GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

forskning generelt nedvurderet, ikke mindst fordi man tidligt kanoniserede
en speciel hypotese, kaldet "dokumentar"teorien, inden en korrigerende
videnskabelig arkæologi var blevet etableret. Den hypotese er bl.a.
basis for udokumenterede påstande om, at Bibelen er opdigtet af opfindsomme
jødiske præster cirka 300 f.Kr. Skønt hypotesen aldrig kunne
bevises, er den i tidens løb blevet påsat utallige overbygninger, så den
efterhånden hos senere tilhængere ikke opfattes som hypotese, men ukritisk
som selve sandheden.
Og hvad angår optegnelser om Moses overleveret i rabbinerskrifterne,
studeres disse tekster kun yderst begrænset inden for teologisk forskning.
Den anden yderlighed kan ses hos visse ortodokse jøder og kristne,
hvor man af andre årsager ofte undgår at vurdere historieforskningens
resultater.
Desuden er de astronomiske oplysninger fra oldtiden - overleveret
via rabbi Abrabanel (jf. bind 1's kap. 1 og 13) - ikke afprøvet af forskningen,
så der kunne opnås en mulig mere konkret datering af Moses'
fødsel.
Kort sagt, under mere end 150 års forskning var hindringen for at opklare
Moses' baggrund, at fem vigtige forhold blev undervurderet eller
direkte overset:
1. Der forskes hovedsagelig, som om Moses kun kendes i Bibelens udgave.
Der overses stort set alle egyptiske, græske, romerske, indiske
og arabiske overleveringer og relevante optegnelser fra de ældste kirkefædre.
2. De ældste dele af rabbinerskrifterne er af samme høje alder som de
ældre dele af Bibelens Moses-tekster.
3. Moses-optegnelser overleveret i rabbinerskrifterne studeres kun
yderst begrænset inden for teologi og historie - og bliver tilsidesættende
blot kaldt for "farverige fortællinger".
4. "Den egyptiske faktor" tages ikke i videre betragtning i forsøgene på
forståelse af Moses-teksternes mange påståede uoverensstemmelser.
5. Rituelle mysteriespil, hvis praksis i vore dage kan virke nærmest utilgængelig,
skal vurderes som noget indgribende og uhyre betydningsfuldt
i datidens livsførelse og livsforståelse. Heri findes mange værdifulde
antropologiske data, der kan forståeliggøre det historiske stof.
Antropologer var blandt de første, der videnskabeligt udvidede synet på
de gamle bibelteksters indhold; mens teologi- og sprogforskere kom,
som omtalt, på vildspor ved den stadig ikke-beviste 'dokumentar'teori
om, at Bibelens "Mosebøger" er sammensyet af et sammensurium af påståede
kilder. Hypotesen om dette udokumenterede princip baserer sig
bl.a. på den ufunderede ide, at senere rettelser i Bibelen daterer teksterne
til at være fra disse senere indgrebs tid.
Inden for visse forskningsgrene anvendes ofte den arbejdsmetode på
22