GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

fjender blev grundigt provokeret til at planlægge og realisere deres modforanstaltninger.
Da Hatshepsut og Senmut forekommer at have nydt en vis popularitet
hos folket og hos store dele af embedsstanden, ville som nævnt et snigmord
på Senmut ikke have været en tillokkende løsning for en konkurrent
til den egyptiske trone. Desuden ville der blive problemer med hærens
indstilling til et nyt styre; for selv om hæren var stærkt finansieret af præsteskabet,
var den i praksis også delvis underlagt Senmuts domæne.
Foruden at en åben konflikt i regeringstoppen kunne fremkalde borgerkrigstilstande,
ville den også indbyde nabostater og underlagte lande
til oprør og til endda at gå på strandhugst i selve Egypten. Hvilken uprøvet
faraokandidat ville bryde sig om at bestige tronen under sådanne omstændigheder
med ufred både ude og hjemme? - og med embedsfolk og
officerer, hvis loyalitet herunder måtte formodes som temmelig blandet?
Det gjaldt derfor om at få kuppet mod tronfølgeren Senmut/Moses
til at se ud, som om der intet kup var - udadtil med alt i bedste orden. Det
skulle foregå langsomt og snigende, uden at vække unødig mistanke -
indtil det nye regime pludselig fremstod som en uomtvistelig realitet.
Ved Hatshepsuts Sed-festival synes præsteskabets langvarige modstand
nu at kulminere. Lejligheden har skullet benyttes til at rydde faraoprinsen
Moses af vejen - ligesom kendt fra en langt tidligere historie,
hvor denne skæbne var tiltænkt Sargon I - dvs. ved et "stedfortrædende
offer"-spil. Men hvor dette spil nu i stedet blev vendt imod Moses selv.
Modstandernes taktik har været at lade Senmut/Moses fredeligt udføre
ceremonien, til hvilken han i så fald ifølge den nævnte afbildning i
templet var udstyret med kongelige regalier. Herefter kunne han oven i
købet som kongeindviet bruges direkte i rollen som stedfortrædende
kongeoffer. I forvejen var han i farezonen, for ifølge gamle traditioner
var højstående personer nær kongen og helst af kongeblod bedst egnede
som stedfortrædende offer for en konge.
Ved Sed-festivalens slutning må han af de sammensvorne diskret være
blevet "kidnappet" og tvunget til denne rolle i deres hemmelige ceremoni.
På denne måde kunne et mord på tronfølgeren både camoufleres og "legaliseres",
hvad der ikke kan have været nogen ukendt fremgangsmåde.
Traditionelt skulle der i forbindelse med det "stedfortrædende kongeoffer"-ritual
fremsættes vilde og latterlige "narreproces"-anklager. Anvendelsen
af Senmut/Moses som stedfortrædende offer var som nævnt lettere
gennemførlig, hvis der var "fabrikeret" et grundlag for, at der kunne rejses
"latterlige anklager" mod ham. Det har derfor været nødvendigt at konstruere
en forbrydelse, som det kunne arrangeres, at han var ophavsmand til.
Og det var netop "latterlige og falske anklager", som ifølge rabbinerskrifterne
anvendtes til at kaste mistanke på Moses om at have dræbt
en egypter, der var "faraos tjener".
104