GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

Desuden havde Tuthmosis III flere "mindre" medhustruer og en række
sønner, som han fik med dem. Mindst seks af disse prinsers navne
kendes. Men den første og foretrukne dronning, Zat-jah, var den, der
blev mor til Tuthmosis III's ældste søn (Amon)-em-hat, som, skønt sikkert
i nogen grad prioriteret som førstefødt, dog ikke blev farao.
Først efter at den følgende dronning, Nebet-u, var død - og hvor da
Tuthmosis III var over 35 år - samt for yderligere at befæste sin magt i
de uroprægede år, der fulgte efter Hatshepsuts død 1487 f.Kr., lod han
endelig Merietre-Hatshepsut reelt indtage pladsen som dronning. Her,
mindre end 20 år før Tuthmosis III døde, fødte hun omkring 1474 f.Kr.
hans "mere kongelige" søn og efterfølger, den senere Amenhotep II.
Bl.a. kan Tuthmosis III ikke lige fra fødslen have været tronarving -
og heller ikke en så tidlig farao - for som nævnt var han næppe to år gammel,
da Hatshepsut som enkedronning overtog styret cirka 1509 f.Kr.
Hermed kan resumeres tre faktorer: Ud over at Tuthmosis III var for
ung til at kunne assistere som mulig kronprins ved Neferures indvielse
til "gudens-hustru", har også hans ringere kongelige herkomst i forhold
til Senmut/Moses været et problem. Og allerede hans valg af ægtefæller
tydeliggør, at det ikke oprindeligt var hensigten at få ham på tronen.
Og det bestyrkes desuden af, at Hatshepsut meget tidligt gav en formel
medregentstatus til Neferure (i øvrigt delvis knyttet til Neferures indvielse
som "gudens-hustru"), men ikke til Tuthmosis III. Hatshepsuts disposition
ville være både usædvanlig og reelt ubegribelig, hvis denne søn
af Tuthmosis II tidligt havde været en anerkendt tronarving.
Afsløring af massakre på den kongelige amme
Senmuts første og officielle gravanlæg (TT 71) er hugget ind i klippen
nær toppen af bjerghøjen Sheik Abd el-Gurnah, 0,5 km syd for Hatshepsuts
store tempel i Deir el-Bahari. Gravanlægget var det første i den
lokalitet.
Bag frontens opmurede facade på den udvendige del af gravanlægget
er der flere parallelle søjlerækker, hver med otte søjler. Herfra fører en flot
vestibule ind i den lodrette klippeside, hvor det store udhuggede anlæg begynder.
Udvendigt forbinder en bred stentrappeagtig aksial rampe to terrasser
i hvert sit niveau, tildeles en stilmæssig forløber for hans udformning
af Deir el-Bahari-templet. Der anes inspiration fra en ældre egyptisk tradition
- repræsenteret af en tidlig arkitekt Ineni fra Egyptens såkaldte midterste
kongerige - der nu i revitaliseret form indgik i Senmuts vision.
Dette Senmut-anlæg - hvis indre gulv dækker hele 148 kvadratmeter
- er den største på Thebens vestbred, dvs. af kongelig størrelse. Den amerikanske
egyptolog Peter F. Dorman kan i sit værk "The Tombs of Senenmut"
(New York 1991), ikke forstå, hvorfor Senmut har hele to gravanlæg,
og foreslår, at dette første anlæg var hans kapel - skønt en grav
79