Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

More documents

Recommendations

Info

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten Scarpi konkluderer, at Persephone-figuren som den evige Kore (jvf. afsnit 2.2.4) ikke uden besvær kan indsættes i en ægteskabelig kontekst, hvilket illustrerer gudindens to-sidede væsen, der således beskrives også gennem hymnens ordvalg på et så centralt punkt som brylluppet. Allerede fra undersøgelsen af Zeus' rolle bliver det klart, at Kore–Persephones katabasis er lig med hendes bryllup med Hades arrangeret af Zeus. Iscenesættelsen har karakter af en snu plan og afviger fra det gængse græske bryllupsritual på det punkt, at moderen holdes helt udenfor. Den unge piges passivitet afspejles desuden i ordvalget (jvf. også næste afsnit), men det er en passivitet, som er typisk for kvindens position i det græske bryllupsritual. 2.2.3 KORE–PERSEPHONES KATABASIS OG BRYLLUP Kore–Persephones katabasis er som antydet i forrige afsnit ganske ufrivillig, hvilket understreges i alle tekstens beskrivelser. Hændelsen lokaliseres i hymnen til Nysa-sletten (v. 17). 134 Hades ankommer på sin vogn til jorden gennem den åbning, der fremkommer, da "jorden gaber" (c£ne d cqën eÙru£guia v. 16) på det sted, hvor Gaia har ladet Narcissen vokse frem. Han griber pigen, anbringer hende på sin vogn og fører hende af sted (vv. 17-20). 135 For den unge pige bryder alt sammen, idet hun rives bort fra den kendte verden. Det voldsomme i situationen understreges gennem hele hymnen i ordvalget. Vigtigst er verberne ¡rp£zein og bi£zesqai (v. 68). 136 Helios benytter førstnævnte verbum i sin genfortælling til Demeter og Hekate (v. 81), men ser samtidig meget positivt på hændelsen og søger at overbevise Demeter om den ære, det er at få Hades til svigersøn (vv. 82-87), idet han på denne måde prøver at forklare Zeus' bevæggrunde (jvf. p. 36 angående den lignende sammenstilling i v. 3). 137 V. 68 anvender Hekate participium af verbet bi£zesqai (i passiv betydning om Kore–Persephone). `Arp£zein anvendes entydigt i voldelige sammenhænge, ofte om røvere, og har hos Homer betydningen "gribe hurtigt" og "føre med sig". Senere får det betydning af "overmande" og "behandle med vold". 138 bi£zesqai betegner ikke specifikt bortførelse, men en generel anvendelse 134 Cf. Richardson (1974) ad v. 17. Nysa-sletten kendes fra en del kilder og har en tendens til at blive lokaliseret flere steder i Grækenland. Det er frem for alt en mytisk lokalitet. I modsætning til Den Rhariske Slette, som er knyttet specifikt til Eleusis, har den ikke noget med Eleusis eller den eleusinske kult at gøre. Cf. også Kerényi (1977) pp. 34-35. 135 Cf. Richardson (1974) ad v. 16 for andre versioner. Fælles for mange af disse er netop c£sma gÁj. 136 For en gennemgang af disse nøgleord i hymnen, cf. Sowa (1984) pp. 124 og 307 (appendiks III). 137 Dette kan ganske vist til dels skyldes den episke tendens til næsten ordret gentagelse i genfortællingsscener, men det synes ikke overdrevet også at udlede ovenstående pointe af afsnittet, især ikke da det voldsomme tydeligvis pointeres flere gange i hymnen. 138 Jvf. f.eks. Il. 3, 444; 12, 445, Od. 10, 48 og Aisch. Th. 259, Xen. An. 4, 6, 11, Soph. Aj. 2 og Plut. Phil. 15, 2. LSJ angiver, at LXX Ju. 16, 9 og Plut. Ant. 28, 1 skal oversættes med "captivate, ravish", men ingen af henvisningerne implicerer voldtægt. Richardson (1974) oversætter både vv. 3 og 19 (cf. ad loc.) med rette verbet med "carried off". printet ud fra www.chresteria.dk 37
2 Katabasis i Kore–Persephone-myten af vold. 139 Verbet udtrykker, at Hades griber pigen og fører hende bort med vold. bi£zesqai kan i dette tilfælde (v. 68) oversættes med "tvinge". Ingen af verberne implicerer nødvendigvis voldtægt. Til trods herfor er det blevet diskuteret, hvorvidt man kan udlede denne betydning, hvilket må betyde, at verberne i så fald tolkes i en snæver betydning. 140 Man må antage, at de pågældende dermed mener en voldtægt på vejen ned til underverdenen, da verberne enten anvendes af hymnens fortæller til at beskrive selve bortførelsen eller af aktører, som har hørt eller set denne. Som antydet ovenfor er dette ikke den umiddelbart mest nærliggende udlægning, men det kan på den anden side heller ikke udelukkes. Spørgsmålet er da umiddelbart også ganske relevant pga. bortførelsesscenens voldsomhed, men det vil være fornuftigt som moderne læser at stille sig selv det spørgsmål, om vi reagerer som moderne mennesker eller prøver at forstå scenen ud fra den antikke kontekst. 