Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

More documents

Recommendations

Info

da det er en essentiel pointe, der giver fænomenet dets særlige karakter, at aktørerne er levende og i stand til at vende tilbage. Som det blevet vist i Kore–Persephone-myten er det netop hendes anabasis, der muliggør de eleusinske mysteriers initiation, hvorfor denne er uhyre vigtig og tæt knyttet til katabasen. Definitionen, som bevidst er gjort bred nok til også at rumme andre katabaseis, vil måske blive ændret ved en bredere undersøgelse af andre kilder end dem, der omhandler Kore–Persephone-myten og de eleusinske mysterier, men det er oplagt at antage, at de væsentlige træk vil være de samme pga. fænomenets tilknytning til initiation og dennes fælles strukturer. Det er i undersøgelsen blevet forsøgt vist, at initiation i de eleusinske mysterier er at forstå som en religiøs oplevelse, og som en af undersøgelsens pointer påpeges det hensigtsmæssige i at justere den metodiske tilgang, så den passer på katabasis-fænomenet. En tendens i myteforskningen er, hvad man kunne kalde en materialistisk historieanskuelse, ifølge hvilken historiske fakta og arkæologiske levn regnes for realia, mens myter blot forstås som historier. Men en katabasis kan, som det er blevet vist, ikke udelukkende kan regnes for at være afhængig af fysiske / arkitektoniske rammer. I en sådan forskningskontekst er det ikke svært at forstå, hvorfor et fænomen som den religiøse oplevelse negligeres. Vi siger, at "grækerne troede på guder", men i stedet er vi måske nærmere nødt til at forstå, at for dem "var der guder til" – det guddommelige og religionen var en realitet, hvilket udgør en stor forskel. Den erkendelsesteoretiske dimension er i denne forbindelse vigtig at få med ind i metoden, fordi man som forsker er nødt til at vurdere, hvilken tilgang man anvender til materialet, og hvad dennes præmisser er. En løbende metode-diskussion er således af vigtighed, hvis metoden skal holdes levende og åben for fornyelser og forbedringer. Selv en gammel, prøvet metode som den klassisk filologiske kan med udbytte stadig udvides. Det kan heraf konkluderes, at den specifikke forskning i Demeter-hymnen og de eleusinske mysterier stadig indeholder flere uafklarede punkter. Dette gælder noget så grundliggende som dateringen, men, som nævnt, frem for alt tilgangen til katabasis-fænomenet, herunder Asterios-kilden og dennes katabasion. Også forholdet til de nærorientalske paralleller er kun lidt berørt med vinklen lagt på Kore–Persephone-mytens initiatoriske fokus. Dette har konsekvenser for vores opfattelse af religion generelt. Religion bør ikke anskues som den (mere primitive) forklaring på verden, som dele af forskningen lægger op til. Man bør derimod forstå religion som noget aktivt. Gennem f.eks. initiation i de eleusinske mysterier holdes verdens cyklus i gang, idet initianden selv, som Kore–Persephone, træder ind i denne. Hvis man glemmer denne pointe, ender vi med ikke fyldestgørende forklaringer af mysterierne som en 'frugtbarhedskult', der fejrer, at kornet spirer, og med sympatisk magi søger at påvirke dets vækst. Især i tilgangen til studiet af mysteriekulter må denne anderledes vinkel med fordel kunne anvendes, fordi disse kulters fokus især er på den personlige religiøse oplevelse. Hvis katabasis printet ud fra www.chresteria.dk 105
generelt skal tolkes som et spatialt udtryk for initiation og rituel død, må man også kunne forvente at se det optræde, udstyret med denne plads og funktion, i en bredere kontekst. En sådan antagelse berører forskningen i initiationsstrukturer i det antikke Grækenland, påbegyndt især af Jeanmaire, Brelich og siden Graf, og denne forsknings forsøg på at påvise, at fænomenet er mere udbredt end hidtil antaget. Ingen har imidlertid anvendt en tilgang til dette store felt, som tager udgangspunkt i selve katabasis-fænomenet. Der er derfor behov for at foretage en kortlægning og klassifikation af de forskellige katabaseis og deres eventuelle tilknytning til initiation med samt en uddybning af deres indbyrdes sammenhæng. F.eks. synes der at være mange oplagte paralleller mellem Demeter-hymnen og Aristophanes' Frøerne. Som forsøg på en metodejustering synes det oplagt at inddrage den på religionsområdet nye kognitionsforskning. Forskningens umiddelbare fordel, set i forholdet til filologien, er, at teorierne generelt tager udgangspunkt i en skikkelse som Chomsky og dennes teori om universal grammar. En metodekombination virker derfor oplagt, fordi den indebærer et fælles sprogligt udgangspunkt for såvel hovedmetode som hjælpedisciplin. På denne måde vil man kunne forvente en god hjælp til beskrivelsen af det sproglige, mytologiske univers, katabasis-myterne udgør for de tilknyttede kulter og medlemmernes religiøse oplevelse. printet ud fra www.chresteria.dk 106
Page 1 and 2:
En analyse og fortolkning af kataba
Page 3 and 4:
2.2.4 Kore: Demeters datter før in
Page 5 and 6:
1 Indledning 2 mytologi, eventyret
Page 7 and 8:
1 Indledning 4 herunder, i denne fo
Page 9 and 10:
1 Indledning 6 1.2 FILOLOGI OG RELI
Page 11 and 12:
1 Indledning 8 1.2.2 FORSKNING I DE
Page 13 and 14:
1 Indledning 10 at de to størrelse
Page 15 and 16:
1 Indledning 12 Som noget nyt inden
Page 17 and 18:
1 Indledning 14 specifik kulturel k
Page 19 and 20:
1 Indledning 16 inkorporerer begge
Page 21 and 22:
1 Indledning 18 1.4.2 DEMETER-HYMNE
Page 23 and 24:
1 Indledning 20 latterliggørelsen
Page 25 and 26:
1 Indledning 22 Hvornår denne over
Page 27 and 28:
1 Indledning 24 stadig en del, til
Page 29 and 30:
1 Indledning 26 fastholder man den
Page 31 and 32:
2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 77 and 78: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 107: Heller ikke spørgsmålet om de for
Page 111 and 112: APPENDIKS 2: RITUALRELEVANTE VERS I
Page 113 and 114: Bremmer, J.N. (1983): The Early Gre
Page 115 and 116: Furley, W.D. (1981): Studies of the
Page 117 and 118: Lloyd, G.E.R. (1990): Demystifying
Page 119 and 120: Schjødt, J.P. (1992): "Ritualstruk
show all

Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?