Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

1 Indledning 18
1.4.2 DEMETER-HYMNEN SOM DENNE UNDERSØGELSES PRIMÆRE KILDE
Demeter-hymnen er valgt som primær kilde i denne undersøgelse af to grunde. Dels udgør den
en af de længste, sammenhængende katabasis-fremstillinger, 60 dels hænger Kore–Persephones
identitet tæt sammen med bortrøvelsen til underverdenen og tilbagekomsten til verden ovenfor.
Denne gudinde synes således at være indbegrebet af en katabasis-figur. Det kan opfattes som en
svaghed ved kilden, at selve katabasen ikke beskrives særlig indgående, men til trods herfor ligger
den alligevel hele fortællingen igennem som en rød tråd, den øvrige handling drejer omkring, og er
derfor, trods sin umiddelbare usynlighed, central.
Hymnen i dens nuværende form med det store eleusinske midterafsnit knytter sig tydeligvis til
stedets lokale kult, centreret omkring Demeter og Kore. Derfor må, hvis myte og kult stemmer
overens, katabasis-elementet formodes at være centralt også i de eleusinske mysterier og disse,
akkurat som myten, udspille sig omkring bortførelsen og tilbagekomsten af Demeters datter. Det
tyder, som det vil blive vist, mange elementer på.
Ud over at være hovedkilde til de eleusinske mysterier kan Demeter-hymnen således også regnes
for en hovedkilde til katabasis-fænomenet. I afsnit 1.5 vil den blive vurderet nærmere.
1.4.3 VURDERING AF GRUPPEN AF KRISTNE KILDER
Et særligt problem udgør de kristne kilder, der har skabt stor splittelse blandt forskerne. Er de
kristne kirkefædre alt for tendentiøse til at være pålidelige, eller kan deres oplysninger anvendes til
at belyse aspekter af kulten? Især Mylonas tager i sin bog om Eleusis stærkt afstand fra dette
kildemateriale. 61 Han konkluderer efter sin gennemgang af udvalgte kirkefædres hovedpunkter, at
beskrivelserne ikke beviseligt kan knyttes til den eleusinske kult. Selv om de kristne forfattere selv
tilskriver Eleusis mange af oplysningerne, ser Mylonas dette som beroende på misforståelse og
uvidenhed fra deres side. 62
Ingen af disse fædre var selv indviet i mysterierne, og ingen hævder i deres skrifter, at de har
deres oplysninger fra folk, som var initierede, pointerer Mylonas. 63 Sammenblandingen af
60
Også Aristoph. Ran. giver en lang, sammenhængende fremstilling af fænomenet, men er ikke blevet valgt som
primær kilde, da det i denne forbindelse uundgåelige spørgsmål om komik i græsk religion ville komme til at fylde for
meget. Til gengæld er udvalgte vers medtaget som supplerende kildemateriale (jvf. afsnit 3.2.1).
61
Mylonas (1961) pp. 287-316. Han har viet et helt appendiks til behandlingen af Klemens fra Alexandria, Hippolytos,
Tertullian og Asterios.
62
Mylonas (1961) p. 288.
63
Mylonas (1961) p. 287. Han fortsætter: "It is indeed strange that statements of ex-initiates were not available." Og
han overvejer, om det mon skyldes, at de indviede, der blev omvendt til kristendommen, stadig holdt de eleusinske
gudinder i ære og således ikke ville udlevere mysteriernes indhold. Efter min mening skyldes det snarere, at ingen
printet ud fra www.chresteria.dk