Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
a„nÒteron kaˆ kÚnteron 200 (v. 90), og en vrede, cwsamšnh (v. 91), som hun nu ved at rette mod
nogen, nemlig Zeus. Hun trækker sig tilbage fra de andre guders selskab, nosfisqe‹sa (v. 92), som
et første led i sin plan om afpresning, og færdes i lang tid blandt menneskene i forklædning (vv. 93-
94), indtil hun kommer til Eleusis.
Det er en vigtig faktor i hymnen, at Demeter sørger som et menneske, idet hun i Eleusis aflægger
sine guddommelige tegn og påtager sig menneskeskikkelse. Hendes voldsomme sorg og vrede
trækker hende over i de dødeliges verden, hvor hun ganske vist ikke mister sine guddommelige
kræfter, men skjuler disse og indgår som en gammel kvinde i Keleos' husholdning. 201
Denne episode skal selvfølgelig sørge for, at gudinden kommer til Eleusis, hvor hun skal
grundlægge kulten, men en pointe synes også at være, at det guddommelige træder ind i de
dødeliges verden, hvilket netop er, hvad der sker for initianderne i de eleusinske mysterier, hvor de
tilsvarende møder det guddommelige. 202 Som grundlægger af mysterierne giver det god mening, at
Demeter selv gennemgår prøvelser på et menneskeligt plan.
Andet og afgørende led i afpresningen er den misvækst med efterfølgende hungersnød, hun
iværksætter fra sit nyopførte eleusinske tempel, hvor hun sidder i sorg (vv. 303-13). Hun skjuler
afgrøden under jorden, så den ikke vokser op (vv. 306-7).
Hungersnød-motivet er meget stærkt i hymnen. Dette motiv, en hungersnød forårsaget af en
guddoms vrede eller forsvinden, er velkendt såvel i Grækenland som andre steder. 203 Beskrivelsen
a„nÒtaton d' niautÕn kaˆ kÚntaton vv. 305-6 er den samme, som bruges om Demeters sorg v.
90, blot er adjektiverne her superlativer. Hungersnøden kan således ses som kulminationen på den
tiltagende sorg og vrede, og den tvinger Zeus til at handle (v. 313) mod sin egen beslutning.
Misvæksten er eskatologisk, fordi dens fortsættelse vil betyde selve verdens ophør, hvilket vv. 310-
13 og Rheas ord v. 469 også vidner om (jvf. diskussionen af en eskatologi-forståelse i afsnittet om
initiation som kosmisk begivenhed pp. 56 og 69 for Lincolns teori om initiation som "a cosmic
event").
200 Hunden karakteriseres først og fremmest ved skamløshed, hvilket også ses hos Homer, hvor adjektivet flere steder
anvendes om kvinder, f.eks. Il. 8, 483 og Od. 11, 427. Betydningen er her enten (som med Richardson) "svær at
udholde" eller "skamløs" i betydningen "utøjlet", idet Demeter overmandes så meget af sorg, at hun ikke kan tænke på
andet. Udtrykket anvendes også om hungersnøden v. 306, jvf. senere, denne side.
201 Jvf. også Foley (1993) p. 88 og Lada-Richards (1999) p. 97.
202 Hendes omflakken har to funktioner. Dels ses dette motiv i sammenhænge, hvor en guddom rejser rundt mellem sine
kultsteder, jvf. f.eks. Apollon i Ap.Hymn. vv. 140ff. At kun Eleusis nævnes i forbindelse med Demeters omflakken,
skyldes nærmere hymnens tilknytning til dette sted, end at hun ikke i myten besøger flere byer. Dels kan motivet ses
som en afspejling af datterens tilsvarende liminale tilstand (limbo), jvf. pp. 52f. for en behandling af dobbeltmotivet.
Jvf. Sowa (1984) p. 125 angående denne omflakken som et af hymnens store temaer.
203 For eksempler, cf. Richardson (1974) pp. 258-60. Andre mytevarianter kan ifølge ham have gjort Kore–Persephones
forsvinden ansvarlig for misvæksten (p. 258). Demeter-hymnen kombinerer to separate historier: Demeters besøg i
Eleusis med efterfølgende indførelse af kulten og hungersnød-motivet (p. 260). For diskussionen om versioner, hvor
kornets gave gives for første gang, og som derfor savner hungersnød-motivet, cf. p. 31 og Richardson (1974) pp. 259-
60.
printet ud fra www.chresteria.dk
51