GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

De besynderlige inkonsekvenser i destruktionsarbejdet har også her
forvirret forskerne. Blandt det store antal Senmut-statuer - hvoraf flere fik
hovedet slået af, mens andre beholdt de "magiske punkter", dvs. øjne og
næse - er der manipuleret med halvdelen ved at fjerne Senmuts navne
uden dog hver gang at fjerne alle forekomster af hans navne i samme tekst.
Også selve Hatshepsuts kongelige kartouche, der ofte forekom sammen
med Senmuts navn, er flere steder udskiftet med Tuthmosis III's kartouche
i Senmut-statuernes tekster. En stele i Montu-templet i Karnak
omtaler et ønske, der gives af Senmut til farao Tuthmosis III, men anses
for at have været til Hatshepsut, for Tuthmosis' navn er også her indsat så
dårligt, at det senere (i 25. dynasti) måtte restaureres.
Senmut-navne på statuer og afbildninger er ofte af Tuthmosis III netop
blevet både borthugget og derpå overskrevet med hans kongenavne.
Så kunne disse værker gælde for at være hans egne ungdomsstatuer.
Heriblandt findes statuer, der angiver at forestille Tuthmosis III, men
som absolut ikke ligner de øvrige afbildninger af denne farao. Det var
næppe nogen tilfældighed, for egyptiske billedhuggere var fremragende
portrætkunstnere i stand til at udføre en personlig portrættering i en endda
meget stiliseret form - og veg endda ikke tilbage for på et senere tidspunkt
at vise denne faraos undertiden lidt snu ansigtsudtryk.
Så enkelte portrætrelieffer af en tidlig Tuthmosis III fremtræder som
et resultat af senere bearbejdning, som om de oprindelig havde forestillet
en anden person. En sådan ændring foretog man kun ved personer,
der skulle glemmes, fordi de var vanærede.
Bemærk, at der ikke findes omtalt og overhovedet ikke afbildet nogen
tronfølger før kort tid inden Hatshepsuts år nr. 16 med Sed-festivallen.
Indtil da har Tuthmosis III's liv været et limbo. Først herefter findes
billeder af en kongelig person ved siden af hende; hermed som om alt var
gjort klart til en offentlig proklamering af Senmut som tronfølger. På
Hatshepsuts færdige obelisker er den nye faraos billede et neutralt portræt,
dvs. fremstillet på en mindre genkendelig, mindre mistænkelig
måde i relation til den nye hersker. De har i så fald oprindeligt repræsenteret
Senmut/Moses og således udformet uden større portræt-lighed.
Dette synes også sket i udstrakt grad i hendes tempel i Deir el-Bahari
og Røde Kapel (ved Amontemplet i Theben). For disse byggerier fortsattes
ved Senmuts forsvinden, mens Hatshepsut efterhånden forlod scenen,
så nu var der frit spil. Det er særlig tydeligt på kapellets genfundne sten,
at senere tilkomne eller færdiggjorte billeder helt ændrer karakter og mere
ligner den nye Tuthmosis, især på vægge opført efter Hatshepsuts tid.
En genbrug af disse portrætter har været let at bringe i stand. Således
har f.eks. W. Stevenson Smith i sin "The Art and Architecture of Ancient
Egypt" (New Haven 1981, s. 226) præciseret deres udseende:
"...(Senmuts) profil har den kontur, der præger Tuthmosis-familien".
128