Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
anvendes moderfiguren til at vise hendes tilstand. 207 Kore–Persephones egne tanker og følelser
hører vi ikke meget til (bortset fra hendes skrig og råb om hjælp), før moder og datter er genforenet,
og hun fortæller sin egen version af historien. Dog får vi et glimt af hende, som hun sidder
utrøstelig af hjemve i underverdenen (vv. 343-45).
Demeter overtager derfor i kraft af sin rolle som den aktive og handlende nogle af sin datters
reaktioner. Hendes voldsomme sorg og vrede kan således tolkes som summen af Kore–Persephones
og hendes egen (tilmed er disse følelser i forvejen ekstra betonet i hymnen, jvf. afsnit 2.2.3). 208
Foley iagttager, at hymnen fokuserer på moderens historie frem for datterens. 209 Dette kan skyldes
to ting: Dels er det Demeters handlinger, som udgør aitia for kultens riter, 210 dels sættes hun, i lyset
af ovenstående tolkning, som den handlende automatisk i centrum, mens datterens passivitet har
tendens til at placere denne handlingsmæssigt i baggrunden.
Set i forhold til den eleusinske kult og dennes initiatoriske kontekst kan man argumentere for, at
moder og datter indtager rollerne som mystagog og myste. Disse er dog ikke helt klart adskilte pga.
delingen af følelser og reaktioner de to imellem. Men selv om Demeter gennemgår prøvelser, der
svarer til Kore–Persephones og den eleusinske initiands, er hun tydeligt den aktive i forholdet, og
hun forestår såvel den afbrudte initiation af Demophoon som indførelsen af mysterierne (for en
sammeligning mellem Kore–Persephone og Demophoon, cf. afsnit 2.2.9).
Nogle forskere mener, at moder og datter er identiske, og ser dem som udtryk for den samme
gudinde. 211 Antikken synes imidlertid, som nævnt, på mange punkter at have set dem som to
forskellige, men der er ingen tvivl om deres uhyre tætte sammenknytning, hvorfor diskussionen om
en eller to gudinder på mange måder synes at være en strid om ord. Det vigtige er ikke, hvorvidt de
er een eller to, men at de hører så tæt sammen. 212
Kore–Persephones tilhørsforhold til dødsriget deles umiddelbart ikke af Demeter, men derimod
er kornet og underverdenen tæt sammenknyttet. 213 Og fordi kornet er indbegrebet af Demeter,
207
Det er antageligt også derfor, forskerne er delt i spørgsmålet om, hvorvidt det er Demeter eller Kore–Persephone,
som er at regne for mysteriernes første initiand. Pga. gudindernes tætte sammenknytning er det ikke muligt at foretage
en enten-eller-afgørelse, idet både moder og datter udfører handlinger, som afspejles i ritualet, og begge svar har derfor
deres berettigelse. Den bedste løsning synes dog at være den, der inkluderer begge gudinder og ser dem som to aspekter
af et samlet billede på den første initiand. For teorien om Demeter som den første, jvf. f.eks. Lincoln (1981) p. 89 og
Lada-Richards (1999) pp. 60 og 97-98.
208
Jvf. også Foley (1993) pp. 127-28. Foley beskriver det p. 127 (i psykologiske termer), som at ego-grænserne mellem
de to skikkelser ikke er udviklet, i og med at vi ser dem afspejle hinandens reaktioner.
209
Foley (1993) p. 83.
210
Demeters indtagelse af kykeon er initandens, hendes latter initiandens latter o.s.v. (jvf. appendiks 2).
211
Cf. især Kerényi (1977) pp. 27-33. For en behandling af alle Kore–figurens aspekter, cf. også Jung & Kerényi (1973)
pp. 101-55. Kerényis inddragelse af Dionysos i myten og de eleusinske mysterier synes dog overdrevet. I det hele taget
savner man en vurdering af kildematerialet (cf. kritik af denne metode p. 8 og note 22).
212
De benævnes flere steder të qeè, cf. f.eks. Plut. Alk. 19, 2; 22, 3 og Paus. 1, 38, 3, alle eksempler i forbindelse med
de eleusinske mysterier.
213
Demeter er dog ikke ganske fremmed for dødsriget, hvilket visse af hendes kulttitler viser, men der er ingen tvivl
om, at hendes datter er den tættest knyttede hertil, jvf. Otto (1959) pp. 322-23, som jeg er enig med. Cf. modsat Zuntz
(1971) pp. 399-400, der argumenterer for, at Demeter intet har at gøre med underverdenen. Ud fra guldtavlernes omtale
printet ud fra www.chresteria.dk
53