Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

1 Indledning 6
1.2 FILOLOGI OG RELIGIONSVIDENSKAB – EN FORSKNINGSOVERSIGT
1.2.1 FORSKNING I KATABASIS
Målet med denne undersøgelses forskningsoversigt er ikke at give en kronologisk fremstilling af
hele det store forskningsfelt, men derimod at nævne og tage stilling til enkelte centrale forskere og
værker. 10 Ikke alle indgår direkte i undersøgelsen, men har alligevel været med til at forme de
metodiske rammer omkring denne.
Som nævnt har ingen behandlet det græske katabasis-fænomen i en monografi. Til gengæld
berører en del værker emnet som baggrund for undersøgelser af specifikke tekster, hvor en
katabasis er involveret, f.eks. Dieterich (1893), Kroll (1932), Clark (1979) og Lampakis (1982). 11
Kroll (1932) er nyttig pga. sit store katalog over antikke katabaseis. 12 Clark (1979) behandler
ganske vist emnet bredt, men har desværre ikke alt med, idet han kun inddrager de græske
katabaseis, som er relevante for Vergil. Hans forsøg på en kategorisering af de forskellige
katabasis-temaer gør til gengæld fremstillingen interessant. 13
Clarks opdeling af de forskellige katabaseis i "wisdom-" og "fertility-tradition" lader Kore–
Persephone-myten indgå i kategorien "fertility-tradition", 14 men man kan argumentere for, at den
faktisk indeholder begge temaer pga. forbindelsen til mysterieindvielserne (nærmere bestemt pga.
vv. 480-82 og 486-84). Spørgsmålet er, om man overhovedet kan adskille de to kategorier så skarpt,
som Clark gør.
10
For en detaljeret, men overskuelig gennemgang af forskningen i de eleusinske mysterier generelt, cf. Burkert (1983)
pp. 248-97.
11
Mange berører, som Dieterich og Kroll, emnet i undersøgelsen af kristendommens apokalyptiske rødder. En kristen
tradition, der kan anskues som en efterkommer af antikkens katabaseis, lader Kristus selv foretage en sådan tur til
underverdenen. Historien kendes som descensus Christi ad inferna (inferos), jvf. Lampe (1961) s.v. kat£basij for
adskillige eksempler. Lampakis (1982) pp. 17-39 omhandler det antikke Grækenland.
Kun hvad det nærorientalske materiale angår, ser man en bred diskussion, som ganske vist ikke udelukkende er
koncentreret om katabasis, men dog pga. de flere meget centrale (og nært beslægtede) katabasis-myter afsætter megen
plads til emnet (for en kort behandling af den græske myte i forhold til de nærorientalske paralleller, cf. afsnit 3.3).
Katabasis-forskningen på det klassisk filologiske felt kan siges at være udsprunget af diskussionen inden for det
næroriententalske område, idet den græske kulturs placering i dette større geografiske billede er blevet søgt beskrevet
(jvf. afsnit 3.3.1). To eksempler er West (1966) og Penglase (1994).
12
Kroll (1932) pp. 363-522 om antikken. Metodisk begår han dog den fejl at behandle materialet fra de forskellige
kulturer, som om det tilhørte et og samme verdensbillede. Kulturers og religioners særegne træk indgår slet ikke i
overvejelserne. Tilsyneladende overvejer han ikke, hvorfor kampmotivet, som er hans undersøgelses fokus, er så
centralt i netop kristendommen, og om det skyldes et andet verdenssyn end de ellers inddragne kulturers.
13
Clark opdeler katabasis-materialet i to grupper: "the fertility-tradition" (eller "the vegetation-tradition") og "the
wisdom-tradition", eksemplificeret ved henholdsvis Inanna / Ishtar / Kore–Persephone og i den anden kategori
Gilgamesh / Herakles. Da Aeneas' katabasis i Aeneiden hører til "the wisdom-tradition", er det denne, Clark beskriver
mest indgående. Aktørerne kan både være mennesker og guder (p. 15). I sidstnævnte tilfælde tilhører myten som regel
"the fertility-tradition" (p. 16), i hvilken, hvad Clark kalder "the withdraw-motif", er et almindeligt element (p. 20).
Også Bishop (1975) forsøger sig med en tematisk inddeling.
14
Clark (1979) p. 22.
printet ud fra www.chresteria.dk