Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

1 Indledning 14
specifik kulturel kontekst tværkulturelt som en generel term. Begrebet bruges som antydet allerede
spredt i forskningen, men det ville være optimalt at vedtage en sådan brug indbyrdes, fordi der er
behov for et fælles begreb. Og katabasis synes at være det mest dækkende, i hvert fald så længe
forskerens udgangspunkt er den antikke kultur.
Graf definerer katabasis således: "K. ist, als spezielle Ausprägung der Jenseitsreise, die (myth.)
Erzählung oder die (rituelle) Inszenierung einer Reise in die Unterwelt mit dem Ziel, entweder
einen bestimmten Bewohner (einen Toten, eine Gottheit oder ein Ungeheuer) oder das von den
Unterirdischen gehütete Zukunftswissen, oft auch einfach präzise Information über das Leben nach
dem Tod zu erhalten." 47
Graf opremser i sin artikel en del antikke eksempler herpå, men nævner ikke Kore–Persephone,
hvilket virker overlagt de mange andre eksempler taget i betragtning. 48 Muligvis kan det skyldes, at
hun er en gudinde, hvorimod alle skikkelserne i eksemplerne er mennesker (dødelige eller delvist
guddommelige), eller at hun ikke tager derned efter noget, men tvinges. Hvorvidt det betyder, at
Graf ikke medtager guddomme i sin definition, er uvist. Efter min bedømmelse indeholder Kore–
Persephone-myten en af de katabaseis, som har størst betydning i antik græsk religion, hvorfor den
nødvendigvis må være at indregne i en definition af fænomenet.
Den foreløbige definition i denne undersøgelse er følgende: En katabasis kan defineres som en
mytisk eller rituel rejse til og fra underverdenen foretaget af en person (menneske såvel som
guddommeligt væsen) med det formål at opnå eller erhverve sig noget dernede.
Definitionen er med vilje gjort bred, således at den ikke kun passer på det eleusinske mønster.
Selv om Kore–Persephone ikke frivilligt drager til underverdenen og ikke umiddelbart kan siges at
have et personligt mål med bortførelsen dertil, vil det i denne undersøgelse blive vist, at man
alligevel kan tale om et indirekte formål (med gudinden som passiv aktør) og dermed inkludere
myten i definitionen.
i sin artikel anvender begrebet tværkulturelt, betegner katabasis som "the widely used term for the descent to the
underworld" (p. 146), men så bredt, som han antyder, har jeg ikke set den anvendt. Clark (1979) anvender til gengæld
konsekvent ordet katabasis som generel term for ture til underverdenen. Et eksempel på termen brugt uden for den
græske (og romerske) kontekst udgør Haavio (1952) p. 87, der skriver om Väinämöinen i finsk mytologi.
47 Graf (1999) sp. 327. Hvad han præcist mener med "Inszenierung", er ikke til at afgøre. Hvis ordet er at forstå som
tilvejebringelsen af kulisser, såsom en kunstig underverden, er dette et punkt i hans definiton, som jeg ikke er enig i, jvf.
afsnit 3.1.2 og 3.1.3. Jeg har i stedet valgt at forstå det bredt som en rituel iscenesættelse, der ikke nødvendigvis
behøver indeholde kulisser.
Clark (1979) p. 32. definerer på følgende måde, idet han skelner mellem faktiske katabaseis og visioner af
underverdenen: " ... a catabasis can be defined as a Journey of the Dead made by a living person in the flesh who
returns to our world to tell the tale. Such Journeys in the flesh are to be distinguished from mere Visions of the
Otherworld."
48 Graf (1999).
printet ud fra www.chresteria.dk