141 Det synes ofte at være chokket over voldsomheden, der får disse forskere til at udlede, at Kore–Persephone dermed også voldtages af sin bortfører undervejs. Men Hades er jo hendes kommende ægtemand, som på natten for gamos-ritualet skal stå for deflorationen. Scenen i underverdenen viser ham som omsorgsfuld, idet han beder hende være ham venligt stemt. Hvorfor skulle han være interesseret i at terrorisere sin nye hustru? Hades-skikkelsen er mørk og kan opfattes som truende, men ikke grusom. En sådan udtydning af grusomhed vil i hvert fald være at udlede for meget af teksten (jvf. også p. 34). På vasemalerier med bryllup som tema ses den såkaldte XEK-gestus (ce‹ra pˆ karpù), som betegner, at brudgommen griber om brudens håndled, idet han fører hende af sted til det nye hjem. 142 Selv om dette tydeligt viser brudens underordning under sin kommende mand, udtrykker disse vasemalerier også stærke følelsesmæssige bånd mellem de to parter, som regel ved, at 139 Jvf. f.eks. Il. 22, 229. LSJ's angivelse af Ar. Pl. 1092 kan virke misvisende, da situationen er den, at det er en kvinde, der udøver magten. 140 Cf. eksempelvis Passman (1993). Passman skriver (p. 55) generelt om antikkens kvinder, at de ofte døde unge som følge af indespærring i familiens hjem, mangel på næring og for tidligt indstiftede ægteskaber: "Marriage repeatedly was equivalent to death, and the symbol of Kore, the bride of Hades, ruler of the realm of the dead, played out in reality." Og (p. 58): "The implication [af at erotik og ægteskab i den patriarkalske verden holdes adskilt] is that the only proper marriage will be rape, because it must be against the desire of the woman;" En sådan tolkning virker overdrevet, men er typisk for mange feministiske behandlinger. For en definition af det engelske "rape", hvis betydning er tvetydig, cf. Sowa (1984) p. 121. Sowa inkluderer i termen såvel bortførelse som eventuelle seksuelle intentioner bag denne. 141 Vernant (1992) kommer i sin indledning pp. 8 og 15 ind på den relevante overvejelse, at man som forsker skal passe på ikke at presse sit eget af den kristne kultur farvede syn ned over antikken, hvis kultur på mange punkter var helt anderledes. 142 Cf. Jenkins (1983), Foley (1993) p. 81 og Rehm (1994) pp. 14 og 35-42. Rehm gennemgår i kap. 2 bryllups- og begravelsesikonografi for 5. årh.'s vasemaleri. XEK-motivet findes således også i forbindelse med begravelser (jvf. note 258 i afsnit 2.3.2). Rehm nævner p. 36 en afbildning af Hermes, der med denne gestus fører Kore–Persephone tilbage til Demeter. For en gengivelse af det arkæologiske materiale, cf. Sutton (1981) pp. 242-52. Jenkins (1983) p. 139 beskriver også forskningen omkring bryllupsriten, hvor bruden løftes. Van Gennep (1960) pp. 185-86 beskriver en løften af initianden over jorden som en transitionsrite. Vedkommende tilhører i løftet tilstand hverken den profane eller sakrale verden, men befinder sig midt imellem. Dette gælder bruden, som det også ses i Demeter-hymnen, såvel som liget, der ligger til skue (jvf. senere for yderligere inddragelse af van Genneps teorier). printet ud fra www.chresteria.dk 38
Page 1 and 2: En analyse og fortolkning af kataba
Page 3 and 4: 2.2.4 Kore: Demeters datter før in
Page 5 and 6: 1 Indledning 2 mytologi, eventyret
Page 7 and 8: 1 Indledning 4 herunder, i denne fo
Page 9 and 10: 1 Indledning 6 1.2 FILOLOGI OG RELI
Page 11 and 12: 1 Indledning 8 1.2.2 FORSKNING I DE
Page 13 and 14: 1 Indledning 10 at de to størrelse
Page 15 and 16: 1 Indledning 12 Som noget nyt inden
Page 17 and 18: 1 Indledning 14 specifik kulturel k
Page 19 and 20: 1 Indledning 16 inkorporerer begge
Page 21 and 22: 1 Indledning 18 1.4.2 DEMETER-HYMNE
Page 23 and 24: 1 Indledning 20 latterliggørelsen
Page 25 and 26: 1 Indledning 22 Hvornår denne over
Page 27 and 28: 1 Indledning 24 stadig en del, til
Page 29 and 30: 1 Indledning 26 fastholder man den
Page 31 and 32: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 39: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 77 and 78: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 91 and 92:
3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Heller ikke spørgsmålet om de for
Page 109 and 110:
generelt skal tolkes som et spatial
Page 111 and 112:
APPENDIKS 2: RITUALRELEVANTE VERS I
Page 113 and 114:
Bremmer, J.N. (1983): The Early Gre
Page 115 and 116:
Furley, W.D. (1981): Studies of the
Page 117 and 118:
Lloyd, G.E.R. (1990): Demystifying
Page 119 and 120:
Schjødt, J.P. (1992): "Ritualstruk
show all

Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?