Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
Kata- og anabasis er således i myten tæt sammenknyttede, og kulten lægger forståeligt den
største (i.e. mest synlige) vægt på anabasis (jvf. p. 63). Denne vægt afspejles også i de
arkæologiske kilder i form af vasemalerier. 224 Det er desuden vigtigt for den eleusinske kult, at
Kore–Persephone afleveres af Hermes i Eleusis, hvorfor man, som en modifikation af den tidligere
analyse (p. 40), kan sige, at hun foretager sin anabasis her (modsat hendes katabasis, som vi ikke
ved, hvor sker).
At Demeter instruerer de eleusinske mænd i sine riter, kan ses som en del af løsningen, der
skyldes Eleusis-afsnittets tilstedeværelse. Dette har intet med Zeus' handling at gøre, men er en sag
mellem Demeter og indbyggerne i Eleusis. Det er kun Demeter, ikke også Kore–Persephone, som
gør dette (v. 483), hvorefter de begge stiger op til Olympen (v. 484).
Dette skyldes endnu en gang, at Demeter er den handlende af de to hovedpersoner. Hun er også
kultens overhoved, fordi hun er moderen og Kore–Persephone hendes datter. Det betyder ikke, at
datteren ikke er vigtig, men hendes passive rolle forhindrer hende i at være med til at lære
menneskene riterne. Hendes gave til initianderne er at gå foran og vise dem vejen gennem de
omstændigheder, der påføres hende. I de to næste afsnit vil det blive undersøgt, hvordan den panhellenske
myte knyttes til Eleusis og de eleusinske mysterier.
2.2.8 VURDERING AF ELEUSIS-AFSNITTETS RELEVANS
Episoden om Demeter i Eleusis er placeret som et stort midterafsnit (vv. 96-302), tilsyneladende
'påklistret' resten af handlingen, som set ud fra almindelige skønlitterære regler godt kunne undvære
begivenhederne i Eleusis, idet intet af det, som sker i dette afsnit, umiddelbart synes at have direkte
relevans for fortællingen udenom. 225
Ganske vist sidder Demeter sørgende i det tempel, byens indbyggere har opført til hende, men
det kunne lige så godt være et andet af hendes templer. Efter v. 302 nævnes Eleusis dog, 226 hvilket
viser, at det store afsnit ikke 'forsvinder helt sporløst', idet digteren tager hensyn til dets eksistens
224 Man kan tale om et gennemgående anodos-motiv (sådan benævnes det generelt), jvf. især Bérard (1974) for en
samling og beskrivelse af meget materiale. Også Nilsson (1951-52) bd. 2, pp. 611-23 har en ekskurs om Kore–
Persephones anodos på vaser. Hertil føjer Zuntz (1971) p. 82, n. 3 en enkelt vase. Bremmer (1999) p. 85 gør
opmærksom på en rødfigursvase (APM inv. no. 2588) fra ca. 380 f.v.t., som afbilder Hades' bortførelse af Kore–
Persephone. For en undersøgelse af bortførelsesmotivet i forbindelse med bryllupsritualet i vasemaleriet, cf. Jenkins
(1983). Opslag i LIMC under "Hades" og "Persephone" viser, at myten ofte er gengivet i vasemaleri, jvf. især "Hades"
82-92, 122-34 og "Persephone" 249-56.
225 Afsnittets myte er aetiologisk for gudindernes stilling og status og grundlæggelsen af kulten, jvf. Foley (1993) p. 84.
226 V. 318 ankommer Iris til byen og templet (jvf. note 156); v. 356 nævnes byen igen; vv. 473-75 nævnes de eleusinske
konger, som Demeter lærer sine riter. Vv. 490ff. nævnes Eleusis derimod på lige fod med andre af Demeters
helligsteder og indtager således her ikke nogen særlig plads, som kan have forbindelse til midterafsnittet i hymnen.
printet ud fra www.chresteria.dk
57