Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

3 Katabasis i de eleusinske mysterier
til den græske verdens religion. 293 Men man kan på den anden side indvende, at der ikke behøver at
være tale om førstehåndsviden hos Asterios. Oplysningerne kan være kommet fra andre, bedre
informerede kristne.
Et nyttigt spørgsmål at stille i forbindelse med kildevurderingen er, om det er rimeligt at antage,
at Asterios selv har fundet på det, han skriver. Svaret herpå må være nej. Hvis hans forsøg på at
miskreditere mysterierne skulle virke, må man mene, at de udstillede detaljer også med stor
sandsynlighed må være sande (jvf. p. 19). Det er derfor oplagt at antage, at Asterios ikke ville tale
om et katabasion, hvis ikke kulten havde noget med katabasis at gøre.
På den anden side kan det ikke udelukkes, at oplysningerne skulle være unøjagtige, da det er den
lokale menighed med dens mangel på viden om mysterierne, der er hans mål for denne prædiken,
hvilket Asterios må have været bevidst om. Men det kan ikke afgøres med sikkerhed.
Et andet relevant spørgsmål er, om han kan have overført Thesmophoria-festens kathodos og
anodos på de eleusinske mysterier. 294 Asterios omtaler mysterierne som hele det attiske folks
religiøse grundlag, og tager man i betragtning, hvor udbredt netop Thesmophoria-festen var i den
græske verden, kan man ikke udelukke muligheden.
Dette er imidlertid ikke grund nok til helt at afvise kilden. Selv om muligheden for en
misforståelse hos Asterios foreligger, kan det dog heller ikke afvises, at oplysningen skulle høre til
de eleusinske mysterier. Kore–Persephone-mytens centrale plads i mysterierne taget i betragtning er
det meget sandsynligt, at kulten i hvert fald har haft noget med en katabasis at gøre. Man må på
denne baggrund konkludere, at Asterios er en om ikke pålidelig, så dog sandsynlig mulig kilde, og
fordi den er den eneste, der omhandler katabasis, kræver den en behandling.
En analyse af det for denne undersøgelse centrale ord katab£sion viser, at betegnelsen
udelukkende er belagt hos sene forfattere. 295 Thesaurus Graecae Linguae (TGL) definerer
katab£sion som "Descensus, Locus ubi descenditur", men henviser også til artiklen om
293 Mylonas (1961) p. 314. Det er Mylonas' hovedargument for at afvise Asterios, at denne kan have misforstået, til
hvilken græsk kult oplysningen hørte, hans ringe kendskab til græsk religion og den store afstand til Eleusis taget i
betragtning.
294 Under Thesmophoria-festen benyttedes underjordiske kamre (mšgara) til anbringelse af ofringerne, og festens 1.
dag kaldes derfor anodos, og nogle gange kathodos, jvf. Deubner (1932) pp. 52 og 54 og Nilsson (1906) p. 321, n. 1.
Cf. også Dahl (1976) p. 71.
295 LSJ, som sætter ordet lig glosen kat£basij, henviser for katab£sion's vedkommende til Dam. Isid. 1, 31 og Suid.
s.v. porqm» on. Damascius (5.-6. årh. e.v.t.) beskriver i et ikke-kristent citat et katabasion i forbindelse med en
Apollon-helligdom. Denne udgøres af en bÒqroj, et gravet (eller i hvert fald bearbejdet) hul i jorden. Om dette ligger
under selve helligdommens gulv eller længere nede ad en klippeskråning med helligdommen øverst, lader præp. og
verbets sammensætning med ØpÒ og akk. ikke afgøre. Dog tyder bemærkningen, at fugle ikke kan flyve henover det
pga. giftige uddunstninger, på, at dette katabasion skal lokaliseres udenfor og ikke under gulvet, hvilket er et eksempel
på et katabasion, som ikke skal forstås i Mylonas' betydning (jvf. senere i dette afsnit). Der er dog tale om et hul, dvs.
en arkitektonisk indretning (jvf. p. 77 angående Trophonios), og ikke et nedgangssted, for de indviede er ifølge
Damascius i stand til uskadte at gå ned i hullet lige til dets inderste krog. Kilden nævner desværre ikke noget om den
rituelle funktion. Suidas (10. årh. e.v.t.) nævner i forbindelse med Kallimachos en nedgang (katab£sion) til Hades'
rige, hvor Demeter under sin søgen efter Kore af indbyggerne på stedet skulle have fået besked om bortførelsen.
printet ud fra www.chresteria.dk
75