Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

More documents

Recommendations

Info

3 Katabasis i de eleusinske mysterier gudinde, men der er også grundlag for at tolke det som, at det agrare nedtones for muligvis at give plads til andre aspekter. Penglase konkluderer om punkt 2), at både den græske og de mesopotamiske myter drejer sig om frugtbarhed, men diskuterer slet ikke årsagen til misvæksten og trækker således en parallel, som ikke virker helt gennemarbejdet. 388 Selvfølgelig har myterne alle med 'frugtbarhed' at gøre, også i deres kultiske udtryk, men Penglase overser ganske den græske mytes større spændvidde (end blot dette ene aspekt), muligvis fordi han ikke beskæftiger sig med den eleusinske kult, men udelukkende med myten i Demeter-hymnen. 389 3) Endelig foretager Demeter i hymnen ikke selv en katabasis for at hente sin datter tilbage. Der findes dog kilder med græske mytevarianter, der lader Demeter gøre dette (jvf. p. 32), hvorfor dette punkt ikke er helt så afgørende som 1) og 2). Nøglen til forståelsen af den græske mytevariant ligger i dobbeltmotivet. Det tætte forhold er lige så centralt som katabasis-problematikken, fordi det er bundet hertil. Dermed kan Kore– Persephone-myten siges via sine figurer at lægge ekstra vægt på det initiatoriske. Det betyder ikke, at de nærorientalske paralleller ikke kan omhandle initiation – dette tema er blot særlig tydeligt i den græske myte. 390 Myten afspejler også de tilknyttede græske kulters fokus på det feminine. 391 En sådan teori forklarer også punkt 2) og 3). Det agrare er skudt delvist i baggrunden for at give plads til den personlige initiation, men er stadig et vigtigt element, fordi denne personlige initiation går ind i og bliver eet med naturens cyklus. Som nævnt tidligere (note 207) deler Demeter og Kore– Persephone rollen som den første eleusinske initiand, men da datteren tydeligst er den, der gennemgår initiationens faser, er det også hende, der foretager katabasen (jvf 2.2.6). Penglase tolker i sin undersøgelse alle tre punkter som udtryk for mesopotamisk indflydelse, 392 og tolkningen af mytens initiatoriske indhold afviser han helt (jvf. note 244). 393 En sådan er ifølge ham uden hold i såvel Demeter-hymnen som det mesopotamiske materiale, 394 idet Kore–Persephone efter sin tilbagekomst ikke viser tegn på at være blevet initieret, tværtimod beskrives hun som den unge pige, hun var før sin katabasis. 388 Penglase (1994) pp. 135-36. 389 Hele kap. 6 (pp. 126-58) omhandler Demeter-hymnen. Penglase skriver dog p. 139, at Demeter-hymnen ikke uddyber Kore–Persephones bringen væksten frem, og p. 144, at Demeters forårsagelse af misvæksten er et træk forskelligt fra det mesopotamiske forlæg. Men igen synes diskussionen at gå udenom vigtige detaljer. I hvert fald får dette anderledes træk ingen konsekvenser for Penglases udtydning. 390 I en nærmere komparativ undersøgelse ville man også skulle overveje faktorer som kvindeinitiationers forskellige træk i de forskellige kulturer. Den græske kvindes mindre autonome stilling end f.eks. babyloniske kvinders må forventes at være afspejlet i selve initiationsritualet, men en sådan undersøgelse vil ikke blive foretaget i denne kortfattede sammenligning. 391 Jvf. f.eks. Penglase (1994) p. 134 og Richardson (1974) p. 18 for en observation af dette træk. 392 Penglase (1994) især pp. 130-45. Mest vægtig for bevisførelsen er myten om Duttur og Damu. 393 Penglase (1994) pp. 155-57. Her opponerer han bl.a. mod Lincoln (1979). 394 Penglase (1994) p. 156: "... and it [en sådan fortolkning] misses the point of what is essentially a Greek religious work which has the purpose of celebrating the deities of Eleusis and the Eleusinian Mystery cult in Attica." printet ud fra www.chresteria.dk 101
