Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
Bindingen til underverdenen kan skyldes to ting: Fødeindtagelsen generelt eller den specielle
frugt. I dette tilfælde er der tale om en kombination af begge elementer. Undersøger man
fænomenet fra en bredere vinkel, støder man på en generel opfattelse af, at fødeindtagelse i de
dødes rige er farlig, idet man bindes til stedet. 168 Et måltid (eller fælles indtagelse af drikke) forener
de implicerede, som det også sker f.eks. i gæstevenskabet. Relevant for denne sammenhæng er især
måltidet i forbindelse med bryllupper. 169 Kore–Persephone bindes således til underverdenen /
dødsriget.
Selve granatæblet indeholder et væld af betydninger. Først og fremmest er det knyttet til
frugtbarhed pga. dets mange kerner. Skallen med frugtkødet ses som en beholder for kernerne, der
er det vigtige i denne sammenhæng (som en livmoder med foster). 170 Det er kernerne, der besidder
kraften. 171 Derfor er det netop en kerne, Kore–Persephone indtager. Ud over den blotte
fødeindtagelse spiser hun derfor en frugt, der er typisk for det græske bryllup, for frugtbarhed og
kærlighed. 172 Kore–Persephones indtagelse af kernen kan derfor bl.a. tolkes som et skift fra tvang til
forførelse. 173 Granatæblet er på denne måde pga. dets væld af betydninger udtryk for ægteskabet
mellem Hades og Kore–Persephone. 174
deler æblet i to, hvoraf han selv spiser den ene halvdel. Men som Allen, Halliday & Sikes (1936) rigtigt indvender (ad
loc.), findes der ikke belæg for, at levendes fødeindtagelse i underverdenen skal deles med dens indbyggere. (De
skriver, at Hermann accepterer Ruhnkens rettelse, men dette er ikke rigtigt.) Matthiae, og efter ham Allen, Halliday &
Sikes og Richardson, accepterer M's læsemåde og tolker Hades' handling som "peering round him" med belæg hos
Homer, f.eks. Il. 4, 497. Dette stemmer godt overens med l£qrV, men, som Richardson selv indvender (ad loc.),
betoner dette adverbium betydningen kraftigt nok alene. Jeg finder Ruhnkens konjektur mest sandsynlig (den er et
meget lille indgreb i teksten) og forstår udtrykket som, at Hades bevæger kernen rundt om Kore–Persephone for at
binde hende til stedet. Sådanne cirkler er almindelige i rituel betydning. Burkert (1977) p. 441 foreslår, hvad der også er
værd at overveje, at verbet forstås abstrakt og udtrykket derfor oversættes med "'in Bezug auf sich Gedanken
bewegend', 'damit' Kore nicht für immer bei der Mutter bleibe". Men mange opstiller en sådan forklaring til et magisk
ritual, der skal binde Kore–Persephone yderligere til underverdenen, f.eks. Bonner (1939), der tolker udtrykket som, at
Hades "fører kernen rundt om sig". Det er dog mest sandsynligt, at cirkelbevægelsen udføres omkring Kore–
Persephone, da det er hende, der skal bindes til stedet. Jvf. Richardson (1974) ad loc. for en opremsning af andre
lignende teorier.
168 Denne opfattelse findes hos de fleste af verdens folkeslag. Allen, Halliday & Sikes (1936) opremser p. 169 en del
ikke-græske eksempler. Lincoln (1981) p. 85 paralleliserer granatæblekernen med Navajo'ernes majskage, der indgår i
ritualet for pigers første menstruation.
169 Cf. Rehm (1994) p. 17. Bruden fik desuden kort efter sin ankomst til det nye hjem noget at spise, f.eks. granatæble.
Dette kan tolkes som en inkorporerende rite.
170 Scarpi (1976) p. 98, n. 197 skriver, at ordet kÒkkoj desuden kan betyde "testikel" (og på denne måde ligeledes
henvise til mandlig frugtbarhed), men denne betydning er sen (AP 2.222 (Strat.) og kræver ifølge LSJ en pluralisform.
171 Cf. McCartney (1925) pp. 75ff. og Rehm (1994) p. 40, n. 54. McCartney angiver i sin artikel en del eksempler på
granatæblets sammenhæng med frugtbarhed og kærlighed i græsk litteratur. Hertil kommer granatæbler som en del af et
bryllupsritual hos Alkm., fr. S5 (b) 13-14 (ed. Davies).
172 For et eksempel på granatæblet i bryllupssammenhænge i kunsten (en statue i kore-form), cf. Redfield (1982) p. 190,
jvf. også afsnit 2.2.4, note 187.
Også til det moderne græske bryllup findes en skik, hvor bruden enten (sammen med brudgommen eller alene) spiser
af eller slynger et granatæble mod gulvet, så det smadres, cf. Lawson (1910) p. 559. For flere moderne eksempler, cf.
Wood (1869).
173 Jvf. Foley (1993) p. 109. For en tolkning af bryllupsritualets funktion som vækkelse af brudens seksualitet, cf.
Thomsen (1992) pp. 101ff. Jvf. også afsnit 2.2.2, p. 36 angående bortførelsen anskuet som forførelse.
174 De afbildes ofte i kunsten med dette som attribut. For eksempel på afbildning af den aktuelle scene i hymnen, cf.
Richardson (1974) p. 276.
printet ud fra www.chresteria.dk
44