Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

More documents

Recommendations

Info

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten the rituals that signify her death and rebirth." 286 Konklusionen er rammende og beskriver præcist, hvad det er i brylluppet, Kore–Persephone-myten sætter fokus på. 2.3.3 KONKLUSION: KATABASIS SOM SPATIAL BESKRIVELSE AF INITIATION I foregående analyse og tolkning er Demeter-hymnen blevet anvendt som kilde til fænomenet katabasis, hvilket har ført temaer som initiaton, bryllup og rituel død med sig. Hymnen har vist sig at være en god kilde på dette punkt, da Kore–Persephones katabasis og efterfølgende anabasis er uhyre centrale i historien. Dette kan siges i nogen grad at opveje det problem, at de konkrete oplysninger er så få. Mytens katabasis beskriver Kore–Persephones initiation og kan anskues som et spatialt udtryk for denne initiation, idet afstanden mellem de to former for identitet beskrives som en rejse mellem to verdener. De følelses- og erkendelsesmæssige omstændigheder ved den unge piges initiation beskrives via dette spatiale billede, dvs. at initiationens virkning er udtrykt i spatiale termer. På denne måde gengiver myten i en mytologisk sprogbrug de rituelle processer, som man må forestille sig, at den tilknyttede kults medlemmer gennemgår. Det er også vigtigt at bemærke, at initiationen er en rituel død, idet Kore–Persephone giftes i dødsriget med dettes hersker. Som vi skal se, går dette motiv igen også i den bredere initiation, som ikke har at gøre med overgange mellem barn og voksen (jvf. diskussionen i kap. 3). Man kan derfor karakterisere Kore–Persephone-myten som et generelt mytisk udtryk for rituel død. Det kan indvendes, at Kore–Persephones initiation kun til dels sker i form af en katabasis, idet selve deflorationen og gamos-ritualet foregår nede i underverdenen, men begge elementer skal ses som led i samme ritual, hvor katabasen tolkes som separationen og indtrædelsen af liminaltilstanden, der er så vigtig for initiationen og danner basis for det identitetsskifte, denne medfører. Det er derfor berettiget at inkludere begivenhederne i underverdenen i betegnelsen katabasis og se dette motiv som et samlet udtryk for initiation. Dette indebærer ikke, at katabasis skal tolkes som et 'symbol' eller et 'rent billede' i en allegorisk forstand. Myter anvendes i kultsammenhænge, ikke som 'en god historie', men til at definere kultens verdensbillede og det univers, ritualerne udfolder sig inden for. 287 Det er derfor relevant at spørge, om også de tilknyttede mysterier indeholder en katabasis. Myten tegner billedet af kvindeinitiation i form af forberedelse til brylluppet og selve dette. Men der er grund til at tro, at katabasens principper også kan appliceres på en initiation, som ikke er 286 Jenkins (1983) p. 142. 287 Jvf. Vernant, note 28 i afsnit 1.2.4. printet ud fra www.chresteria.dk 71
2 Katabasis i Kore–Persephone-myten tilknyttet overgangen fra barn til voksen eller et bestemt køn. En sådan undersøgelse i forhold til de eleusinske mysterier vil blive foretaget i næste kapitel. printet ud fra www.chresteria.dk 72
Page 1 and 2:
En analyse og fortolkning af kataba
Page 3 and 4:
2.2.4 Kore: Demeters datter før in
Page 5 and 6:
1 Indledning 2 mytologi, eventyret
Page 7 and 8:
1 Indledning 4 herunder, i denne fo
Page 9 and 10:
1 Indledning 6 1.2 FILOLOGI OG RELI
Page 11 and 12:
1 Indledning 8 1.2.2 FORSKNING I DE
Page 13 and 14:
1 Indledning 10 at de to størrelse
Page 15 and 16:
1 Indledning 12 Som noget nyt inden
Page 17 and 18:
1 Indledning 14 specifik kulturel k
Page 19 and 20:
1 Indledning 16 inkorporerer begge
Page 21 and 22:
1 Indledning 18 1.4.2 DEMETER-HYMNE
Page 23 and 24: 1 Indledning 20 latterliggørelsen
Page 25 and 26: 1 Indledning 22 Hvornår denne over
Page 27 and 28: 1 Indledning 24 stadig en del, til
Page 29 and 30: 1 Indledning 26 fastholder man den
Page 31 and 32: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 73: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 77 and 78: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 107 and 108: Heller ikke spørgsmålet om de for
Page 109 and 110: generelt skal tolkes som et spatial
Page 111 and 112: APPENDIKS 2: RITUALRELEVANTE VERS I
Page 113 and 114: Bremmer, J.N. (1983): The Early Gre
Page 115 and 116: Furley, W.D. (1981): Studies of the
Page 117 and 118: Lloyd, G.E.R. (1990): Demystifying
Page 119 and 120: Schjødt, J.P. (1992): "Ritualstruk
show all

Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?