Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
på at udødeliggøre drengen? Hvis de to børn skal ses som paralleller, synes det problematisk, at den
enes initiation afbrydes.
Der er flere ting at bemærke til moderfølelsesmotivet. Først og fremmest har Demeters tagen
Demophoon til sig at gøre med hendes tilbagetrækning til de dødeliges sfære. Hun skjuler sin
guddommelighed og sørger som et menneske. Hendes moderfølelse, som er så stærkt et element,
overføres på drengen. Hertil kommer, at hendes funktion i Eleusis-afsnittet er som grundlægger af
sine mysterier, hvor den initiation, Kore–Persephones katabasis repræsenterer, overføres på
menneskene. Derfor søger hun at udødeliggøre, i.e. initiere, Demophoon.
At det dødelige barn er en dreng, stemmer i hymnen overens med, at det også er de eleusinske
mænd, hun lærer sine riter. Det er således via mændene, kulten indføres (men foranlediget af en
kvinde, Metaneira). Demophoon synes på denne måde i hymnen at udgøre det logiske led mellem
Kore–Persephones kvindeinitiation og initiationen i den eleusinske kult, som var åben for begge
køn.
Som et andet aspekt af dette moderfølelsesmotiv indeholder hymnen en parallel mellem Demeter
og Metaneira, der karakteriseres som uforstandig i sin dødelighed. Spørgsmålet er imidlertid, om
hendes reaktion på at se sit barn ligge i ilden er så meget anderledes end Demeters reaktion på sin
datters bortførelse. Begge reagerer instinktivt ud fra en moderfølelse, som ingen rationelle
argumenter eller forklaringer kan tale til fornuft (som Helios taler til Demeter, taler Demeter til
Metaneira).
De to forløb (selve myten om bortførelsen og episoden i Eleusis) indeholder hver en sørgende og
fortvivlet moderfigur, men rollerne tilfalder to forskellige personer. De handler begge pga. et barn,
som nogen gør noget ved imod deres vilje. 238
En nøgle kan hentes i Demeter-figuren. Gudinden er den aktive hovedperson i hymnen (i begge
dele af historien). I den første ses hun i rollen som den sørgende moder, og det er dette
moderaspekt, der lægges vægt på, også selv om en del af den voldsomme sorg skyldes en overførsel
af Kore–Persephones reaktion.
I Eleusis-afsnittet er hendes primære rolle derimod ikke den sørgende moders, men at være
stifter af en kult. Og som den manglende datter i dette afsnit erstattes af Demophoon, overføres også
det fremherskende sorg-element på en anden, nemlig Metaneira, da Demeter ikke både kan fungere
som kultstifter og sørgende moder på samme tid.
En sådan overførsel af elementer (som beskrevet pp. 52f.) er et almindeligt træk i mytesammenhænge,
hvilket også kan give sig udslag i ombytning af roller. Som et mytekompleks
238 Der er ganske vist den forskel, at Demeters datter er uvillig over for sin bortførelse, mens Demophoon trives ved sin
nye amme, men det ændrer ikke ved de mange andre oplagte parallelle træk de to historier imellem.
printet ud fra www.chresteria.dk
61