Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

More documents

Recommendations

Info

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten stedet skal ses samlet som et udtryk for den verden, der ligger over underverdenen. 153 Forklaringen er god, men kan tilføjes et par detaljer: Fortælleteknisk kræves det, at Kore–Persephone føres op i luften eller i hvert fald er et stykke tid ovenfor underverdenen, så bjergene kan give genlyd af hendes stemme, for ellers kan Demeter (og de andre) ikke høre hende. Hertil kommer, som en vigtig del af forståelsen, hymnens fokus på 'mellemtilstanden', dvs. den liminale tilstand, Kore–Persephone befinder sig i, mens hun svæver mellem de to verdener (i.e. mellem jorden og underverdenen, svarende til skellet mellem barn og voksen). Denne tilstand er farlig, og hun er klemt og angst. Og frem for andre 'tilstande' er det denne, som betones hele fortællingen igennem. Derfor synes hun sammen med Hades at befinde sig i den så længe, og derfor beskrives den frem for rejsen ned gennem jorden. En forsker, der som en videreudvikling af van Genneps model særlig har undersøgt liminalitetsfasen, er Victor Turner. 154 Liminaliteten er ifølge ham at beskrive som et ingenmandsland, et limbo, som initianden skal igennem under overgangen fra den gamle til den nye identitet. Kendetegnende for denne fase er antistruktur (mangel på orden) i modsætning til den ikkeliminale tilstands struktur (orden), hvorfor den indebærer fare og sårbarhed for initianden. Turner arbejder med tre tilstandsformer: Initialtilstanden, liminaltilstanden og finaltilstanden, hvoraf liminaltilstanden er den centrale i overgangsritualet. 155 De tidligere omtalte separationsriter frigør initianden fra initialtilstanden. Ved hjælp af denne model er det således lettere at forstå hymnens gennemgående fokus på uvillighed, tvang, kaos og angst, fordi denne emfase, frem for at beskrive kvinders undertrykkelse, skyldes en central del af den unge piges initiationsritual. En beskrivelse af forholdene i underverdenen indføres først med fortsættelsen af myten vv. 334- 85 efter det store Eleusis-afsnit. Hermes sendes ud på sin egen katabasis for at overtale Hades til at lade Kore–Persephone gå og derpå bringe hende tilbage til Demeter. 156 Han ankommer til Hades' bolig (dÒmwn v. 342), hvilket sammen med v. 379 (di k meg£rwn) er den eneste beskrivelse, vi får, af underverdenens indretning. Ellers nævnes kun et af dens navne ”Ereboj (vv. 335, 349, 409), 157 153 Richardson (1974) p. 159. 154 Turner (1967) og (1969). 155 Jvf. Turner (1969) p. 95: "Liminal entities are neither here nor there; they are betwixt and between the positions assigned and arrayed by law, custom, convention, and ceremonial." Kap. 5 (pp. 166-203) omhandler liminalitet "as both phase and state". Om forholdet til van Gennep, cf. Turner (1967) pp. 93ff. og (1969) pp. 166ff. De eleusinske mysterier nævnes kort i Turner (1967) p. 108. Ud over de tre tilstande (faser) i initiationsritualet regnes der også med overgangene mellem liminaltilstanden og de andre tilstande, hvorfor vi ialt får fem faser: Initialtilstanden, overgangen til liminaltilstanden, liminaltilstanden, overgangen til finaltilstanden og finaltilstanden, jvf. Schjødt (1992) p. 11. 156 Hermes er på mange måder guden for katabaseis i kraft af sin rolle som psychopompos. Han er et bindeled, en budbringer mellem de to verdener (cf. især Herm. 572), og det er således naturligt, at det er denne gud, Zeus sender ud på en opgave af en sådan karakter. Jvf. Iris' rolle som budbringer på jorden. Rudhardt (1978) p. 9 tager Demeterhymnen som bevis på, at Hermes er den eneste gud, der kan overskride grænsen til underverdenen. 157 LSJ er misvisende, hvad denne glose angår. Der er ikke belæg for at antage, at Erebos skulle udgøre en passage mellem underverdenen og jorden, jvf. Richardson (1974) p. 264. printet ud fra www.chresteria.dk 41
