Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
forberedelsen af hende er også 'skræmmeriet': Når du skal giftes, sker 'det, du ved nok'. 245 Den unge
piges fascination af den voksne kvindes verden består både af frygt og nysgerrighed. Hun frygter sit
forestående bryllup, men er også nysgerrig efter at se, hvad der skal ske.
Forberedelsen har flere faser. Man må formode, at den kvindeinitiation, myten ser ud til at
afspejle, ikke har udgjort selve brylluppet (gamos), men en forberedelse af pigen til dette.
Brylluppet er ikke foregået i kulten, men inden for hjemmets sfære (oikos). At myten selvfølgelig
omhandler dette, er klart, da det er bryllup, pigen skal gøres klar til ved at lade hende forstå, at hun
nu må dø (som pige) for at kunne forvandles til kvinde og forestå en kvindes pligter.
I brylluppet ses pigen således som repræsenterende et offer, idet hun defloreres, en blødning,
som er forvarslet i menstruationen. Deflorationen er en død, som fører til nyt liv, og initianden er
efter initiationen 'en to gange født'. Det nye liv viser sig også helt konkret ved, at den nygifte kvinde
på et tidspunkt bliver gravid. 246 For forskeren synes kvindeinitiationer mindre dramatiske end
mandeinitiationer, fordi de i høj grad er knyttet til forandringerne i den unge piges egen krop, men
ikke desto mindre er oplevelsen uden tvivl dramatisk for pigen, der for første gang møder det
seksuelt mandlige.
Vi skal i tilgangen til denne opfattelse sørge for ikke at presse vort eget moderne syn ned over
antikken, for ellers bliver antikkens kvinder let dømt undertrykte og udnyttede. Vi står over for
ideen om, at et menneske fødes til sin funktion, sin skæbne, en idé, der på det tidspunkt ikke blev
sat spørgsmålstegn ved. En pige fødes til engang at blive hustru og moder. At hun ved siden af at
glæde sig også frygter det nye liv, skal ikke tages som et udtryk for, at hun ikke vil det, men fordi
det er skræmmende at skulle skifte identitet. Den mindre autonome rolle, som hun indtager, behøver
ikke indebære undertrykkelse set fra hendes synsvinkel (jvf. pp. 69ff.).
Kore–Persephone-myten fokuserer først og fremmest på kønsligheden set fra den kvindelige
initiands side. Denne har to sider: Dels ses den religiøse oplevelse ud fra denne myte som værende
seksuel, og initiationen dermed som et kønsmysterium, dels udstrækkes denne kønslighed også til
hele verden, idet jorden opleves som et moderskød, jvf. initiationens kosmiske virkning. At hele
verden opfattes seksuelt, er ikke underligt, seksualitetens store drivkraft og styrke taget i
betragtning.
244
Penglases afvisning af, at Demeter-hymnen skulle omhandle initiation (jvf. Penglase (1994) pp. 155-57), må anses
for at være en ikke holdbar teori (jvf. pp. 101f.).
245
I modsætning til i dag, hvor de to køn opdrages side om side, var mødet med manden et andet for den antikke pige,
og det forestående bryllup blev ventet både med spænding og frygt. I Aristoph. Ach. 253-56 priser Dikaiopolis
skæmtende den mand, der engang vil få hans datter til hustru. Han driller ikke pigen med, hvad der vil ske til brylluppet,
men med det efterfølgende samliv. Jvf. også Thomsen (1992) om "Fescennini" og "Fescennina iocatio". Selv om bogen
omhandler Catul, er den relevant pga. Catuls inddragelse af det græske materiale. Catullus 62 beskriver brudens
modvillighed mod at forlade sin moder, gifte sig og miste sin mødom, jvf. vv. 21-22, 24, 39-47 og 59.
246
Jvf. f.eks. Plat. Mx. 238a som eksempel på, hvor grundliggende denne opfattelse er.
printet ud fra www.chresteria.dk
64