Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
Eleusis og de lokale mysterier. Demophoon-episoden vil blive gennemgået som særlig relevant
(afsnit 2.2.9), men også afsnittet om Kore–Persephones endelige fordeling mellem de to verdener
har relevans for kulten (afsnit 2.2.7).
De forskellige afsnit vil, så vidt det er muligt, blive placeret kronologisk, da der pga. den
fremadskridende fortælling ellers er fare for at miste forudsætninger fra foregående handlingsafsnit.
Til sidst vil en opsummering blive foretaget med en efterfølgende bred tolkning af hele det i
analysen fremkomne billede.
Græske ord og udtryk fra hymnen anføres i de former, hvori de er gengivet i den græske tekst. 119
Kun hvis ord anvendes eller gennemgåes generelt, vil grundformer blive angivet. Der sættes ikke
citationstegn omkring græske citater, da det dels er forstyrrende pga. hyppigheden, dels ikke synes
nødvendigt, fordi den græske skrift i forvejen udhæver citaterne. Hvor kendte leksika er blevet
anvendt, angives de (her og i kap. 3) i forkortet form (LSJ, LIMC, Frisk, Chantraine, Smyth).
2.2.2 ZEUS' ROLLE SOM FADER OG INDSTIFTER AF SIN DATTERS ÆGTESKAB
Zeus er initiativtageren til hele planen om ægteskab og introduceres v. 3 som den, der giver
(dîken) Kore–Persephone væk til Hades. Som pigens fader er det hans ret og pligt at udvælge
hendes kommende ægtemand, og det skal pointeres, som det også bliver to gange i hymnen (vv. 83-
87 og 363-69), at Hades ikke er noget dårligt parti, tværtimod. 120 Vi hører dog først eksplicit i v. 79,
at hun er givet bort til ham som brud (Ój min œdwk' 'A dV qaler¾n keklÁsqai ¥koitin 121 ), men
alle tilhørere har selvfølgelig vidst lige fra starten, at det var ægteskab, det drejede sig om.
Det er således Zeus, som på sin side i kampen styrer slagets gang, idet han instruerer alle andre
aktører fortællingen igennem og lader disse handle for sig. Selv om hans vilje på denne måde er
synlig og står over for Demeters i en tvekamp, som hele fortællingen drejer omkring, fremstår han
selv som en fjern og tilbagetrukket figur. 122 Eksempelvis lader Gaia som startskud til planens
119 Som tekstudgave er Richardson (1974) blevet benyttet, da den er konservativ og meget tro mod teksten, idet
konjekturerne oftest meddeles i det kritiske apparat. Desuden er hans andet apparat med episk analyse nyttigt til at vise,
i hvor stort omfang digteren benytter sig af disse udtryk og formler.
120 I den episke tradition er Kore–Persephone datter af Zeus og Demeter, cf. Hes. Th. vv. 912-14.
121 Udtrykket qaler¾n ¥koitin angiver Kore–Persephones blomstrende alder og ungdommelighed og er billedet på en
ung brud. Adjektivet anvendes hos Homer ofte i forbindelse med ægteskab, f.eks. Od. 6, 66 og 20, 74. Jvf. også Rehm
(1994) p. 17, n. 29. Lincoln (1979) p. 224 oversætter adjektivet med "nubile, ripened" og bemærker, at hun grupperes
med Okeanos' døtre, som er baqukÒlpoij (v. 5). Jvf. også afsnit 2.2.4 og 2.2.5 for en undersøgelse af Kore–
Persephones epitheta.
122 Cf. Richardson (1974) p. 56. Over for Zeus og hans medsammensvorne står Demeter helt alene. Hun assisteres dog
af Hekate, som ikke vil blive inddraget i denne undersøgelse, da hendes rolle i forhold til katabasis-problematikken i
hymnen er perifær. Til gengæld optræder hun i vasemaleri som assistent ved Kore–Persephones anabasis og i
forbindelse med bortførelsen (jvf. omtale af de arkæologiske kilder p. 57). Cf. Richardson (1974) pp. 155-157. Denne
printet ud fra www.chresteria.dk
34