Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
stedet skal ses samlet som et udtryk for den verden, der ligger over underverdenen. 153 Forklaringen
er god, men kan tilføjes et par detaljer: Fortælleteknisk kræves det, at Kore–Persephone føres op i
luften eller i hvert fald er et stykke tid ovenfor underverdenen, så bjergene kan give genlyd af
hendes stemme, for ellers kan Demeter (og de andre) ikke høre hende.
Hertil kommer, som en vigtig del af forståelsen, hymnens fokus på 'mellemtilstanden', dvs. den
liminale tilstand, Kore–Persephone befinder sig i, mens hun svæver mellem de to verdener (i.e.
mellem jorden og underverdenen, svarende til skellet mellem barn og voksen). Denne tilstand er
farlig, og hun er klemt og angst. Og frem for andre 'tilstande' er det denne, som betones hele
fortællingen igennem. Derfor synes hun sammen med Hades at befinde sig i den så længe, og derfor
beskrives den frem for rejsen ned gennem jorden.
En forsker, der som en videreudvikling af van Genneps model særlig har undersøgt
liminalitetsfasen, er Victor Turner. 154 Liminaliteten er ifølge ham at beskrive som et
ingenmandsland, et limbo, som initianden skal igennem under overgangen fra den gamle til den nye
identitet. Kendetegnende for denne fase er antistruktur (mangel på orden) i modsætning til den ikkeliminale
tilstands struktur (orden), hvorfor den indebærer fare og sårbarhed for initianden.
Turner arbejder med tre tilstandsformer: Initialtilstanden, liminaltilstanden og finaltilstanden,
hvoraf liminaltilstanden er den centrale i overgangsritualet. 155 De tidligere omtalte separationsriter
frigør initianden fra initialtilstanden. Ved hjælp af denne model er det således lettere at forstå
hymnens gennemgående fokus på uvillighed, tvang, kaos og angst, fordi denne emfase, frem for at
beskrive kvinders undertrykkelse, skyldes en central del af den unge piges initiationsritual.
En beskrivelse af forholdene i underverdenen indføres først med fortsættelsen af myten vv. 334-
85 efter det store Eleusis-afsnit. Hermes sendes ud på sin egen katabasis for at overtale Hades til at
lade Kore–Persephone gå og derpå bringe hende tilbage til Demeter. 156 Han ankommer til Hades'
bolig (dÒmwn v. 342), hvilket sammen med v. 379 (di k meg£rwn) er den eneste beskrivelse, vi får,
af underverdenens indretning. Ellers nævnes kun et af dens navne ”Ereboj (vv. 335, 349, 409), 157
153 Richardson (1974) p. 159.
154 Turner (1967) og (1969).
155 Jvf. Turner (1969) p. 95: "Liminal entities are neither here nor there; they are betwixt and between the positions
assigned and arrayed by law, custom, convention, and ceremonial." Kap. 5 (pp. 166-203) omhandler liminalitet "as both
phase and state". Om forholdet til van Gennep, cf. Turner (1967) pp. 93ff. og (1969) pp. 166ff. De eleusinske mysterier
nævnes kort i Turner (1967) p. 108. Ud over de tre tilstande (faser) i initiationsritualet regnes der også med overgangene
mellem liminaltilstanden og de andre tilstande, hvorfor vi ialt får fem faser: Initialtilstanden, overgangen til
liminaltilstanden, liminaltilstanden, overgangen til finaltilstanden og finaltilstanden, jvf. Schjødt (1992) p. 11.
156 Hermes er på mange måder guden for katabaseis i kraft af sin rolle som psychopompos. Han er et bindeled, en
budbringer mellem de to verdener (cf. især Herm. 572), og det er således naturligt, at det er denne gud, Zeus sender ud
på en opgave af en sådan karakter. Jvf. Iris' rolle som budbringer på jorden. Rudhardt (1978) p. 9 tager Demeterhymnen
som bevis på, at Hermes er den eneste gud, der kan overskride grænsen til underverdenen.
157 LSJ er misvisende, hvad denne glose angår. Der er ikke belæg for at antage, at Erebos skulle udgøre en passage
mellem underverdenen og jorden, jvf. Richardson (1974) p. 264.
printet ud fra www.chresteria.dk
41