Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

More documents

Recommendations

Info

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten Kata- og anabasis er således i myten tæt sammenknyttede, og kulten lægger forståeligt den største (i.e. mest synlige) vægt på anabasis (jvf. p. 63). Denne vægt afspejles også i de arkæologiske kilder i form af vasemalerier. 224 Det er desuden vigtigt for den eleusinske kult, at Kore–Persephone afleveres af Hermes i Eleusis, hvorfor man, som en modifikation af den tidligere analyse (p. 40), kan sige, at hun foretager sin anabasis her (modsat hendes katabasis, som vi ikke ved, hvor sker). At Demeter instruerer de eleusinske mænd i sine riter, kan ses som en del af løsningen, der skyldes Eleusis-afsnittets tilstedeværelse. Dette har intet med Zeus' handling at gøre, men er en sag mellem Demeter og indbyggerne i Eleusis. Det er kun Demeter, ikke også Kore–Persephone, som gør dette (v. 483), hvorefter de begge stiger op til Olympen (v. 484). Dette skyldes endnu en gang, at Demeter er den handlende af de to hovedpersoner. Hun er også kultens overhoved, fordi hun er moderen og Kore–Persephone hendes datter. Det betyder ikke, at datteren ikke er vigtig, men hendes passive rolle forhindrer hende i at være med til at lære menneskene riterne. Hendes gave til initianderne er at gå foran og vise dem vejen gennem de omstændigheder, der påføres hende. I de to næste afsnit vil det blive undersøgt, hvordan den panhellenske myte knyttes til Eleusis og de eleusinske mysterier. 2.2.8 VURDERING AF ELEUSIS-AFSNITTETS RELEVANS Episoden om Demeter i Eleusis er placeret som et stort midterafsnit (vv. 96-302), tilsyneladende 'påklistret' resten af handlingen, som set ud fra almindelige skønlitterære regler godt kunne undvære begivenhederne i Eleusis, idet intet af det, som sker i dette afsnit, umiddelbart synes at have direkte relevans for fortællingen udenom. 225 Ganske vist sidder Demeter sørgende i det tempel, byens indbyggere har opført til hende, men det kunne lige så godt være et andet af hendes templer. Efter v. 302 nævnes Eleusis dog, 226 hvilket viser, at det store afsnit ikke 'forsvinder helt sporløst', idet digteren tager hensyn til dets eksistens 224 Man kan tale om et gennemgående anodos-motiv (sådan benævnes det generelt), jvf. især Bérard (1974) for en samling og beskrivelse af meget materiale. Også Nilsson (1951-52) bd. 2, pp. 611-23 har en ekskurs om Kore– Persephones anodos på vaser. Hertil føjer Zuntz (1971) p. 82, n. 3 en enkelt vase. Bremmer (1999) p. 85 gør opmærksom på en rødfigursvase (APM inv. no. 2588) fra ca. 380 f.v.t., som afbilder Hades' bortførelse af Kore– Persephone. For en undersøgelse af bortførelsesmotivet i forbindelse med bryllupsritualet i vasemaleriet, cf. Jenkins (1983). Opslag i LIMC under "Hades" og "Persephone" viser, at myten ofte er gengivet i vasemaleri, jvf. især "Hades" 82-92, 122-34 og "Persephone" 249-56. 225 Afsnittets myte er aetiologisk for gudindernes stilling og status og grundlæggelsen af kulten, jvf. Foley (1993) p. 84. 226 V. 318 ankommer Iris til byen og templet (jvf. note 156); v. 356 nævnes byen igen; vv. 473-75 nævnes de eleusinske konger, som Demeter lærer sine riter. Vv. 490ff. nævnes Eleusis derimod på lige fod med andre af Demeters helligsteder og indtager således her ikke nogen særlig plads, som kan have forbindelse til midterafsnittet i hymnen. printet ud fra www.chresteria.dk 57
2 Katabasis i Kore–Persephone-myten videre frem, men i forhold til dets størrelse og handlingsmæssige indhold virker det forbavsende usynligt i resten af hymnen. Det er lykkedes digteren at passe afsnittet ind i resten af historien, så det falder naturligt, idet tilhørernes forventning om, at Eleusis kommer med i historien, kan fornemmes i teksten. 