Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

3 Katabasis i de eleusinske mysterier
cyklus. Problemet er, at gudindens ophold henholdvis over og under jorden ikke stemmer overens
med kornets aktuelle cyklus (for en omtale af cyklus, jvf. fortolkningen, afsnit 2.2.7), og Nilssons
teori om såsædens opbevaring under jorden i beholdere (qhsauro…) synes også temmelig
spekulativ. 362 Hertil kommer, at det i Demeter-hymnen er Demeter og ikke hendes datters
bortførelse, der forårsager misvæksten (jvf. p. 51).
Det lader således til, at hymnens mytevariant, i modsætning til andre (jvf. afsnit 2.1.3), lader
gudinden repræsentere hele naturens cyklus og ikke kun kulturens (i form af dens afgrøder). Men
dette betyder ikke, at kornets plads ikke er central også i hymnen. (Dets cyklus er jo en naturlig del
af naturens.) Otto afviser ikke den agrare tolkning fuldstændig, men argumenterer for, at der er flere
elementer i de eleusinske mysterier end blot de agrare. 363 Og han har ret i, at der ligger mere
forklaring i den rituelle død end blot en kategorisering af kulten som "frugtbarhedskult".
Det er i kulten ikke blot et spørgsmål om at få kornet til at vokse, men derimod at holde hele
verdens hjul i gang. Man kan endvidere indvende mod den udelukkende agrare tolkning, at, hvis
kornet var mysteriernes hemmelighed, ville det, i tråd med forskningens almene antagelse, ikke
være blevet afbildet så meget i stedets arkitektoniske udsmykning og på andre billedlige
fremstillinger, som det er.
Og derfor er det vigtigt at få sat korn-billedet ind i sin rette sammenhæng som et meget centralt
aspekt af kulten, hvilket også Demeter-hymnen vidner om, trods dens særlige mytevariant, hvor
agerbrugets indførelse undertrykkes. Der er dog i den moderne forsknings tolkning en tendens til
dels at overspille denne betydning og lade den udgøre hele forklaringen på kulten, dels, på den
anden side, til at forstå kornet som et overfladisk billede, der blot er et symbol på agerbruget, idet
det overses, hvor dybt denne forestilling om kornet griber ind i forståelsen af den eleusinske
initiation.
Kykeon-drikken er meget omdiskuteret. Mit (meget tentative og ikke underbyggede) bud på drikkens funktion er som
en gæret alkoholisk drik (brændevin) anvendt i kulten som middel til at hjælpe initianderne på vej til den religiøse
oplevelse. En sådan indtagelse af et til den enkelte kult knyttet rusmiddel kendes fra mange kulturer. Således brugtes
f.eks. også i Grækenland ublandet vin (f.eks. i Dionysos-kulten). Drikkens tilblivelsesproces kan tolkes som afspejlende
den rituelle død, hvorfor indtagelsen for initianderne er mere end blot og bar rusmiddelfunktion: Kornet, dør, idet det
høstes, tærskes og males. Gæringsprocessen kan opfattes som svangerskab og fødsel i overgangen til nyt liv.
Indtagelsen er en kommunion med gudinderne, jvf. Lord (1966) p. 246. Mylonas (1961) p. 260 er meget mere forsigtig i
sin udtydning. Richardson lader drikken høre til det indledende renselsesritual og ikke selve mysterienatten (jvf.
appendiks 2). Det er vigtigt ikke at se religion som synonymt med rus, som f.eks. Wasson, Hofmann & Ruck (1977)
gør. En sådan indtagelse er ikke den religiøse oplevelse, men støtter en sådan.
362
For detaljer i denne diskussion, cf. Otto (1959) p. 319 og Burkert (1983) pp. 260-61, der udtrykker sympati for
Nilssons teori.
363
Otto (1959) pp. 318-324.
printet ud fra www.chresteria.dk
93