Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

1 Indledning 24
stadig en del, til 3. årh. f.v.t. Derimod er der kun få til tiden herefter (2. årh. f.v.t. og helt op til 5.
årh. e.v.t.), og disse kan forklares som forfattere, der er påvirket af hymnen.
Men 5. og 3. årh. opviser for mange tilfælde til, at dette kan være forklaringen for deres
vedkommende. I så tilfælde skulle hymnen være kendt af alle helt op i 3. årh. f.v.t., og det er der
ikke belæg for, selv om Richardson opremser mange eksempler i sit kapitel om hymnens
indflydelse på senere litteratur. 88 At afvise tekstelementer som interpolationer er en mulighed, men
skal bruges som den allersidste udvej i forklaringsprocessen, og at afvise et så massivt opbud af
elementer som i dette tilfælde, synes uholdbart. Med andre ord er det yngste velpræsenterede
tidspunkt i hymneteksten 3. årh. f.v.t.
Kunne man tænke sig en digter i hellenistisk tid med et meget indgående kendskab til Hesiod og
Homer og i dette lys se de hyppige særegenheder som sproglige påvirkninger fra hans egen tid?
Dette ville også forklare de mange henvisninger hos Richardson til forfattere fra 5. årh. f.v.t. En
datering til 3. årh. forudsætter selvfølgelig en skriftlig tilblivelse. 89
Hvad angår diskussionen om Athens overtagelse af Eleusis, har denne ingen betydning og
hindrer dermed ikke den sene datering. Hymnen indeholder de detaljer, digteren har udvalgt og det
er svært at gisne om, hvorfor noget er med og andet ikke. At lade sådanne gisninger danne videre
teori om datering synes usikkert. En forklaring kunne være, at man i det 3. årh. f.v.t. selvfølgelig
vidste, hvornår Eleusis var kommet ind under Athen, og hvilke træk der var nye ved kulten.
Digteren har muligvis villet beskrive de gamle, mere 'oprindelige' træk ved mysterierne, idet netop
deres høje alder var tegn på deres status. 90
Som det er fremgået, er en datering af Demeter-hymnen uhyre svær pga. tekstens meget
sammensatte sproglige billede. Richardsons egne undersøgelser og lister peger oven i købet i en
anden retning end den traditionelle. Hertil kommer hymnens meget litterære præg, som skinner
igennem den sikre brug og kreative genbrug af traditionelle episke elementer. Disse ting tvinger til
overvejelsen, om ikke den skal dateres senere, end det traditionelt er sket, og muligvis så sent som
til 3. årh. f.v.t. I hvert fald mangler en vigtig forklaring i den hævdvundne datering, hvis forskerne
vil bibeholde denne.
Denne sidediskussion om datering får ikke de store konsekvenser for undersøgelsen af katabasis,
da fokus er på mytens og kultens (gennemgående) kerne og ikke på et bestemt historisk tidsafsnit.
88 Richardson (1974) pp. 68-73.
89 Burkert (1977) p. 442 bedømmer ligeledes hymnen til at være påvirket af den voksende skriftlighed pga. små
variationer i de episke formler. Han taler dog for den gængse datering, men kritiserer Richardson for ikke at tage stilling
til spørgsmålet om mundlighed–skriftlighed.
90 Clinton mener også, at digteren ikke har nævnt Athen, fordi han simpelthen ikke har haft nogen interesse heri, og han
bruger denne iagttagelse i sin argumentation for, at hymnen i stedet hører til den eleusinske Thesmophoria-fest (jvf.
afsnit 3.2.4), cf. Clinton (1980) og (1993) p. 112.
printet ud fra www.chresteria.dk