Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
Delingen forudgribes således og er i teksten vv. 401-3 ikke udtrykt potentielt, men reelt –
futurisk. Kore–Persephone har endnu ikke fortalt sin moder, at hun har spist granatæblekernen, men
Demeter har allerede angivet muligheden for en deling og spørger i næste vers (v. 404), hvordan
Hades har overlistet hende (t…ni dÒlJ). På trods af tekstens dårlige forfatning på dette sted kan det
udledes, at Demeter tilsyneladende ikke reagerer specielt på sin datters oplysning om, at hun har
spist kernen. 215
Denne stemning af forudbestemthed præger også historien på mange andre punkter, især hvad
angår scenen i underverdenen. Kore–Persephone synes ganske enkelt ikke at kunne undgå at spise
kernen. Alle synes at have en forhåndsviden om fødeindtagelsen, som er en form for 'offentlig
hemmelighed', hvilket står i modsætning til l£qrV vv. 372 og 411. Det kan også undre, at Zeus i
sidste del af historien ikke er ærgerlig over, at den oprindelige plan må ændres. 216
Selvfølgelig giver digteren publikum den handling, de forventer, men det forklarer ikke, at han
lader personerne i historien forudgribe fordelingen. Med andre ord gælder denne forudbestemthed
også inden for fortællingens egne rammer. Fordelingen er helt central i myten, hvilket støttes af
formuleringen i vv. 401-3, og visheden om dennes nødvendighed finder vej ind i selve fortællingen.
Også på dette punkt brydes de skønlitterære regler om handlingens logik, som må vige for at give
plads til denne omstændighed, der er så uhyre vigtig for kulten (jvf. p. 26 og ang. anabasis, p. 89).
Nilsson har med sine teorier om frugtbarhedskult selvfølgelig ret i, at Kore–Persephones
cykliske kata- og anabasis er udtryk for årstidernes gang. Men det er vigtigt at pointere, at mere er
indeholdt i myten end blot en iagttagelse og beskrivelse af kornets vækstcyklus (jvf. også afsnit
3.2.3), hvilket også vil blive tydeligt i diskussionen af den tilknyttede kult (kap. 3).
Årets gang og indførelsen af agerbruget opstår ikke i Demeter-hymnens myteversion, men
Kore–Persephone kan siges at gå ind i en allerede eksisterende cyklus. Hendes anabasis vil som
sagt ske om foråret, hvilket må betyde, at hun tilbringer vinterperioden i underverdenen. Men da
hun først er blevet anbragt i denne cyklus, bliver hun eet med den. Man kan fornemme, hvordan
hendes komme i myten næsten trækker foråret med sig.
Dette har en konsekvens, der berører Kore–Persephones rolle som prototype og vidner om
initiationens kosmiske betydning. 217 Lincoln beskriver i sin konklusion tre påstande, som er typiske
215 Richardson (1974) p. 285 afviser med rette forslaget om en lakuna efter v. 403.
216 Han kan ganske vist ikke handle anderledes pga. Demeters afpresning, men vi hører intet om hans 'personlige'
reaktion på afpresningen. Hans rolle er blot en mediators. Dette kan skyldes den generelle fjernhed, som præger Zeusfiguren
i hymnen (jvf. p. 34 herom), men har sikkert også med forudbestemtheden at gøre.
217 Lincoln (1981) pp. 82-83 og 90. Lincoln skriver p. 90: "For her part, the mythic Persephone undergoes the same
dramatic transformation that we noted in the Tiyyar, Navajo, Tiv, and Tukuna ceremonies. As a result of her initiation,
she changes status – from girl to woman, and in the process her very being is transformed as she becomes fertile,
productive, experienced, and whole. Moreover, it is not just this one initiand who is transformed; the entire world is
remade as a result of her initiation. (...) Persephone's initiation, like that of Changing Woman or the Mother of Timbó
(and like that of every Navajo or Tukuna woman who assumes these roles in the course of her initiation), is perceived as
a cosmic event."
printet ud fra www.chresteria.dk
55