Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

1 Indledning 19
oplysninger er sandsynligvis sket i tråd med tidens almene synkretisme, hvorfor man ikke så nøje
har skelnet mellem, hvad der foregik i de enkelte kulter. Dette, må man formode, er der stor
sandsynlighed for. 64
Oven i tendensen til sammenblanding af oplysninger kommer den faktor, at forfatternes mål ikke
har været at beskrive de pågældende kulter og deres religiøse skikke for at karakterisere disse, men
for at miskreditere ved at udstille detaljer som absurde og obskøne og på denne måde sætte dem i
modsætning til kristendommen. Denne stærke farvning må man, hvis man vælger at godtage det
kristne kildemateriale, hele tiden have for øje under behandlingen. 65
Konsekvensen heraf bliver, at de teorier, moderne forskere har baseret på de tidlige kristne
kirkefædres udsagn (fra det 2. årh. e.v.t. og frem), ifølge Mylonas ikke er holdbare, men derimod
spekulative. 66 Med denne dom afvises temmelig mange forskeres undersøgelser, da det netop er
kirkefædrene, som er blevet anvendt til at forsøge at rekonstruere mysteriernes kerne og
handlingsforløbet under selve initiationen i telesteriet i Eleusis.
Mylonas har således ret i, at de kristne kilder er problematiske, men derfor behøver
konsekvensen ikke være udelukkelse fra gruppen af anvendeligt kildemateriale. Under alle de
forargede beskrivelser og tendentiøse drejninger må befinde sig en kerne, som vi kan bruge til
noget. Tværtimod kan man forvente at finde oplysninger her, som grundet tavshedspligten ikke
forefindes i de andre (ikke-kristne) kilder.
Som et tilsvarende eksempel på et forsøg på bagtalelse kan den romerske karikatur i form af det
såkaldte spottekrucifiks fremhæves. 67 Billedet forestiller et korsfæstet menneske med æselhoved og
en tilbedende mand. Umiddelbart ser det ud, som om denne ved tegningen karakteriserede religion
må have noget med et korsfæstet æsel at gøre. Men ud fra vor resterende viden kan vi afskrive æslet
som ren latterliggørelse. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan bruge de andre elementer fra billedet
til noget, nemlig korsfæstelsen af guden, korset og sågar æslet.
Og dét er netop pointen, at latterliggørelsen bygger på en kerne, hvis elementer er solide. 68 Ellers
ville det ikke være nær så latterligt. De, der ser krucifikset, og tilsvarende de, der læser
kirkefædrenes skrifter, må netop formodes at genkende denne kerne og herudfra forstå
omvendt kristen ville være bekendt at vedkende sig sine tidligere tilhørsforhold – og da slet ikke, når man tænker på,
hvilken propaganda kirken lancerede imod hedenskabet.
64 Mylonas' argument er, at netop de eleusinske mysterier i det 2. årh. e.v.t. og frem stadig havde deres store betydning
og anseelse, hvorfor det også oftest var disse, som blev nævnt af fædrene i deres kamp mod hedenskabet (p. 287).
65 Jvf. Pakkanen (1996) p. 9. Bogen indeholder en god fremstilling af kildekritik og mange metodiske overvejelser.
66 Mylonas (1961) p. 316.
67 Teksten lyder: ALEXAMENOS SEBETE QEON. Tegningen fra en mur på Palatin er den første, kendte billedlige
fremstilling af Kristi korsfæstelse.
68 Hvad denne problematik angår, kan vi trække på erfaringen fra læsningen af komedier, hvor lignende forhold gør sig
gældende f.eks. inden for et område som ritualparodi.
printet ud fra www.chresteria.dk