3 Katabasis i de eleusinske mysterier Ved at afvise denne tolkning, afviser Penglase netop det fokus, som den græske myte alene besidder. Han konkluderer i sin undersøgelse, at det mesopotamiske materiale er adopteret med stor kreativitet af grækerne, men synes alligevel ikke at give denne kreativitet plads eller anerkendelse. Træk, som ikke kan genfindes i den ene eller anden form i det mesopotamiske materiale, har Penglase en tendens til at afvise. 395 At initiationsaspektet ifølge ham ikke ses i de mesopotamiske tekster, er ikke grund nok til at afvise dette i den græske variant. Tværtimod støtter dette det faktum, at initiationsmotivet er et specifikt græsk fokus. At Demeter-hymnen heller ikke indeholder initiationstræk, er, som hele denne undersøgelse og en stor del af forskningen tyder på, ikke rigtigt, og Penglase fremfører kun få, uholdbare argumenter. Hymnens funktion er ikke noget argument, da han ikke bruger tid på at forstå de eleusinske mysterier, som hymnen viser indholdsmæssig tilknytning til. En hymne, hvis hovedfunktion er at prise gudinderne, kan godt samtidig indeholde gengivelsen af en myte med initiatoriske træk. De to elementer synes ikke at være uforenelige. Man skulle således også kunne udlede af selve Kore–Persephone-mytens udformning set i forhold til de nærorientalske paralleller, at dens fokus synes at være på det initiatoriske. Men forskningen har ikke søgt at understøtte dette fokus gennem komparative studier. 396 Det kræver selvfølgelig et studium, der går dybere end dette afsnit, men ud fra denne foreløbige undersøgelse turde det være oplagt at foretage en mere dybdegående sådan. 395 Jvf. f.eks. Penglase (1994) pp. 146 modsat pp. 149-50 angående spørgsmålet om Eleusis-afsnittets mulige tolkning som interpolation. Interpolationstolkningen opretholdes med det argument, at der ikke er nogen støtte i det mesopotamiske materiale for en afvisning af denne. 396 Kun Berg (1974) har mig bekendt gjort sådanne tiltag. printet ud fra www.chresteria.dk 102
Page 1 and 2:
En analyse og fortolkning af kataba
Page 3 and 4:
2.2.4 Kore: Demeters datter før in
Page 5 and 6:
1 Indledning 2 mytologi, eventyret
Page 7 and 8:
1 Indledning 4 herunder, i denne fo
Page 9 and 10:
1 Indledning 6 1.2 FILOLOGI OG RELI
Page 11 and 12:
1 Indledning 8 1.2.2 FORSKNING I DE
Page 13 and 14:
1 Indledning 10 at de to størrelse
Page 15 and 16:
1 Indledning 12 Som noget nyt inden
Page 17 and 18:
1 Indledning 14 specifik kulturel k
Page 19 and 20:
1 Indledning 16 inkorporerer begge
Page 21 and 22:
1 Indledning 18 1.4.2 DEMETER-HYMNE
Page 23 and 24:
1 Indledning 20 latterliggørelsen
Page 25 and 26:
1 Indledning 22 Hvornår denne over
Page 27 and 28:
1 Indledning 24 stadig en del, til
Page 29 and 30:
1 Indledning 26 fastholder man den
Page 31 and 32:
2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 77 and 78: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 103: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 107 and 108: Heller ikke spørgsmålet om de for
Page 109 and 110: generelt skal tolkes som et spatial
Page 111 and 112: APPENDIKS 2: RITUALRELEVANTE VERS I
Page 113 and 114: Bremmer, J.N. (1983): The Early Gre
Page 115 and 116: Furley, W.D. (1981): Studies of the
Page 117 and 118: Lloyd, G.E.R. (1990): Demystifying
Page 119 and 120: Schjødt, J.P. (1992): "Ritualstruk
show all

Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?