2 Katabasis i Kore–Persephone-myten dens mørke i modsætning til lyset i verden ovenfor (vv. 337, 402, 446, 482) og beliggenhed under jorden (ØpÕ keÚqea ga…hj vv. 340 og 415). Også karakteristikken af dens hersker Hades er meget sparsom, hvilket stemmer udmærket overens med antikkens generelle forsøg på at undgå at omtale denne gud (jvf. p. 2). Han benævnes i hymnen med den poetiske form af navnet, 'A dwneÚj (første gang v. 2) og i færre tilfælde 'grundformen' 'A dhj (v. 347 dog et suspekt attisk “Aidh). 158 Hans mange epitheta falder i to forskellige betydningsgrupper, henholdsvis omhandlende hans position som hersker over de døde og beskrivende det faktum, at han har så mange tilnavne. 159 Dog viser v. 347's kuanoca‹ta, at han af udseende er mørkhåret, hvilket stemmer godt overens med det indtryk, man får af ham som værende lige så mørk som sit rige. I det hele taget synes han grundet den sparsomme karakteristik at falde i eet med dette og beskrivelserne af dets mørke og dysterhed. 160 Det understreges derimod flere gange, at han er en magtfuld skikkelse. Det viser også de tima…, der følger med positionen som hans hustru (jvf. afsnit 2.2.5 om Persephone). En beskrivelse af Hades, som ved siden af adjektivet om hans mørke hår er den eneste, der går på hans udseende, findes i vv. 357-58's udtryk me…dhsen ÑfrÚsin: Hades "smiler med sine øjenbryn". 161 Man må forestille sig, at denne grimasse skal forstås som en blanding af ærgerlighed og velvidenhed om, at han alligevel ikke vil miste sin hustru helt. Smilet, omend forceret, står i kontrast til den normale beskrivelse af den dystre gud, men udtrykket giver ham også et skær af snuhed. Man kommer derfor i Demeter-hymnen usædvanlig tæt på denne gud trods de få beskrivelser, og billedet tegnes mindre sinistert end normalt. Hades og Kore–Persephone befinder sig, da Hermes ankommer, i soveværelset, hvor de sidder sammen på ægtesengen (¼menon n lecšessi sÝn a„do…V parako…ti v. 343, om Hades). Dette 158 Chantraine påpeger usikkerheden i tydningen og henviser til Frisk, som angiver to forklaringer. Selv hælder han dog til roden ¢-#id(-a:) – "usynlig". Dette støttes af Beekes (1998) pp. 17-19: "There can be no doubt, then, that 'Aid(a:)- was the 'Invisible', the 'Unseen', God of the Dead." (p. 19) Senere græsk har ¢ d»j i betydningen "uset, usynlig", jvf. Plat. Gorg. 493b, Kra. 403a og Phd. 79a. 159 Digteren har en forkærlighed for sammensætninger med polu-. I forhold til Hades-skikkelsen hos Homer nævnes guden Hades, modsat hans rige, langt oftere i hymnen (af indlysende grunde). For en liste, cf. Richardson (1974) p. 138. Hos Homer fremhæves derimod riget (eksempelvis Od. 11, 150: dÒmon ”A doj e‡sw), og ikke personen. Selve navnet "Hades" betegner dog guden. Han nævnes flere steder sammen med Persephone (eksempelvis Od. 11, 47). Beekes (1998) p. 18 opregner i en liste alle forekomster af ”Aid- hos Homer. Alle steder pånær eet refereres der med navnet til guden (og ikke hans rige). 160 Riget kommer med tiden også til at hedde Hades, cf. eksempelvis Beekes (1998) p. 18. Dette må skyldes, at genitiven, som oprindeligt har betegnet, at riget tilhører Hades, efterhånden 'glemmes'. 161 Cf. Richardson (1974) ad vv. 357f. og det episke apparat. Udtrykket ÑfrÚsin kendes fra Homer dog oftest med p… eller ØpÒ, f.eks. Il. 1, 528; 13, 88, dog Od. 12, 194. Generelt bruges det mest i forbindelse med Zeus' nik (verbet neut£zein). Men ingen andre steder kombineres udtrykket med verbet meid©n, hvorfor hymnens udtryk er et godt eksempel på digterens selvstændige brug af episke formler. Hades beskrives ikke som smilende andre steder, tværtimod, jvf. Richardson (1974) ad vv. 357f. printet ud fra www.chresteria.dk 42
Page 1 and 2: En analyse og fortolkning af kataba
Page 3 and 4: 2.2.4 Kore: Demeters datter før in
Page 5 and 6: 1 Indledning 2 mytologi, eventyret
Page 7 and 8: 1 Indledning 4 herunder, i denne fo
Page 9 and 10: 1 Indledning 6 1.2 FILOLOGI OG RELI
Page 11 and 12: 1 Indledning 8 1.2.2 FORSKNING I DE
Page 13 and 14: 1 Indledning 10 at de to størrelse
Page 15 and 16: 1 Indledning 12 Som noget nyt inden
Page 17 and 18: 1 Indledning 14 specifik kulturel k
Page 19 and 20: 1 Indledning 16 inkorporerer begge
Page 21 and 22: 1 Indledning 18 1.4.2 DEMETER-HYMNE
Page 23 and 24: 1 Indledning 20 latterliggørelsen
Page 25 and 26: 1 Indledning 22 Hvornår denne over
Page 27 and 28: 1 Indledning 24 stadig en del, til
Page 29 and 30: 1 Indledning 26 fastholder man den
Page 31 and 32: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 43: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 77 and 78: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 95 and 96:
3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Heller ikke spørgsmålet om de for
Page 109 and 110:
generelt skal tolkes som et spatial
Page 111 and 112:
APPENDIKS 2: RITUALRELEVANTE VERS I
Page 113 and 114:
Bremmer, J.N. (1983): The Early Gre
Page 115 and 116:
Furley, W.D. (1981): Studies of the
Page 117 and 118:
Lloyd, G.E.R. (1990): Demystifying
Page 119 and 120:
Schjødt, J.P. (1992): "Ritualstruk
show all

Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?