227 Det kan derfor godt forsvares at behandle hele hymnen som en kompositorisk enhed (jvf. note 92). Begivenhederne i Eleusis synes dog stadig at høre til en anden sfære end resten af handlingen, hvilket er med til at øge afstanden mellem de to dele af teksten, men det giver også en spænding, som er betydningsbærende. Mens selve myten om Demeter og Kore–Persephone foregår i en verden af guder, hvor menneskene ikke spiller nogen direkte rolle, og er pan-hellensk af karakter, fokuserer Eleusisafsnittet på det lokale, en lokal kult med lokale navne. Og som en vigtig forskel foregår handlingen i menneskenes verden, hvor gudinde og mennesker interagerer, idet Demeter viser sig såvel forklædt som en gammel, dødelig kone som i sin guddommelige skikkelse i de to epifanier (jvf. p. 51 angående betydningen af forklædningen). Eleusis-afsnittets integration taget i betragtning opstår spørgsmålet om, hvilken sammenhæng der er mellem de to tilsyneladende (indholdsmæssigt) separate dele af hymnen. I diskussionen hører det i denne undersøgelse først og fremmest hjemme at bestemme afsnittets relevans for selve katabasis-problematikken. Afsnittet nævner intet direkte om Kore–Persephones bortførelse til underverdenen, selv om Demeter dog sidder sørgende herover henholdsvis i Keleos' hus og templet, men er indirekte relevant for undersøgelsen af katabasis, idet mystens initiation og dennes kultiske elementer behandles. Og hvis Kore–Persephones initiation foregår i form af en katabasis, må man overveje, om det samme er tilfældet i kulten. Det skal ikke diskuteres her, præcis hvor i mysterierne afsnittets hentydninger til kult skal indplaceres (jvf. appendiks 2). Blot skal en skikkelse og episoden omkring denne fremhæves som særlig vigtig for spørgsmålet om katabasis og initiation: Demophoon. 228 227 Især introduktionen af afsnittet fremmer denne fornemmelse. Det indføres v. 96 via en temporal bisætning (pr…n g' Óte), som står i modsætning til v. 94's polÝn crÒnon anvendt om gudindens omflakken. Sætningen antyder et vendepunkt i historien, og partiklen ge sætter fokus på Eleusis, jvf. Denniston (1954) pp. 114-15. Det er en elegant måde at integrere afsnittet i selve myten på, samtidig med at dets relevans antydes. Også slutningen af afsnittet, hvor eleusinierne går hjem fra det færdigbyggede tempel (vv. 301-2), så Demeter kan sidde alene i sit nye tempel og historien fortsætte med myten om den bortførte datter, er fint indpasset, idet overgangen synes meget naturlig. 228 Episoden med Iambe (vv. 195-205) er også interessant i denne forbindelse, men skal kun nævnes forbigående, da den ikke er direkte relevant for katabasis-diskussionen. Den virker knap så oplagt som Demophoon-episoden, men repræsenterer ikke desto mindre et vigtigt element i initiationen, det aischrologiske, og knytter an til diskussionen af Klemens' synthema og indholdet af k…sth (jvf. p. 97 for en kort behandling). printet ud fra www.chresteria.dk 58
Page 1 and 2:
En analyse og fortolkning af kataba
Page 3 and 4:
2.2.4 Kore: Demeters datter før in
Page 5 and 6:
1 Indledning 2 mytologi, eventyret
Page 7 and 8:
1 Indledning 4 herunder, i denne fo
Page 9 and 10: 1 Indledning 6 1.2 FILOLOGI OG RELI
Page 11 and 12: 1 Indledning 8 1.2.2 FORSKNING I DE
Page 13 and 14: 1 Indledning 10 at de to størrelse
Page 15 and 16: 1 Indledning 12 Som noget nyt inden
Page 17 and 18: 1 Indledning 14 specifik kulturel k
Page 19 and 20: 1 Indledning 16 inkorporerer begge
Page 21 and 22: 1 Indledning 18 1.4.2 DEMETER-HYMNE
Page 23 and 24: 1 Indledning 20 latterliggørelsen
Page 25 and 26: 1 Indledning 22 Hvornår denne over
Page 27 and 28: 1 Indledning 24 stadig en del, til
Page 29 and 30: 1 Indledning 26 fastholder man den
Page 31 and 32: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 59: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 77 and 78: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 107 and 108: Heller ikke spørgsmålet om de for
Page 109 and 110: generelt skal tolkes som et spatial
Page 111 and 112:
APPENDIKS 2: RITUALRELEVANTE VERS I
Page 113 and 114:
Bremmer, J.N. (1983): The Early Gre
Page 115 and 116:
Furley, W.D. (1981): Studies of the
Page 117 and 118:
Lloyd, G.E.R. (1990): Demystifying
Page 119 and 120:
Schjødt, J.P. (1992): "Ritualstruk
show all

Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?