Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

da det er en essentiel pointe, der giver fænomenet dets særlige karakter, at aktørerne er levende og i
stand til at vende tilbage. Som det blevet vist i Kore–Persephone-myten er det netop hendes anabasis,
der muliggør de eleusinske mysteriers initiation, hvorfor denne er uhyre vigtig og tæt knyttet til
katabasen.
Definitionen, som bevidst er gjort bred nok til også at rumme andre katabaseis, vil måske blive
ændret ved en bredere undersøgelse af andre kilder end dem, der omhandler Kore–Persephone-myten
og de eleusinske mysterier, men det er oplagt at antage, at de væsentlige træk vil være de samme pga.
fænomenets tilknytning til initiation og dennes fælles strukturer.
Det er i undersøgelsen blevet forsøgt vist, at initiation i de eleusinske mysterier er at forstå som en
religiøs oplevelse, og som en af undersøgelsens pointer påpeges det hensigtsmæssige i at justere den
metodiske tilgang, så den passer på katabasis-fænomenet. En tendens i myteforskningen er, hvad man
kunne kalde en materialistisk historieanskuelse, ifølge hvilken historiske fakta og arkæologiske levn
regnes for realia, mens myter blot forstås som historier. Men en katabasis kan, som det er blevet vist,
ikke udelukkende kan regnes for at være afhængig af fysiske / arkitektoniske rammer.
I en sådan forskningskontekst er det ikke svært at forstå, hvorfor et fænomen som den religiøse
oplevelse negligeres. Vi siger, at "grækerne troede på guder", men i stedet er vi måske nærmere nødt
til at forstå, at for dem "var der guder til" – det guddommelige og religionen var en realitet, hvilket
udgør en stor forskel. Den erkendelsesteoretiske dimension er i denne forbindelse vigtig at få med ind
i metoden, fordi man som forsker er nødt til at vurdere, hvilken tilgang man anvender til materialet,
og hvad dennes præmisser er. En løbende metode-diskussion er således af vigtighed, hvis metoden
skal holdes levende og åben for fornyelser og forbedringer. Selv en gammel, prøvet metode som den
klassisk filologiske kan med udbytte stadig udvides.
Det kan heraf konkluderes, at den specifikke forskning i Demeter-hymnen og de eleusinske
mysterier stadig indeholder flere uafklarede punkter. Dette gælder noget så grundliggende som
dateringen, men, som nævnt, frem for alt tilgangen til katabasis-fænomenet, herunder Asterios-kilden
og dennes katabasion. Også forholdet til de nærorientalske paralleller er kun lidt berørt med vinklen
lagt på Kore–Persephone-mytens initiatoriske fokus.
Dette har konsekvenser for vores opfattelse af religion generelt. Religion bør ikke anskues som
den (mere primitive) forklaring på verden, som dele af forskningen lægger op til. Man bør derimod
forstå religion som noget aktivt. Gennem f.eks. initiation i de eleusinske mysterier holdes verdens
cyklus i gang, idet initianden selv, som Kore–Persephone, træder ind i denne. Hvis man glemmer
denne pointe, ender vi med ikke fyldestgørende forklaringer af mysterierne som en 'frugtbarhedskult',
der fejrer, at kornet spirer, og med sympatisk magi søger at påvirke dets vækst.
Især i tilgangen til studiet af mysteriekulter må denne anderledes vinkel med fordel kunne
anvendes, fordi disse kulters fokus især er på den personlige religiøse oplevelse. Hvis katabasis
printet ud fra www.chresteria.dk
105