GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

"...barnet har nu mødt sin skæbne på vandet...".
Hermed viser rabbinerskrifternes overleveringer sig også i denne specifikke
astronomiske sammenhæng i overensstemmelse med egyptisk
praksis.
Med egyptisk traditions ekstreme forkærlighed for ordspil ville det
for Senmut, der kendes som ekspert i "spielende Schreibung", være nærliggende
at betone Verdens-aksen afbildet som høj 'mast' - på egyptisk
sen-t ('mast', 'flagstang' samt 'basen på en obelisk'): Dvs. med udeladelse
af en enkelt stavelse i navnet Senmut. Det pågældende hieroglyftegn er
en grib, udtalt mu(t) og kan betyde 'mor' - så i selve navnet Senmut er der
allusioner til Verdens-aksen, 'masten', men også 'moderen' (Faraos Datter).
Foruden at selve denne lyd mu også betød 'vand' (Nilen).
Samaritanerne i det nuværende Israel har i deres ældgamle kalender
- i traditionen indstiftet af Moses - bevaret en særlig dag i januar/februar,
tre måneder før maj, dvs. ligesom det var tilfældet med dagen for Moses'
fødsel. Den pgl. dag betegnes i samaritanernes ældgamle kalendertradition
med (mindre udforsket) et Senmut-lignende navn: Semut, der
betyder 'konjunktion' samt 'nymåne' (der reelt er en konjunktion, "et
møde" mellem Sol og Måne), og omtales med dette ordvalg: at være "til
minde om mødet mellem Moses og Ahron".
Ifølge Bibelen var Ahron tre år ældre end Moses - han er da født netop
ved den store konjunktion (1537 f.Kr., ud fra Abrabanels data) tre år
før Moses' fødsel ved nymåne. Endda en hel række af rabbinerskrifter
oplyser, at begge fødtes i februar (adar) og begge ved nymåne.
Med sine stjernekort synes Senmut simpelthen at have ladet angive
en afgørende vigtig begivenhed i sit liv. Nemlig øjeblikket med "kongelige"
stjernepositioner, der var på himlen, da han tre måneder gammel
blev indviet til og anerkendt som den kongelige arvtager.
De gådefulde kort som nøgle til Moses' egyptiske identitet
Ud fra ovennævnte baggrund kan Senmut-stjernekortet siges i overført betydning
at være "Moses' dåbsattest". - Opsummering: Planeternes himmelpositioner
på Senmut-stjernekortene viser altså et tidspunkt, der svarer
til endda samme dag, nemlig i begyndelsen af den hebræiske månemåned
(sivan), hvor, ifølge rabbinerskrifterne, Moses' færd på Nilen foregik: på
en dato, der i nutidig kalender tilsvarer 7. maj 1534 f.Kr. Hermed er fremkommet
to historiske - og astronomisk verificerbare - checkpoints:
1. Senmuts stjernekort angiver himmellegemernes konjunktion omkring
Verdens-aksen ved en nymåne, hvilket kan computerberegnes
astronomisk at være sket i 1534 f.Kr. (nymånekulmination 7. maj nutidig
kalenderstil, kl. cirka 10 formiddag lokaltid, Theben (også her
må henvises til analysen i Appendiks 2). - Dette faktum kan yderligere
sættes i relation til:
37