en, som han selv siger, mere personlig end videnskabelig
bemærkning: "Unfortunately, the boundary area between oral and literary epic is too uncertain to allow any firm
conclusion on this basis. It may, however, be worth stating a subjective opinion, which is that on grounds of style and
language a seventh-century date seems to me definitely preferable to one in the sixth century. In terms of style the
Hymn seems closer to the Delian Hymn to Apollo, to the Hymn to Aphrodite, and to the poetry of Alcman, than to the
second part of the Apollo hymn, for which a sixth-century date seems probable, or to what survives of Stesichorus, for
example. How subjective such opinions must be is obvious, especially as the dating of the other hymns is also
uncertain." (p. 11) Sproglige og stilistiske overvejelser bliver således også det afgørende for Richardson, men han er
yderst forsigtig og forbeholdende i sin udtalelse.
82
Richardson (1974) p. 5. Samme sted oplyser han, at han med de fleste andre forskere antager dateringen af såvel
Iliaden og Odysseen som Theogonien til sidst i det 8. årh. f.v.t.
Hvad angår analysen af hymnens epitheta, må han, selv om han ikke selv skriver det noget sted, have læst Gaisser
(1974). Gaisser konkluderer ligeledes (p. 136), at hymnen i stil er tættere på Hesiod end på de andre hymner og uddyber
denne lighed. Hun omtaler også digterens forkærlighed for sammensætninger med polu- og -stefanoj (p. 137). Hun
konkluderer (p. 137): "On the basis of the noun-epithet expressions we may say that the Hymn to Demeter, while deeply
indebted to traditional modes of expression as exemplified in Homer, contains many examples of non-Homeric usage.
Only a small number of these are to be referred to linguistically new words or to more general linguistic phenomena
such as the use of the digamma. The rest seem to result either from a loosening of the bonds of Homeric wordassociation
or from the creation of new formulae."
83
Richardson (1974) p. 5. Cf. også Heitsch (1965) pp. 38ff. og 112 og Humbert (1936) p. 146.
84
Richardson (1974) p. 30: "It is clear that there are a considerable number of words and phrases which do not occur
elsewhere in early epic. Equally, the great majority of expressions used do have definite parallels elsewhere."
printet ud fra www.chresteria.dk