Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

1 Indledning 20
latterliggørelsen i dens fulde mening. Derfor vil kristne kilder blive inddraget i denne undersøgelse,
selvfølgelig med den omtanke, det kræver.
1.5 INTRODUKTION TIL DEMETER-HYMNEN
1.5.1 HYMNENS FUNKTION OG KONTEKST
Den homeriske Demeter-hymne er, som den følgende diskussion om datering vil vise, en svær
tekst at arbejde med, når det gælder dens indplacering såvel kronologisk som sprogligt. Herunder
hører bl.a. debatten om, hvorvidt hymnen skal ses som traditionel, mundtlig epik eller som en enkelt
digters arbejde. 69 Der vil i undersøgelsen ikke blive taget stilling til alle facetter af hymnens mulige
kontekst, blot skal de bredere aspekter af tekstens baggrund, såsom funktion, søges fastslået mhp.
analysen og tolkningen.
Hymnens funktion og samtidige kontekst regnes for usikker. Der er mange indikatorer på, at de
homeriske hymner har været anvendt som prooemier til længere episke recitationer, og dette er
traditionelt vurderingen af Demeter-hymnens funktion. 70 Den behøver, som nogle indvender, ikke
være en undtagelse herfor pga. sin længde, da dette er at undervurdere de antikke tilhøreres
koncentrationsevner. 71 En sådan teori indplacerer således hymnen i en mundtlig tradition (jvf. det
modsatte synspunkt p. 24).
Det regnes derimod for sikkert i forskningen, at den ikke er blevet reciteret i forbindelse med de
eleusinske mysterier. 72 Hvis den har været brugt til recitation, har det snarere været til en
konkurrence i forbindelse med en anden religiøs fest. Hvilken, vides ikke bestemt. 73 Blot må
konteksten være eleusinsk grundet tekstens store Eleusis-afsnit. Hymnen kan derfor siges at
indeholde aitia for flere af de eleusinske riter.
Det betyder selvfølgelig ikke, at myten, som er indeholdt i hymnen, ikke har været brugt under
mysterierne. Vi har blot ikke sådanne kultiske tekster overleveret. I stedet må vi søge at udskille de
hentydninger til kulten, der trods alt må være at finde i Demeter-hymnen og dens mytegengivelse.
69
Richardson kommer ikke ind på dette, det homeriske spørgsmål, som heller ikke vil blive diskuteret nærmere i denne
undersøgelse. Dog vil spørgsmålet om mundtlighed eller skriftlighed blive berørt kort i forbindelse med
dateringsdiskussionen, note 89.
70
For en diskussion af hymnen som genre og dennes funktion, cf. Bremer (1981) og Wünsch (1916) sp. 140-56. Det er
dog usikkert, om de homeriske hymner skal behandles som een homogen gruppe, som det kunne lyde af denne korte
omtale. Dertil er de indbyrdes sproglige forskelle for store. For forskningen i hymnerne, cf. Allen, Halliday & Sikes
(1936) pp. XCIIIff., Richardson (1974) pp. 3-4 og Càssola (1975) pp. XVII-XXI.
71
Jvf. Richardson (1974) p. 4 og Förstel (1979) n. 409.
72
Jvf. Richardson (1974) p. 12.
73
Richardson (1974) pp. 6 og 11-12 foreslår Balletys-legene.
printet ud fra www.chresteria.dk