Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

More documents

Recommendations

Info

3 Katabasis i de eleusinske mysterier til den græske verdens religion. 293 Men man kan på den anden side indvende, at der ikke behøver at være tale om førstehåndsviden hos Asterios. Oplysningerne kan være kommet fra andre, bedre informerede kristne. Et nyttigt spørgsmål at stille i forbindelse med kildevurderingen er, om det er rimeligt at antage, at Asterios selv har fundet på det, han skriver. Svaret herpå må være nej. Hvis hans forsøg på at miskreditere mysterierne skulle virke, må man mene, at de udstillede detaljer også med stor sandsynlighed må være sande (jvf. p. 19). Det er derfor oplagt at antage, at Asterios ikke ville tale om et katabasion, hvis ikke kulten havde noget med katabasis at gøre. På den anden side kan det ikke udelukkes, at oplysningerne skulle være unøjagtige, da det er den lokale menighed med dens mangel på viden om mysterierne, der er hans mål for denne prædiken, hvilket Asterios må have været bevidst om. Men det kan ikke afgøres med sikkerhed. Et andet relevant spørgsmål er, om han kan have overført Thesmophoria-festens kathodos og anodos på de eleusinske mysterier. 294 Asterios omtaler mysterierne som hele det attiske folks religiøse grundlag, og tager man i betragtning, hvor udbredt netop Thesmophoria-festen var i den græske verden, kan man ikke udelukke muligheden. Dette er imidlertid ikke grund nok til helt at afvise kilden. Selv om muligheden for en misforståelse hos Asterios foreligger, kan det dog heller ikke afvises, at oplysningen skulle høre til de eleusinske mysterier. Kore–Persephone-mytens centrale plads i mysterierne taget i betragtning er det meget sandsynligt, at kulten i hvert fald har haft noget med en katabasis at gøre. Man må på denne baggrund konkludere, at Asterios er en om ikke pålidelig, så dog sandsynlig mulig kilde, og fordi den er den eneste, der omhandler katabasis, kræver den en behandling. En analyse af det for denne undersøgelse centrale ord katab£sion viser, at betegnelsen udelukkende er belagt hos sene forfattere. 295 Thesaurus Graecae Linguae (TGL) definerer katab£sion som "Descensus, Locus ubi descenditur", men henviser også til artiklen om 293 Mylonas (1961) p. 314. Det er Mylonas' hovedargument for at afvise Asterios, at denne kan have misforstået, til hvilken græsk kult oplysningen hørte, hans ringe kendskab til græsk religion og den store afstand til Eleusis taget i betragtning. 294 Under Thesmophoria-festen benyttedes underjordiske kamre (mšgara) til anbringelse af ofringerne, og festens 1. dag kaldes derfor anodos, og nogle gange kathodos, jvf. Deubner (1932) pp. 52 og 54 og Nilsson (1906) p. 321, n. 1. Cf. også Dahl (1976) p. 71. 295 LSJ, som sætter ordet lig glosen kat£basij, henviser for katab£sion's vedkommende til Dam. Isid. 1, 31 og Suid. s.v. porqm» on. Damascius (5.-6. årh. e.v.t.) beskriver i et ikke-kristent citat et katabasion i forbindelse med en Apollon-helligdom. Denne udgøres af en bÒqroj, et gravet (eller i hvert fald bearbejdet) hul i jorden. Om dette ligger under selve helligdommens gulv eller længere nede ad en klippeskråning med helligdommen øverst, lader præp. og verbets sammensætning med ØpÒ og akk. ikke afgøre. Dog tyder bemærkningen, at fugle ikke kan flyve henover det pga. giftige uddunstninger, på, at dette katabasion skal lokaliseres udenfor og ikke under gulvet, hvilket er et eksempel på et katabasion, som ikke skal forstås i Mylonas' betydning (jvf. senere i dette afsnit). Der er dog tale om et hul, dvs. en arkitektonisk indretning (jvf. p. 77 angående Trophonios), og ikke et nedgangssted, for de indviede er ifølge Damascius i stand til uskadte at gå ned i hullet lige til dets inderste krog. Kilden nævner desværre ikke noget om den rituelle funktion. Suidas (10. årh. e.v.t.) nævner i forbindelse med Kallimachos en nedgang (katab£sion) til Hades' rige, hvor Demeter under sin søgen efter Kore af indbyggerne på stedet skulle have fået besked om bortførelsen. printet ud fra www.chresteria.dk 75
