Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

3 Katabasis i de eleusinske mysterier
første mytiske genkomst fra dødsriget. 331 Dette skal ses som en foreløber for den direkte oplevelse
af hende.
Otto kommer ikke ind på yderligere specifikke detaljer, fordi han mener, at de ikke kan
udtænkes med sikkerhed. Hvad han derimod udtaler sig om, er den generelle oplevelse og dennes
indvirkning på initianderne, hvilket er hans store styrke, fordi hans forklaringer synes
velargumenterede. F.eks. sammenligner han, for at komme en forståelse af selve oplevelsessiden
nærmere, med moderne orientalske ritualer. 332
Forskningen kritiseres sammesteds for at stoppe sin undersøgelse før dette punkt, hvor
forståelsen af netop oplevelsen skal søges. Det resulterer i, at argumenter som præsteskabets evner
for skuespil o.lign. anvendes for at forklare det store indtryk på initianderne, som kilderne generelt
omtaler.
Hvad der sker, er ifølge Otto følgende: "Die zum Schauen berufenen Mysten standen in einem
wesenhaften Zusammenhang mit dem Geschehen, dessen Zeugen sie sein durften. Sie waren durch
das vorangegangene Ritual, das Fasten, das Trinken des Mischtranks u.a., der Göttin selbst
angenähert und zu ihren Angehörigen geworden. Sie waren selbst gewissermassen in den heiligen
Mythos aufgenommen, in eben den Mythos, der in diesem ungeheuren Augenblick Wirklichkeit
wurde." 333
Det, initianderne er vidner til, er altså ikke et skuespil, men gudindens tilstedeværelse og en
virkeliggørelse af myten. 334 Han skriver desuden som et godt argument for den religiøse oplevelse,
at et drama kun kan have frembragt en sådan effekt, hvis initianderne vidste, at det ikke var rent
skuespil, men derimod virkelighed. 335 Otto indrømmer således den religiøse oplevelse en meget
central plads og en altafgørende funktion i mysterierne. Han inkluderer ikke i sine overvejelser
angående kultdramaet en katabasis foretaget af initianderne selv, men behandler udelukkende
Kore–Persephones tilsynekomst efter opholdet i underverdenen. Heller ikke Asterios' katabasion
har han nogen bemærkninger til.
Teoriens styrke er dens alternative tilgang til studiet af den religiøse oplevelse, som også
redefinerer begrebet myte og sætter det i forhold til kult: "Was ist denn Mythos? Eine alte
Geschichte, von den Vorfahren erlebt und den Nachkommen vererbt. Aber die Vergangenheit ist
nur die eine Seite von ihm. Aus ihr allein könnte er nicht leben. Der echte Mythos ist untrennbar mit
dem Kultus verbunden. Das Einst ist zugleich auch ein Jetzt, das Gewesen zugleich lebendiges
331
Otto (1959) p.330: "... sie [die Kornähre] ist die Erscheinung der Persephone selbst, ihr mythisches erstes
Wiederkommen, nach dem Abstieg ins Totenreich, in der Gestalt der Feldfrucht."
332
Otto (1959) p. 334.
333
Otto (1959) p. 334; jvf. også Eliade (1975) p. 108. De to forskeres teorier ligner hinanden på dette punkt.
334
Otto (1959) p. 335.
335
Otto (1959) p. 327.
printet ud fra www.chresteria.dk
85