Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
Forestillingen om dødsriget /Adhj og dets hersker C£roj ligner meget den homeriske. Stedet er
dystert, mørkt og trøstesløst, og ofte beskrives opløsningen af liget, som spises af slanger, fugle og
Charos selv. 263 Et enkelt sted nævnes Charos' kvindelige ledsager CarÒntissa, 264 en reminiscens
af Persephone. I Sangen om den døde broder, Tou nekroÚ adelfoÚ, kan ses en rest af myten om
Kore–Persephones tilbagevenden fra dødsriget. 265
Lincoln har foretaget en analyse af Kore–Persephone-myten, hovedsagelig som den er fremstillet
i Demeter-hymnen. 266 Styrken ved denne analyse er Lincolns fænomenologiske vinkel, som lader de
mange fællestræk verden over blive synlige. Dens største svaghed er Lincolns opfattelse af religion
som et værn mod en 'kedelig hverdag' (jvf. senere), hvilket også farver hans syn på kvindeinitiation.
Han er dog nyttig for mange gode enkeltbetragtninger.
I analysen, hvor van Genneps model anvendes og diskuteres, argumenteres der overbevisende
for, at myten hører hjemme i kategorien kvindeinitiation og derfor er udtryk for et 'gammelt lag' i de
eleusinske mysterier. 267 Det er derfor dette lag, som undersøges, idet fokus er på myten og ikke den
tilknyttede kult.
Lincoln anvender ikke termen katabasis, men forbinder dog ture til underverdenen med
initiation, idet initianden i et af hans eksempler omtales som værende i underverdenen i den tid,
vedkommende holdes isoleret. 268 Initianden gennemgår "literal or figurative death and rebirth" og
befinder sig i limbo mellem to forskellige former for status. 269 Også ideen om initiation som en
263
Politis (1914) 222 giver et eksempel på den sørgelige tilværelse. En død ung pige i Hades savner sin familie, som
hun mener må sørge meget, men de har alle glemt hende. Livet går videre, men ikke for hende.
264
Politis (1914) 220.
265
Visen gengives i Politis (1914) 92 og omtales af Ambatsis (1968) pp. 62-66 (her findes også en oversættelse). En
parallel til myten om Kore–Persephones bortførelse findes også i Danforth (1982) p. 129: "St¦ pr£sina leib£dia kaˆ
st¦ k…trina / m©j klšyan' t¾n `Elšnh, m©j t¾n p»rane / – D fènaxej, `Elšnh m', n¦ s bg£loume. / – Pîj n¦
fwn£xw, kaˆ pîj n¦ 'phloghqî;/ TÕ stÒma boulwmšno, mant»li stÕ laimÒ, / ki aÙtÕj Ð pikro-C£roj baroàse
kontakišj." I modsætning til Kore–Persephone kan Eleni ikke råbe om hjælp, da tørklædet, som bindes om den dødes
hage for at undgå, at underkæben falder ned, forhindrer hende.
Alexiou (1974) p. 197 viser, at sammenhængen mellem menneskenes og kornets liv og død også er til stede i moderne
tid: "Star£ki mou kaqaristÕ ki ¢gouroqerismšno, / poÝ s' ¢gouroqer…sane toà C£rou oƒ qerist£dej." Også Det
Ny Testamente anvender dette billede, jvf. Joh. 12, 24. Cf. også Danforth (1982) p. 97.
266
Lincoln (1981) indeholder en senere bearbejdelse af Lincoln (1979). Analysen er i væsentlige træk den samme.
Tre af hans eksempler er nutidige ritualer, et er uddødt, men huskes stadig af det pågældende samfunds nulevende ældre
mennesker, og endelig er Kore–Persephone-myten det ældste eksempel, som Lincoln grundet kildematerialets ringe
status også er meget forsigtig med at drage definitive konklusioner ud fra. Der mangler hos Lincoln en stillingtagen til
dateringsspørgsmålet, men dette skyldes muligvis, at han som antropolog er vant til en anden kildevurdering og meget
yngre kilder.
267
Denne problemstilling behandles mere indgående i afsnit 3.2.4 og skal kun lige nævnes her. Cf. Lincoln (1981) pp.
72-73.
Lincoln (1981) pp. 99-101 forsøger en omformulering af van Genneps tredelte model. Forslaget er interessant, fordi
det sætter forkus på forskellene mellem mande- og kvindeinitiationer. Men da Kore–Persephone-myten som det eneste
af Lincolns eksempler faktisk passer ind i van Genneps model, vil dette forslag ikke blive diskuteret yderligere her. Det
er dog vigtigt, at gøre sig klart, at kvindeinitiationer generelt er mere introverte og derfor tilsyneladende mere
udramatiske. En sådan skelnen ses ikke hos van Gennep.
268
Lincoln (1981) pp. 77-78 og 97. Lincoln (1979) pp. 227-28 skriver, at et sådant sprogligt udtryk anvendes af mange
forskellige folkeslag.
269
Lincoln (1981) p. 78.
printet ud fra www.chresteria.dk
68