Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
udødelige. Ild er det mest voldsomme af elementerne og ses ofte brugt i rituelle renselser. I hymnen
sørger Metaneira derfor over sin søn, som var han død, idet de…sas' i v. 246 angiver, at hun frygter
for hans liv, og kèkusen v. 245 anvendes især om sorg over afdøde, hvilket også tydeliggøres af
Metaneiras slåen sig på lårene. 233 Hertil kommer gÒon kaˆ k»dea lugr£ v. 249. 234
Der er en grund til, at behandlingen med ild udføres l£qra, idet den dødelige familie ikke har
forudsætninger for at forstå, hvad der sker. En sådan (instinktiv) forståelse ser drengen i hymnen ud
til selv at besidde, idet hans reaktion vv. 290-91 på at overgå fra Demeters til sine søstres varetægt
er negativ (toà d' oÙ meil…sseto qumÒj v. 290).
Denne modsætning mellem guddommelig og dødelig indsigt indfører, ud over at modstille guder
og mennesker, også en kontrast mellem indviede og uindviede. 235 Dette afspejles i hymnen.
Metaneira, en parallel til den uindviede, kan ikke lade være med at udspionere Demeter i hendes
initiation af drengen og forstyrrer således gudinden i hendes forehavende, fordi hun tror, der er
noget galt (vv. 242-50).
Demeters plan forpurres pga. Metaneiras uvidenhed og uforstand, hvilket gudinden også påpeger
i sin tiltale af hende (vv. 256-58), hvor dødelige generelt skoses for sådanne dumhedskarakteristika.
Pga. ¢frad…Vsin (v. 243), som har udvirket, at hun har set ting, hun ikke kan forstå, misforstår hun
Demeters handling og skriger højt af frygt for sit barns liv.
Det er dette fejltrin (Metaneira siges at ¢£sqh v. 246), som giver anledning til påbudet om
opførelsen af Demeters tempel og indførelsen af kulten (vv. 270-74 og 476-79, en beskrivelse af
denne vv. 480-82 og 486-89) i form af Ôrgia semn£ vv. 476-78. 236 Demophoon mister muligheden
for at blive udødelig, men får i stedet evig ære og berømmelse gennem kamplege (vv. 259-67). 237
Der er flere spørgsmål til fremstillingen, hvis man vil forsøge at parallelisere Demophoon med
Kore–Persephone. Hvorfor omfattes de begge af Demeters moderfølelse? Hvorfor har de to børn
forskelligt køn? Og endelig, hvilket er det vigtigste spørgsmål, hvorfor mislykkes Demeters forsøg
233 Verbet bruges f.eks. om Thetis, da hun hører om Patroklos' død som et forvarsel til Achilleus', Il. 18, 37. For en
opremsning af forskellige former for sørge-gestus, cf. Rehm (1994) pp. 22-23.
234 For dette udtryk, cf. især Il. 5, 156, hvor det bruges om den sorg, de to sønners død vil påføre Phainops. For k»doj,
cf. LSJ 2b – om sorg specielt over afdøde. Også Demeter bliver v. 82 af Helios bedt om at stoppe sin mšgan gÒon.
235 For diskussionen om initianden som barn af Demeter, cf. Richardson (1974) pp. 235-36. Teorien om Amphidromia,
som siden Frazer (1921), cf. hans appendiks, er blevet diskuteret indgående, vil ikke blive behandlet her. Richardson
mener ikke, at historien primært sigter til denne ceremoni, selv om den godt kan have visse ligheder med den, jvf.
Richardson (1974) pp. 231-32. Furley (1981) p. 74 afviser ganske rigtigt teorierne om Amphidromia-ceremonien på
baggrund af for store forskelle mellem denne ceremoni og myten. Dels er barnet Demophoon allerede navngivet, dels
deltager hele familien i cermonien, mens Demeters ild-behandling af drengen sker hemmeligt. Cf. også van Gennep
(1960) p. 52.
236 Vv. 273-74 antyder i kraft af verbet ƒl£skoisqe (v. 274) en indførelse af kulten set som forsoning med gudinden.
Hele Demophoon-episoden er i hymnen grundlaget for opførelsen af templet og senere, efter hungersnøden, indførelsen
af kulten i Eleusis. Som nævnt i foregående afsnit (p. 57) synes to historier at være flettet sammen i hymnens tekst. Cf.
afsnit 3.2.1 for en gennemgang af hymnens karakteristik af de initierede.
237 Cf. Richardson (1974) pp. 245-47 angående Balletys.
printet ud fra www.chresteria.dk
60