3 Katabasis i de eleusinske mysterier kat£basij for betydningen "Locus quidam sub altari". 296 Denne særlige betydning findes udelukkende hos oldkirkelige forfattere og passer med den kontekst, en kirkefader som Asterios har forstået den i. Men ordet er heller ikke særlig hyppigt belagt i denne periode. Da det samtidig i ikke- kristen sammenhæng er en sent belagt glose, opstår spørgsmålet, om Asterios udelukkende har forstået ordet i denne betydning, dvs. troet, at der var tale om et sådant locus sub altari, eller om han har forsøgt at applicere en term fra sin eget kirkelige sprog på en anderledes omstændighed ved de eleusinske mysterier. Dette er en nødvendig overvejelse. Undersøger man den fysiske udformning af disse oldkirker, bliver det klart, at betydningen af katabasion ikke er helt entydig, idet der findes flere former for rum: Nogle tidlige kirker havde en krypt forbundet med kirkerummet via en trappe, som kunne være placeret i forbindelse med alteret. Selve krypten kunne være placeret under koret i kirken eller direkte under alteret (i så fald betegnes den i den senere litteratur confessio). Dette confessio var i 4. årh. e.v.t. et rum eller en niche i et monument over en martyrgrav og placeres først i 5. årh. e.v.t. i forbindelse med alteret. 297 I andre oldkirker, som var uden krypt, ser man under alteret, et hulrum, der skal skabe den optiske illusion af en trappe ned til en krypt. Størrelsen af dette rum kan variere. Sophocles anfører i sit byzantinske leksikon katab£sion som værende lig kat£basij og anfører, med henvisning til oldkirkelige forfattere betydningerne: "descent, stairs or steps leading down to a place". 298 At ordet skulle betegne selve krypten, nævnes ikke, hvilket man ellers skulle forvente at se tydeligt angivet, hvis dette er tilfældet, da betegnelsen krÚpth (lat. crypta) er gammel og almindeligt anvendt for et sådant underjordisk rum. Ordet synes snarere at betegne stedet på jorden (også nedstigningen, jvf. de omtalte trapper), hvor nedgangen skal foregå fra, end selve det underjordiske sted, også i en oldkirkelig kontekst. Sammenligner man de tre leksikalske angivelser, er de alle enige om betydningen "nedstigning" og "nedstigningssted". Kun TGL angiver, at der kunne være tale om selve krypten, og det endda kun i forbindelse med den illusoriske trappe under alteret. De i ordbogen først angivne betydninger er imidlertid de to andre. Både LSJ og Sophocles angiver i en parentes efter opslagsordet, at dette er lig kat£basij. Man kan dertil føje, at ordet katab£sion i sin neutriske udformning må angive ikke handlingen fra verbet kataba…nein, som kat£basij lader til at gøre (jvf. afsnit 1.3.2), men en konkretisering eller tingsliggørelse af denne, et sted, hvor den indeholdte verbalhandling foregår, fordi neutrumsformen generelt kan tilskrives denne tendens. 299 Dette betyder imidlertid ikke, at en sådan konkretisering 296 I denne artikel står uddybende: "Locus sub altari in quo collocabantur sanctæ reliquiæ, sic dictus quod ad eum descenderetur." 297 Jvf. Lexicon für Theologie ud Kirche s.v. "krypta" og "confessio". 298 Sophocles (1887) bd. 2, s.v. katab£sion. 299 Jvf. Smyth §851.1. printet ud fra www.chresteria.dk 76
Page 1 and 2:
En analyse og fortolkning af kataba
Page 3 and 4:
2.2.4 Kore: Demeters datter før in
Page 5 and 6:
1 Indledning 2 mytologi, eventyret
Page 7 and 8:
1 Indledning 4 herunder, i denne fo
Page 9 and 10:
1 Indledning 6 1.2 FILOLOGI OG RELI
Page 11 and 12:
1 Indledning 8 1.2.2 FORSKNING I DE
Page 13 and 14:
1 Indledning 10 at de to størrelse
Page 15 and 16:
1 Indledning 12 Som noget nyt inden
Page 17 and 18:
1 Indledning 14 specifik kulturel k
Page 19 and 20:
1 Indledning 16 inkorporerer begge
Page 21 and 22:
1 Indledning 18 1.4.2 DEMETER-HYMNE
Page 23 and 24:
1 Indledning 20 latterliggørelsen
Page 25 and 26:
1 Indledning 22 Hvornår denne over
Page 27 and 28: 1 Indledning 24 stadig en del, til
Page 29 and 30: 1 Indledning 26 fastholder man den
Page 31 and 32: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 77: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 81 and 82: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 107 and 108: Heller ikke spørgsmålet om de for
Page 109 and 110: generelt skal tolkes som et spatial
Page 111 and 112: APPENDIKS 2: RITUALRELEVANTE VERS I
Page 113 and 114: Bremmer, J.N. (1983): The Early Gre
Page 115 and 116: Furley, W.D. (1981): Studies of the
Page 117 and 118: Lloyd, G.E.R. (1990): Demystifying
Page 119 and 120: Schjødt, J.P. (1992): "Ritualstruk
show all

Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?